Skadedyr

Trips (Thysanoptera) Så galt går det sjældent. Her er det bønner i væksthus der har haft massiv angreb af Saintpauliatripsen (Frankliniella occidentalis). Foto: Magnus Gammelgaard. Voksen saintpauliatrips (Frankliniella occidentalis). Et af kendetegnene er pandehårene Foto: Magnus Gammelgaard. Her ses de gule nymfer af saintpauliatrips (Frankliniella occidentalis). Bemærk de mørke prikker på bladet (eskrementer) samt de luftfyldte celler Foto: Magnus Gammelgaard. Trips, tordenfluer, blærefødder, frønsevinger m.flere. Forskellige navne for det samme insekt. Vi kender alle de irriterende små, 1- 2 mm lange "fluer", der en varm sommerdag kravler rundt i ansigt og på bare hudområder. Især ved høsttid får vi dem i øjnene når vi færdes udendørs. Det er normalt såkaldte korntrips der her er tale om. Disse er almindeligvis ikke skadedyr i haver og på potteplanter. Imidlertid findes en lang række andre arter som kan give alvorlige skader. Sølvagtige, luftfyldte planteceller er typiske symptomer på tripsangreb. Her er det nelliketrips (Thrips tabaci) der har været igandg med et impatiens blad Foto: Magnus Gammelgaard. Sølvagtige små, uregelmæssige "vinduer" er karakteristiske symptomer. Dette skyldes at planteceller efter besøget, efterlades luftfyldte og uden indhold af grønkorn. Banker, "knipser" man blade eller blomster over noget hvidt papir, vil man ofte kunne iagttage hurtige dyr drøne rundt. Farven kan variere fra helt lyst gule til brune og sorte. Ofte er nymfestadierne lyse. Voksne har ofte tydelige aftegninger på oversiden som hos den båndede væksthustrips. Trips (især de såkaldte blomstertrips) ynder et kosttilskud af pollen, hvilket sætter deres formeringsrate i vejret. Derfor ses ofte trips i forbindelse med blomstrende planter. Tripsskader på gerberablomst forårsaget af arten (Frankliniella occidentalis). Foto: Magnus Gammelgaard. Danmarks jordbrugsforskning. Tripsskader på cyclamenblomst giver deforme blomsterblade. Bemærk de lyse sugninger ved pilen (Frankliniella occidentalis). Foto: Magnus Gammelgaard. Danmarks jordbrugsforskning. Arter I Danmark findes en lang række arter både indørs og udendørs Lærketrips (Taeniothrips laricivorus) Kåltrips (Thrips angusticeps) Den båndede væksthustrips (Parthenothrips dracaenae) Den sorte væksthustrips (Heliothrips haemorrhoidalis) Den brune væksthustrips (Hercinothrips femoralis) Saintpauliatripsen (blomstertripsen) (Frankliniella occidentalis) Begoniatripsen (Scirtothrips longipennis) Nelliketripsen (Thrips tabaci) Rosentripsen (Thrips fuscipennis) Liljetripsen (Liothrips vaneeckei) Lærketrips kan give skade på lærketræer i forbindelse med skududviklingen (forkrøblede skud). Kåltrips kan angribe mange andre afgrøder end kål. Den kan give skade på unge planter om foråret. De øvrige arter giver især problemer indendørs (drivhuse stuer mv.) Den båndede væksthusstrips (Parthenothrips dracaenae). Nymfestadier og voksne trips på kentiapalme (Howea). Foto: Magnus Gammelgaard. Den båndede væksthusstrips (Parthenothrips dracaenae). Nymfestadier til venstre og den voksne trips til højre. Foto: Magnus Gammelgaard. Den båndede vækshustrips er meget almindelig på planter af dracaenaslægten, men findes også på andre planteslægter. Saintpauliatripsen er et relativt nyt bekendtskab i Danmark. Den har haft mange navne (blomstertrips, Amerikansk blomstertrips) mv. Denne art har vist sig svær at bekæmpe med konventionelle pesticider. Nelliketrips (Thrips tabaci) er almindelige på mange potteplanter. Her er forskellige nymfe-/"puppe"stadier samlet til konference på undersiden af et impatiens blad. Foto: Magnus Gammelgaard. Nelliketripsen er meget almindelig på alle potteplanter. Rosentripsen kan ses i forbindelse med roser indendørs, hvor den kan ødelægge knopperne. Liljetripsen skulle i sit valg af værtplanter have begrænset sig til liljer og orkideer. Den er særdeles varmekrævende. Giver misdannelser og væksthæmning på overjodiske plantedele men kan også angribe i forbindelse med løgskæl (slappe planter). Bekæmpelse:Trips er ofte vanskelige at bekæmpe, de flyver godt og har derfor et stort spredningspotentiale. Trips gemmer deres æg inde i selve plantevævet. Dette i kombination med puppestadier, der kan overleve i jorden, gør dem til et vanskeligt skadedyr især indendøre i potteplanter. Følgende forslag kunne være muligheder: Aktiv stof Handelsnavn Mere information Tripsrovmider Tripsrovtæger kaliumoleat cypermethrin pyrethrin I og II +piperonylbutoxid Flere Flere Insektsæbe-flere Maladan insektmiddel 1) Spruzit Insektfri Total nyttedyr.dk; Bioproduction  nyttedyr.dk  Bioproction.dk Flere >bayergarden.dk ECOstyle A/S 1) Produktet indeholder naturligt pyrethrum samt en såkaldt synergist der forstærker virkningen. Rovtægen (Orius insidiotus) har trips på menukortet. Foto: Minesota Department of Agricultura Modforholdsregler: Undersøg planter før anskaffelsen. Fjern om muligt udsprungne blomster, hvis disse er inficerede. Alternativ bekæmpelse se: botaniskpest.htm Opdateret d. 7.12.2009 Til forsiden