Biofumigation

Biofumigation - moderne ord for gammel metode ?

Dyrkning af afgrøder med det formål blot at nedgrave disse ,har i mange år været en meget anvendt metode til at forøge jordens indhold af næringsstoffer, samt holde på de næringsstoffer, der ellers ville udvaskes fra jorden og ende i grundvandet. Det er også en kendt sag at nedgravning/nedmuldning af store mængder organisk materiale bidrager til en bedre jordstruktur, bedre vandholdningsevne og luftskifte, samt stimulerer den biologiske aktivitet og fremmer nytteorganismernes trivlsel. Ligeledes har man i masser af år benyttet sædskifte (undgå at samme afgrøde står på den samme vokseplads år efter år), som en foranstaltning til bekæmpelse af forskellige skadedyr og svampesygdomme i jorden.

Nyt er det måske, at man nu mere målrettet forsøger at anvende specielle afgrøder, der har evne til i forbindelse med deres omsætning i jorden, at udskille stoffer der virker dræbende eller hæmmer udviklingen af visse specigikke skadedyr og svampesygdomme.
Man kan vel kalde metoden for biologisk jorddesinfektion. En metode der både henvender sig til de økologiske dyrkere, samt dem der dyrker mere konventionelt. Der er erhvervsmæssigt stor interesse for metoden, bl.a. fordi der ikke længere findes kemiske muligheder til rådighed.
Biofumigation har i flere år været anvendt over store dele af verden og der afholdes med mellemrum konferencer i et forsøg på at tilvejebringe og udbrede nye resultater. Specielt Afrika og Sydamerika er om områder hvor metoderne og princippet, har været anvendt i mange år.

Hvad kan man bekæmpe ?

Under Danske forhold er det især nematoder (se: nematoder.htm) og svampesygdommen Verticillium (visnesyge)(se: verticillium.htm, der har været mål for metoden.. Der er også stor interesse for at anvende metodens potentiale i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse.

Metoden

Der er flere muligheder at anvende metoden på. Det almindelige er at så en efterafgrøde og derefter nedmulde, grave den ned i jorden, når den er vokset godt til. Man kan dog også tænke sig at dyrke afgrøden et sted, høste den og bringe den hen til det område hvor den skal anvendes. Der kan være tale om at anvende metoden på flere tidspunkter i vækstsæsonen. Der bruges typisk mængder svarende til 50-100 ton pr ha (svarende til 5-10 kg pr m2).
Ofte vælger man efter nedmuldningen at dække arealet med plast, for at bibeholde de virksomme stoffer i jorden så længe som muligt og så koncentreret som muligt. For at opnå en fornuftig virkning anslår man en virkningstid på minimum 2 uger.

Hvilke planter?

Det er især planter inden for kålfamilien (Brassicae). Specielt nævnes Brassica juncea (Indisk bladsennep) og her variateterne Brassica juncea var. integrifolia og Brassica juncea var. juncea.
Til bekæmpelse af nematoder, er det en velkendt sag at Tagetesslægten er virksom. (se:nematoder.htm)

Hvad er det der virker?

Planter i kålfamilien indeholder de såkaldte glucosinolater. Det er disse stoffer, eller omsætningen af disse, der er med til at give kål i rå tilstand den lidt skarpe smag.
Glucosinolaterne er populært sagt kålplanternes selvforsvar mod angreb af insekter (og svampe). Alle kålplantens dele indeholder disse stoffer, men i forskellige koncentrationer, mest dog i frøene.
Glucosinolaterne (GLS)findes i plantecellerne adskilt fra enzymet myrosinase. Når cellerne punkteres af et insekt eller ødelægges ved et svampeangreb, bringes disse to stoffer sammen og i forbindelse med vand dannes de såkaldte isothiocyanater (ITC), der er giftige for en lang række patogener. Faktisk indeholdt tidligere tilladte jorddeinfektionsmidler som f.eks Ditrapex methyl isothiocyanate.

Resultater er ikke altid lige positive

En række forsøg gennem årerne har vist meget svingende resultater af biofumigation. Jorden som dyrkningsmedium er i kompleksitet, en kæmpe udfordring og vi kender ikke til bunds de mange forskellige interaktioner, der foregår mellem de forskellige bestanddele fysiske som biologiske. Erfaringerne har dog vist at en række forhold er vigtige for at få en effekt af ITC:

• Indhold af glucosinolat (GLS): det er vigtigt at afgrøden indeholder en stor mængde af GLS. Faktisk har man gennem mange år ved forædling af fodderafgrøder (raps) tiltræbt en så lille en mænde GLS som muligt.
• Optimal nedbrydning af GLS: Det har vist sig at jo bedre findeling af materialet, man kan få inden nedmuldning - jo mere ITC kan der frigøres
• Processen kræver vand: jordens vandindhold skal være højt for at få den optimale afgivelse af ITC
• Dækning med plastik: dækning med plastik i en periode vil kunne hæve koncentrationen og dermed virkningen af ITC

Fremtiden

Der er ingen tvivl om at der i fremtiden vil blive satset på at finde løsninger inden for dette område. I jordbrugserhvervet, planteskoler, gartnerier mv. forsvinder med tiden er række kemiske muligheder for at bekæmpe patogener i jorden og ligeledes vil en ny form for ukrudtsbekæmpelse hilses velkommen. Da koncentrationen af glucosinolat er størst i frø, arbejdes der i øjeblikket med at male frø (rapsfrø) til mel og anvende dette pulver til udbringning og nedmuldning.
Nogle af målorganismerne er: Svampe: Fusarium, Phytophthora, Pythium, Rhizoctonia, Slerotinia, og Verticillium og inden for nematoder er det grupperne Globodere (cystedannende), meloidogne (rodgallenematoder), Pratylenchus (Rodsårnematoder), og Tylenchus (fritlevende nematoder).

Man kunne frygte at også jordens nytteorganismer vil skades af ITC -det gør de sikert også. Forskning har dog vist at f.eks nyttesvampen Trichoderma ar vist syor tolerence over for disse stoffer.

Mere læsning

Vil du læse mere er her et godt sted at begynde:
http://ec.europa.eu/eip/agriculture/sites/agri-eip/files/9_eip_sbd_mp_biofumigation_final_0.pdf

Læs også artiklen Biosanering af Koekkenhaven.pdf

Opdateret d. 4.2.2016