Blommepunge (Taphrina pruni)"Hvorfor kommer der "ærter" på mit blommetræ..?"Sådanne ærtebælglignende frugter på
blommetræer skyldes angreb af svampesygdommen Taphrina pruni).Foto:
Magnus Gammelgaard.
NavnePocket Plums (English)Narrentasche (German) pungsjuka (Swedish) plommepung (Norwegian) BlommepungeDet er et besynderligt syn når der begynder at vokse bælglignende frugter ud fra blomme- eller mirabeltræet, lige ved siden af frugter der ser helt normale ud. Det er bestemt ikke hvert år man oplever dette fænomen som er forårsaget af en svamp og normalt er det heller ikke nødvendigt at foretage sig andet end at betragte og undres.På ydersiden af blommepungen, dannes først en
hvid-, senere en brulig belægning. Dette er svampens sporer
(Taphrina pruni)). Foto: Magnus Gammelgaard. SymptomerDe første symptomer på blommepunge ses som regel på frugterne. Disse er mere langstrakte og en smule mere spidse end de ikke angrebne frugter. Desuden er de lidt mere blege. De angrebne frugter begynder nu at vokse meget hurtigt og deformt. De bliver helt fladtrykte og ofte næsten bælgformede.Efterhånden ses en hvid belægning på frugterne, der senere bliver brunlig. Dette er svampens sporer. Senere falder de fleste af frugterne af, men enkelte kan blive hængende til næste sæson. Undersøge man angrebne frugter vil man opdage at der ikke findes nogen blommesten. Det er typisk enkelte grenpartier der ses angrebne. De angrebne frugter er iøvrigt uspiseslige. Sygdommen optræder ofte med flere år mellem rum afhængig af klimaforholdene. SygdomsforløbBlommepunge forårsages af svampen Taphrina pruni. Nært belægtet er svampearten Taphrina deformans, der fører til ferskenblæresyge og som navnet antyder også medfører deformiter på planten.Svampen overvintrer som mycelium (svampens "rødder") i grene og knopper. Om foråret vokser den ud i de nydannede frugter, hvor den generer celledelingen. Resultatet er at frugterne helt deformeres og dannen "galler". De brune sporer som efterhånden dannes i løbet af forsommeren spredes med vinden og er derefter istand til at inficere nye skud. Infektionen er meget afhængig af klimaforholdene i den periode hvor sporerne lander på de nye skud. Fugtige forhold fremmer spiringen. Oftest ses i haverne angreb på mirabel og slet ikke på blommer. I andre tilfælde kan der være tale om angreb kun på blommer. Dette tyder på at der er tale om forskellige smitteracer. De angrebne frugter er uspiselige, men det er sjældent at der opstår så kraftige angreb at udbyttet af sunde frugter helt udebliver. Udover mirabel ses blommepunge ofte på Sveskeblomme (Prunus domestica), Hæg (Prunus padus og P. serotina) og Kræge (Prunus domestica ssp. insititia). Har du lyst at læse om nærtbeklægtede sygdomme se: Modforanstaltninger
Bekæmpelse
Kemisk BekæmpelseDer findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler mod denne sygdom. |