Hvad er det for hvide vattotter på rødderne af mine
pelargonier..?
Hvide vatagtige forkomster på
ydersiden af potteklumpen kan være tegn på angreb af rod uldlus her på
Pelargonium (Rhizoecus sp.)
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Rod-uldlus)
Root mealybug (English)
Гибискусовый корневой червец (Russian)
Rod -uldlus
Hvide vattotter på rødder af planter dyrket i potter, er oftest et
symptom på angreb af rodlus. Dette var også min egen umiddelbare
konklusion, da jeg så på rodklumpen af en af mine pelargonier, men noget
var forkert.
En nærmere undersøgelse viste at der ikke var tale om almindelige
rodlus, men i stedet en art uldlus.
Nu er det sådan at bestemmelse af uldlus, er en særdeles vanskelig affære
som kun få forskere i verden mestrer.
Det står dog for mig klart at der er tale om en art i slægten Rhizoecus (syn:
Ripersiella)
Efter besøg på flere websites, her bla. den Hollandske
Plantwise, tyder flere ting på at der er tale om
arten Rhizoecus hibisci (Ripersiella h.)
Denne art er faktisk kategoriseret som karantæneskadedyr i
EU............................!!!
Disse rod-uldlus kommer oprindelig fra Japan og har siden spredt sig
til USA og det meste af Europa. De har et meget bredt
værtplanteregister, hvor både indendørs dyrkede potteplanter og udendørs
buske er imellem. I litteraturen nævnes bl.a Hibiscus, Nerium, Pelargonium,
Rhododendron og Ligustrum samt en lang række flere se
Eppo
Global Database.
Heldigvis kræves en meget kraftig infektion, før planten tager skade
af rod-uldlusenes sugning på rødderne.
Forveksling
Der er i øjeblikket usikkerhed med hensyn til artsbestemmelsen, idet
kun
ganske få morfologiske forskelle adskiller arterne af rod uldlus.
Udseende og levevis
De voksne uldlus er i forhold til andre uldlustyper relativt små, (1,2
- 2,4 mm lange) de er lyse/hvide da huden er dækket af et hvidt
vandskyende vokslag. Nymferne ligner de voksne, men er ret svære at få
øje på. Æggene er hvide, ganske små, ses bedst gennem en lup.
Biologien varierer afhængig af værtplante og og temperatur. Hollandske
undersøgelser angiver en en generationstid på melllem 61 og 90 dage på
henholdvis plantearterne Serissa og Nerium, ved temperatur på 21 grader
C. Æggene klækkede efter omkring 9 dage.
Hos denne her art er der 4 udviklingsstadier hos hunnerne og 5 hos
hannerne. De voksne hunner lever ca. en måned medens hannerne, der er
udstyret med vinger er kortlevende og sjældens set.
Spredningen sker ved at nymfestadierne kravler fra potte til potte.
Spredning geografisk sker med plantemateriale
Også på indersiden af potten kan man finde tegn på rod uldlus ( (Rhizoecus sp.).
Illustration:: Magnus Gammelgaard.
Her ses kolonier med æg og enkelte steder kan man skelne små nymfer
( (Rhizoecus sp.).
Foto: Magnus Gammelgaard.
De voksbeklædte æg-hobe tæt på ( (Rhizoecus sp.).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses tydeligt 2 individer i nymfestadiet ( (Rhizoecus sp.).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af en nymfe ( Rhizoecus sp).
Foto Magnus Gammelgaard
Modforanstaltninger
- Undgå
spredning: Undersøg planten ved anskaffelse. Tjek ydersiden af potteklumpen og indersiden af potten, ved at slå planten ud af
potten.
- Karantæne: Det er en god ide at holde nyindkøbte planter i
karantæne i god afstand fra andre modtagelige planter.
Naturlig bekæmpelse
Jeg har ikke kunnet finde rapporter om naturligt forekommende nyttedyr
Biologisk bekæmpelse
I litteraturen nævnes at Hypoaspis mider der bruges til bekæmpelse af
sørgemyglarver vil kunne fortære æggene af rod-uldlus. Disse kan skaffes
fra f.eks
Nyttedyr.dk.
Bekæmpelse
Varmtvandsbehandling: I litteraturen nævnes at nedypning af rodklumpen
i 49 grader varmt vand i 10 minutter, skulle være meget effektivt.
Efter de 10 minutter anbringes rodklumpen en stund til afkøling i vand
ved ca 20 grader C.
Det er ikke uden risiko for plantens ve og vel, da 49 grader ligger tæt
på planternes drabstemperatur så man må nok forsøge sig frem og ikke
starte med de aller sjældneste planter i samlingen.
Metoden kræver en nøjagtig temperatur regulering. En såkaldt "sous vide
stav", der anvendes til langtids stegning af kød, vil sikkert egne sig
til formålet.
Børstning af rodklumpen med en stiv børste, vil også kunne fjerne en del uldlus
og æg.
Kemisk Bekæmpelse
Rod-uldlus er generelt svære at bekæmpe
med insektmidler. Provado Spray som er systemisk og produkter der
indeholder naturlig pyrethrum, f.eks InsektFri fra
Ecostyle,
kan være en mulighed, men man skal ramme insekterne direkte og
virkningen på æg vil sikkert være begrænset
Gåde råd til bekæmpelse af rod- uldlus modtages gerne !
Se video af rod-ldlus på på
YouTube
Se også
Uldlus
Opdateret d. 15-11-2024