Mørke, ofte diffuse pletter på rosenblade er
normalt et sikkert tegn på angreb af rosenstråleplet (Diplocarpon
rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Derfor hedder sygdommen stråleplet.........
(Diplocarpon rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Roser reagerer med bladfald, når de angribes
af rosenstråleplet (Diplocarpon rosae).
Foto:
Magnus Gammelgaard.
I
de mørke pletter dannes der efter 3-4 døgn såkaldte acervuli - en slags
sporehuse som indeholder 2 cellede sporer. (Diplocarpon rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Her ses de 2 cellede sporer (conidier) der er
klar til at spire på overfladen af rosenblade......... (Diplocarpon
rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Symptomer:
Uregelmæssige, cirkulære sorte pletter, ofte lidt diffuse i kanten.
Størrelsen varierer meget, fra det netop synlige til ca. 1 cm store
sammenflydende pletter. Bladene bliver hurtigt gullige og der dannes
løsningsvæv og de falder tidligt af.
Ved kraftige angreb kan planterne være næsten afløvede allerede sidst
på sommeren.
Angreb på stængler ses som lillafarvede pletter.
Sygdommen er nok den værste og samtidig den mest almindelige
svampesygdom i roser.
Den angriber til gengæld kun planter fra denne slægt.
Rosenstråleplet spredes som sporer ved vandstænk (ved vanding eller i
regnvejr).
Spredningen sker fra blade som endnu sidder på roserne, eller blade der
ligger på jorden.
For at sporene kan spire, og man får en infektion, kræves det at
bladene er fugtige i adskillige timer. Derfor er sygdommen værst i
fugtige vækstsæsoner, eller sidst på året når der er dug på bladene en
stor del af døgnet.
Svampen overvintrer primært i nedfaldne blade. Overvintring på stængler
kan dog også finde sted.
Modforholdsregler:
Det vigtigste er at anvende
modstandsdygtige rosensorter. Der er meget stor forskel på sorternes
modtagelighed for stråleplet. Der foregår desværre ikke en egentligt
testning, men planteskolerne ved i nogle tilfælde hvilke sorter der bør
vælges.
Sorten Astrid Lindgren er en af de få, der er meget modstandsdygtig
overfor stråleplet.
Besøg i rosenparker og rosenudstillinger kan give et fingerpeg om
hvilke sorter der bør vælges. Desværre er roserne tit under disse
forhold sprøjtet med et svampemiddel, så man kan ikke helt regne med
modstandskraften over for stråleplet.
Fjern angrebne og nedfaldne blade, helst kontinuerligt, eller i det
mindste før den kommende vækstsæson. Det kan være svært hvis man har
mange roser, men en motoriseret løvsuger er god. Visne/angrebne stabbe
fjernes ligeså.
Gødskning og vanding: planter der er i god kondition er normalt mere
hårdføre end planter der mistrives p.g.a vand- og gødningsmangel.
Vær
opmærksom på at man ved kunstvanding spreder sporerne. For at undgå at
sporene spirer, er det vigtigt at bladene tørrer så hurtigt som muligt.
Det er derfor ikke nogen god ide at vande om aftenen.
Er man i stand til at fjerne angrebne blade så snart der registreres et
angreb, vil dette absolut have en effekt på den efterfølgende
sygdomsudvikling.
Kommentar fra læserne:
Fra en læser har jeg modtaget følgende:
"Fjern angrebne og nedfaldne blade, helst kontinuerligt,
eller i
det mindste før den kommende vækstsæson. Visne/angrebne stabbe fjernes
ligeså.
Kontinuerligt sundheds beskæring må være at foretrække,
jordforbedringsmiddel i form af organisk langtidsvirkende
kompost/gødskning, evt. kogødning som topdressing holder ydermere på
fugten og samtidig jordforbedrer og har en hæmmende effekt på ukrudt,
et lag 5 - 10 cm på jorden og derefter nedkultiveres i vækstlaget."
Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke længere godkendte kemiske bekæmpelsemidler mod
rosenstråleplet
Basisstoffer:
Udtræk af agerpadderok angives at virke mod rosenstråleplet Agerpadderok Agerpadderok-udtræk
GroGreen Feed & Shine er en bladgødning med EDTA* chelateret
mikronæring, kvælstof, naturlige planteolier og afspændingsmiddel.
Produktet har en sideeffekt på Rosenstråleplet og skulle ved ugentlige
sprøjtninger gøre roserne modstandsdygtige mod denne sygdom. http://emarker.dk/
Igennem flere år har det Danske Rosenselskabgennem afprøvet alternative
midler herunder: padderokkeudtræk, hvidløgsekstrakt, Atamon,
skummetmælk m fl.. Kun i et
af årene havde skummetmælken en effekt, medens de øvrige stort set ikke
havde nogen virkning.
Se e.v.t altplantesygdomme.htm
Propiconazol (Tilt) , er et svampemiddel der især anvendes i
landbruget, virker godt på stråleplet, men er ikke godkendt til dette
brug.
Fra udlandet anbefales mancozeb,kobber svovl og thiofanatmethyl.
Her kan du læse en dybtgående ertikel om rosenstråleplet af Emma
Wanjiru Gachomo .
Jeg modtager særdeles gerne gode råd som jeg så skal forsøge at
videreformidle.!
Tilhørsforhold i svamperiget
Gråskivefamilien
Til forsiden
|
