ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Svampesygdomme

"Enebærkvistdød" (Phomopsis juniperovora) (syn:Diaporthe juniperivora)

"Hvorfor visner spidserne på mine enebær..?"

Phomopsis juniperovora
Her ses her ses døde kviste på "blød "ene" (Chamaecyparis Pisifera 'Squarrosa') forårsaget af Phomopsis juniperovora.
Foto: Magnus Gammelgaard.

Navne

Phomopsis blight of juniper (English)
Blight of conifers (English)
Phomopsis-Triebsterben an Wacholder (German)
Dépérissement des conifères (French)
Marchitez de las coniferas Spanish)
Blatt - und Triebsterben an Kerria (German)

Svampen Phomopsis (Diaporte ) hører til kulknippeordenen

Enebærkvistdød

På en lang række nåletræer kan man opleve at skudspidser visner og dør. Især hos enebær og cypresser er fænomenet almindeligt. Det kan skyldes fysiologiske forhold som f.eks tørke, men der kan også være tale om som her en svampesygdom.
Sygdommen blev diagnostiseret i Tyskland i 1974 og findes over hele Europa.


Symptomer

Phomopsis juniperovora
PåI mikroskopbilledet kan man ane de små sorte sporehuse (pyknider) på nålen) (Phomopsis juniperovora).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Gule pletter  på de nyudviklede nåle er de første symptomer på enebærkvistdød. Efterhånden som sygdommen udvikler sig angribes stænglerne der efterhånden farves let gule til rødbrune, for til sidst at ende som askegrå når skuddet er helt dødt. Oftest  er der klar adskillelse mellem sygt og sundt væv lige omkring en skudforgrening.
Betragter man nåle eller stængler under mikroskop, vil man ofte kunne finde de små sorter sporehus (pyknider) som på billedet ovenfor.
Oftest er det de helt unge skud som angribes. Symptomerne adskilles fra tørkesymptomer ved en meget skap adskillelse mellem sygt og sundt væv. Er der tale om tørke vil de små kviste, hvorpå nålene sidder fast, gradvist farves brune.
Ligeledes er det typisk for angreb af P. juniperovora, at nålene forbliver på det angrebne skud. En anden svamp (Sclerophoma sequoiae) kan give lignende symptomer, men her er det kun nålene og ikke stænglen der angribes.
Selv om navnet "enebærkvistdød" indikerer at enebær er værtplante, har P. juniperovora en lang række andre værtplanter. I litteraturen nævnes Thuja, cypres, europæisk lærk, taks douglas gran, ædelgran og Cryptomeria som værter.
Normalt slår sygdomme ikke planterne ihjel, men drejer det sig om små frøplanter eller podninger af enebær, kan disse dog dø ved et angreb. Angreb år efter år kan resultere i at det indre af busken får mange brune nåle og skud og planten kan til sidst afgå ved døden

Forvekslingsmuligheder

Tørke, Sclerophoma sequoiae, Sclerophoma pythiophila.

Sygdomsforløb

Svampen overvintrer i angrebne skud på planten. Om foråret spredes sporer fra sporehusene og inficerer unge nåle og skud.
Sygdommen spreder sig hurtigt, især hvids der er tale om en lang fugtig vejrperiode.Svamper kræver ikke beskadigede skud som  infaldsvej for at kunne inficere planten.




Modforanstaltninger

  • Undgå at plante værtplanter for kvistdød i områder med høj luftfugtighed. Undgå skyggefulde områder.
  • Fjern og afklip angrebene skudspidser.
  • Sørg for gode kulturforhold så nyvækst hurtig kan genskabes

Bekæmpelse

  • Fjern og afklip angrebene skudspidser.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler for private haveejere til bekæmpelse af denne svamp.

Tilhørsforhold i svamperiget

Kulknippeordenen



Læs også


Opdateret d. 04.11.2022

Valid HTML 4.0 Strict