Asketoptørre-Stilkskive (Hymenoscyphus fraxineus) (Hymenoscyphus pseudoalbidus ) (Chalara fraxinea)

Hvorfor visner asketræerne i toppen ?

Asketoptørre

Man mener at denne ødelæggende sygdom kom til landet omkring århundredeskiftet og i 2005 var sygdommen udbredt over det ganske land. I begyndelsen mente man at det var et fænomen som knyttede sig til nye skud især i toppen af træerne, men mange steder så man nu yngre træer der helt visnede og døde.

Det gjorde ikke sagen bedre at man mange steder havde brugt brugt asken som erstatning for elmen, der som bekendt næsten er uddød på grund af elmesyge. se elmesyge.htm

Sygdommen har været kendt i Danmark siden 1993. Omkring foråret 2004 mente man at fænomenet skyldtes frost, men lignende symptomer fra vore nabolande, Sverige og Polen og de baltiske lande har med ret stor sikkerhed vist at der er tale om et svampeangreb forårsaget af svampen Hymenoscyphus fraxineus.

Symptomer

De første symptomer er ofte visnede blade i toppen af træerne. Efterfølgende ses brunlige barknekroser på grenene. Angrebet breder sig herefter ned gennem grenene. Ofte ses at angrebet er gået ind i hovedstammen via sidegrene. Angrebet breder sig rundt i træet som årerne går. Ofte ser man at træet skyder vandris fra basis i forsøget på at overleve.

Sygdomsforløb

Der er stor usikkerhed med hensyn til svampeangrebets spredning og udvikling. Inden for skovbruget er man naturligvis bekymret da asken er en ret vigtig træart. Iben M. Thomsten og Jens Peter Skovgaard fra Forskningcenter for Skov og Landskab har udgivet et videnblad som omhandler denne sygdom.

http://www.sl.life.ku.dk/Forskning/FagdatacenterSkov/SkovSundhed/Skader/Asketoptoerre.aspx

Store skader ses ofte hvor der er tale om tætte askebeplantninger, hvorfor man må antage at sygdomudviklingen er hurtigt under fugtige forhold. Lange perioder med fugtigt vejr er således også befordrende for sygdomsudviklingen.

Modforanstaltninger

Da man ikke kender sygdomsforløbet til bunds er det også vanskeligt at fremkomme med en holdbar løsning. Angrebet i Danmanrk er ikke så udbredt at man generelt fraråder at plante ask, men den senere tids kraftige symptomer som kan iagttages mange steder må betyde at sygdommen må betragtes som alvorlig.

• Sundt plantemateriale: Det er vigtigt at man undersøger planterne for angreb ved indkøbet på planteskolen.
• Undgå tætplantninger: Det er iagttaget at tætte beplantninger af ask ofte angribes kraftigt hovrfor man bør undgå dette.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.
Ved at få et bedre kendskab til spredning, infektion og sygdomsudvikling vil der måske opstå muligheder for at bekæmpe sygdommen ad kemisk vej.
Dette gældende for erhvervsmæssig skovbrug og sikert kun i forbindelse med dyrkningen i planteskolerne. Det vil sandsynligvis ikke blive ad denne vej, man som privat havebruger skal forsøge at bekæmpe sygdommen.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

• Fjern inficerede skud: Da sygdommen ofte ses brede sig fra skud og ind i hovedstammen, kan afkipning af inficere skud neden for det angrebne område, sandsynligvis være med til at begrænse sygdomsudviklingen.

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Status 2015

Asketoptørre er stadig meget udbredt over det ganske land. Det har vist sig at især nyplantede træer er meget udsatte for angreb og især når disse plantes uden for byerne. Dette begrundes i at fugtigheden i bymiljøet er lavere end på landet og derved ikke så befordrende for de fugtighedskrævende sporer. Ældre etablerede asketræer klarer sig relativt godt i byerne og man bør bestemt gøre alt for at bevare disse.

Ved nyplantninger rådes der til at plante de lidt mere hårdføre amerikanske askearter, Fraxinus america og pensylvanica samt mannaask, F. ornus.
Refereret fra Iben Thomsens indlæg på bytræsseminariet 2015.

Status 2017

Der er til dato udført flere nyplantninger med frø fra træer der viste sig at være nogenlunde modstandsdygtige mod asketoptørre. Resultaterne har været nedslående og der er ikke til dato fundet helt resistente kloner. Der er dog udført et stort arbejde med at analysere de genetiske forskelle og nu lavet en kortlægning af hele arvemassen - genomet. Derfor håber man at der i fremtiden vil være muligt at finde kloner der er modstandsdygtige mod denne sygdom

Status 2021

August 2021: Nu kan man hos udvalgte skovplanteskoler købe asketræer (Fraxinus excelsior), der har stor modstandsdygtighed mod aksetoptørre. Asketræerne er frøformeret fra Danmarks eneste kårede askeplantage, nemlig Naturstyrelsens plantage FP291 ved Randers.

Samtidig rådes til at man lader overlevende modstandsdygtige træer blive stående i plantningerne. Krydsninger mellem disse kan måske føre til meget resistente træer.
.



 

Opdateret d. 22.09.2022