Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Bakteriesygdomme

Stenfrugttræ - Bakteriekræft (Pseudomonas mors-prunorum, P. syringae)

"Hvorfor dør mine kirsebærtræer..?"

Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum
Blommetræet udskiller harpiks (Gummiflåd) for at standse angrebet af bakteriekræft.
(Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Prunus bacterial canker (English)

Stenfrugttræernes bakteriekræft

Som navnet udtrykker, er der her tale om en bakteriesygdom, men hvilken? Det er vanskeligt for de fleste at bestemme bakteriestammer, hvilket sikkert er årsgaen til en del navneforvirring. Tidligere kaldte man stenfrugttræernes bakteriekræft Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum Andre steder omtales 2 bakteriestammer, Pseudomonas syrigae pv. synringae eller blot Pseudomonas syrigae som en af de to der samtidig kan angribe op mod 200 andre plantearter, sammen med Pseudomonas mors-prunorum som den egentlige, til kirsebær tilknyttede bakteriestamme.

Hvor om alting er, så er disse bakterieangreb alvorlige og for kirsebær vel den alvorligste sygdom vi kender. Bakteriekræft er særdeles udbredt i frugtplantager og i haver og medfører ofte store tab som følge af døde træer. Sygdommen angriber en lang række frugttræer inden for kirsebærslægten, heriblandt Sødkirsebær (moreller), surkirsebær, blommer, mirabel, men også en del af vore smukke prydtræer fra kirsebærfamilien. f.eks de japanske kirsebærtræer, blodblomme og rosenmandel, er modtagelige. På de stedsegrænne kirsebærlauerbær ses også angreb af denne sygdom. Symptomerne er her såkaldt haglskudssyge.

Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum
Sådanne huller på bladene kaldes for haglskudssyge. Pletterne kan også forveksles med et svampeangreb.
(Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Her ses bakteriebladpletter på sødkirsebær.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Pletter på sødkirsebær. Sådanne huller på bladene kaldes for haglskudssyge.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Symptomer på bakteriekræft hos surkirsebær her i sorten Fanal der er meget følsom.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Denne gren er død på grund af bakterieangreb. Bemærk gummiflåd.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Symptomer på bakteriekræft hos sødkirsebær kan forekomme på frugterne.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Her ses at smitten fra inficerede knopper hos sødkirsebær, er landet på bladene i umiddelbar nærhed.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pseudomonas mors-prunorum
Kraftig harpiksudflåd på sødkirsebær, et resultat af angreb af stenfrugttræernes bakteriekræft.
(Pseudomonas mors-prunorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Stenfrugternes bakteriekræft er især et problem i helt unge træer, der kan afgå ved døden blot på et enkelt år. Ofte dør hele grenpartier på både unge og ældre træer. Forinden findes dog en række kendetegn. Bladene angribes og der udvikles små mørkebrune pletter, ofte med en lys ring omkring. Med tiden falder disse runde pletter ud og man får fænomenet haglskudssyge. Dette kan også skyldes en svamp. På grenene dannes større sår hvor barken hænger i laser. Skæres i disse sår vil man ofte kunne se skarpe grænser (lyst og mørt ved) mellem sygt og sundt væv. Året forinden har bladene på de angrebne grenpartier dog ofte haft knopper der ikke sprang ud eller lysere blade. Ofte udvikles der såkaldt gummiflåd, harpiksdannelse på kirsebær. Dette er stenfrugternes måde at forsøge selv at bekæmpe og isolere sygdommen

Bakteriekræft kan ofte være særdeles vanskeligt at diagnostisere. Ofte lever bakterien en skjult tilværelse i plantevævet for pludselig at bryde ud og medføre stor skade. Således gik der mange år før man var istand til at forbinde symptomerne på bladene med de voldsomme skader der sås på grenene.

Sygdomsforløb

Om foråret spredes bakterierne med regn og vind fra angrebne områder i bark og knopper, til ny udsprungne blade eller blomster. Blomsterinfektion ses især i koldt vejr, hvor blomsterne bliver brune og tørrer ind. Blomsterinfektionen er ikke så fatal for træet som stamme- og greninfektion.
Bakterien overvintrer i træerne. Barkrevner som følge af frostsprængninger kan også være indfaldsveje. Om efteråret føres smitten fra bladene til det modtagelige grenvæv. Barkrevner som følge af frostsprængninger kan kan f.eks være indfaldsveje. Normalt kan bakterier ikke inficere sundt plantemateriale, men kræver at der findes en eller anden form for såring eller fysisk åbning. Disse mikro åbninger til plantens indre findes der da også rigtig mange af. Såkalte korkporer på grenene samt forskellige forskellige fysiologiske åbninger på bladene. Bakterier kan bedst inficere i fugtigt vejr. Insekter kan være med til at sprede bakterierne. Andre svampesygdomme og insektangreb på træer og blade, kan ligeledes være med at til askabe indfaldsveje for stenfrugtbakteriekræft.

Modforanstaltninger

  • Modstandsdygtige sorter: Anvend modstandsdygtige sorter: Spørg på planteskolen. Hos surkirsebær er 'Fanal' meget modtagelig. Sødkirsebærsorten 'Van' bør heller ikke vælges. Blommesorten 'Victoria' er ret modtagelig for bakteriekræft, men er en sort vi næsten ikke kan undvære..
  • Undgå beskæring i fugtige perioder. Dette er meget vigtigt. Beskær kirsebær og blommer i sommerperioden (april- august) så sårene kan heles hurtigt.
  • Fjern smittemateriale: Fjern angrebne grene og andet smittemateriale fra haven.
  • Nyplantning på afstand: Plant nye træer i god afstand fra kræftramte. Undgå plante placering i skygge især sidst på dagen.
  • Gode dyrkningsforhold er en fordel: Undgå vandlidende jorder. Undgå kraftig kvælstof gødskning ,da det hæmmer skud - afmodningen om efteråret.
  • Undgå unødige beskadigelser af planterne især i fugtige perioder.


Bekæmpelse

  • Afklip angrebne grene et godt stykke under såret. Renskær større kræftsår. Desinficer dit værktøj
  • Fæld træerne ved kraftigere grenangreb
  • Påsmøring af sår - salver er ikke nødvendig. Træet skal selv reparere skaden.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af stenfrugttræernes bakteriekræft. I udlandet anvendes kobberholdige produkter.

Alternativ læsning

Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder

kan downloades fra følgende adresse
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha176.pdf




Opdateret d. 18.12.2016

Valid HTML 4.0 Strict