Agatuglen (Phlogophora meticulosa)

Hvad er det for grønlige larver i mine planter..?

Navne (Eft. Eppo 2025)

Agaatvlinder (Dutch)
Angle shades moth   (English)
Hammasyökkönen  (Finnish)
Méticuleuse (French)
Braune Achateule (German)
Mangoldeule (German)
Taggvingefly (Norwegian)
Tandfly (Swedish)
Aгатовая совка (Russian)

Agatuglen

Agatuglen (Phlogophora meticulosa) er en af de mest genkendelige og udbredte natsommerfugle i Danmark. På trods af sit delikate udseende er agatuglen en robust og yderst tilpasningsdygtig art, hvis larver er polyfage og lever på en bred vifte af værtsplanter, fra brændenælder til træagtige arter og altså også en stor del af vores grøntsager og prydplanter.
Larver af agatuglen kan træffes det meste af året. I uopvarmede drivhuse findes den ofte i vinterperioden, hvor man ellers ikke forventer et larve angreb på sine overvintrende planter. Også i plastuneller med overvintrende jordbær er den hyppigt forekommende i vintertiden.
Agatuglen hører til uglerne der inden for sommerfugleverdenen er betegnelsen for det vi normalt kalder for
natsværmere.
Som de fleste natsommerfugle er agatuglen primært aktiv om natten. De tiltrækkes stærkt af kunstigt lys, hvilket ofte er grunden til, at folk lægger mærke til dem nær udendørslamper eller inden for i oplyste rum.

Udseende

Den voksne agatugle er en mellemstor natsommerfugl, der er let genkendelig på sit karakteristiske og usædvanligt smukke udseende. Den er kendt for sit komplekse, marmorerede vingemønster, som giver den et udtryk, der er unikt blandt danske ugler.
 Agatuglen har et vingefang, der typisk måler mellem 40 og 55 millimeter.
Forvingerne er artens mest iøjnefaldende træk. De er farvet i en blanding af bløde, dæmpede nuancer, herunder rosa, lysebrun, okkergul og olivengrøn. Det, der virkelig fanger blikket, er det uregelmæssige, "foldede" eller marmorerede mønster, der minder om den båndede struktur i halvædelstenen agat. Dette mønster er med til at give sommerfuglen en fremragende camouflage, når den hviler på visne blade eller bark.
I modsætning til de farverige forvinger er bagvingerne mere afdæmpede. De er typisk gråbrune eller lysegrå med en svagere mørkere tværstribe nær yderkanten.
Som andre ugler er kroppen relativt robust og dækket af fine hår, der matcher vingernes farvetoner. Hovedet er relativt lille i forhold til vingerne, og antennerne er tynde og trådformede.

Fuldt udvokset kan larven nå en betydelig længde på op til 40-45 millimeter.
Grundfarven varierer typisk fra lysegrøn til brunlig eller endda en mere jordnær, rødbrun tone. Denne farvevariation hjælper med camouflagen i forskellige omgivelser. Larverne er utrolig forkellige i farvenuancer.
Larven har karakteristiske, blegere linjer langs kroppen. En tydelig, hvidlig eller gullig sidelinje løber langs spiraklerne (vejrtrækningshullerne). Rygpartiet er ofte markeret med mørkere, V-formede pletter eller pileformede markeringer, især tydelige på de bagerste segmenter, som hjælper med at bryde dens form.
Larven  har "uglelarve"-form – den er forholdsvis robust og bliver gradvist tyndere mod hovedet.
I lighed med den voksne sommerfugl er larven afhængig af camouflage. Den er nataktiv og gemmer sig om dagen ofte nær bunden af værtsplanterne, under potter eller under vissen vegetation. Når den forstyrres, har den en tendens til at rulle sig sammen.

Larven er polyfag, hvilket betyder, at den lever af mange forskellige plantearter. Den er almindeligt forekommende på en lang række værtsplanter, herunder: brændenælde, almindelig syre og andre arter af syre, fuglegræs, kål – ofte fundet i køkkenhaver, salat, brandbæger, jordbær, rabarber, efeu hvidtjørn eg for blot at nævne nogle få.

Symptomer

Den primære skade består i, at larverne æder løv. De gnaver huller i bladene eller fortærer hele bladet, ofte startende fra kanten eller undersiden.
Da larverne er nataktive, sker det meste af æderiet om natten. Om dagen gemmer de sig godt, hvilket kan gøre det svært at identificere synderen bag de beskadigede planter.
Larverne kan angribe mere end 230 forskellige plantearter, og er oftest et problem i grønsagskulturer. F.eks i salat. Det kan også ske de finder ind i drivhuset hvor bl.a tomat blade og frugter er på larvernes menu. De opptræder mest enkeltvis, men kan også findes i grupper. Små larver skelleterer bladene, medens større larver æder hele bladet. I forbindelse med angreb af larverne, ses ofte de små kuglerunde ekskrementer.
Larverne er aktivt ædende om natten. Om dagen trykker de sig tæt til bladene og forstyrres de, lader de sig falde til jorden.

Biologi

Agatuglen har i Danmark typisk to generationer om året. I Sydeuropa, hvor sæsonen er længere og varmere, kan de nå op på tre (eller endda flere) generationer..
Efter parring lægger hunnen sine æg enkeltvis eller i små klynger på undersiden af værtsplanternes blade. I sommerperioden, når temperaturerne er høje, klækker æggene relativt hurtigt, typisk inden for 4 til 10 dage. Når larverne klækkes findes de som beskrevet primært om natten, hvor de æder af en bred vifte af planter. Larvestadiet varer typisk nogle uger, afhængigt af temperatur og fødetilgængelighe. Larver gennemgår fem larvestadier (kaldet instars), før de når puppestadiet. Når den sidste generation af larver er fuldvoksen i løbet af sensommeren eller efteråret, forvandler de sig til pupper i jorden eller under et lag af blade. De forbliver i denne dvaleform gennem hele vinteren, beskyttet mod frost og kulde.
Om foråret, når temperaturerne stiger, klækker de voksne sommerfugle fra pupperne, og den nye sæson begynder.
I milde vintre eller i drivhuse kan overvintringen ske som larve.

Modforanstaltninger

• Netdækning. Overdækning med gravmasket insektnet kfra først i juni kan hindre æglægning i grønsagskulturer som salta og kål.
• Ukrudt: I erhvervet anbefales at holde sine afgrøder rene for ukrudt i det forskellige ukrudtsarer er værter for agatuglens larve.
  

• Biodiversitet: Forskllige nyttedyr (snyltehvepse angives at kunne angribe larverne og der findes også ægparasitter (Trichogramma). Derfor anbefales en indretning af haven der fremmer tilstedeværelsen af disse nyttedyr
  

Naturlig bekæmpelse

En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr.

Bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a shop.nyttedyr.dk

• Manuel fjernelse: har man kun få planter der er angrebet af larver, vil det være muligt at pille larverne af planterne. Dette gøres bedst om natten hvor de er aktive og kan opdages evt. ved brug af lommelygte.
  
  

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere mod dette skadedyr

Bekæmpelse i erhvervet

I erhvervet anveder man feromonfælder til at registrere ankomsten af de voksne. Herefter behandles med et godkent middel en uge til 14 dage senere.

I erhvervet anvendes til bekæmpelse af gammaugler : se evt: Middeldatabasen

Læs om andre "Ugler":
Knoporme.htm (Ageruglens larve)
Haveuglen
Gammauglen