Bøgegalmyggen forårsager kunstneriske, citronformede galler. Især
smukke og mystiske på blodbøg.
(Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Buchenblattgallmücke [de]
Cecidomia del faggio [it]
Bokegallmygg [no]
Bokgallmygga [se]
Bøgegalmyg
Disse underlige spidse kupler, ses ofte på bøgebladene, når vi når et
stykke hen på sommeren. Et resultat af bøgegalmyggens æglægning.
Bøgegalmyg hører til galmygfamilien (Cecidomyiidae) og som andre
galmyg, er der tale om små, få mm. lange myg som vi sjældent får øje
på. Galmyg lægger deres æg i plantevæv og de enkelte arter er som
oftest tilknyttet ganske bestemte plantearter.
Bøgegalmyg er tilknyttet bøg (Fagus sylvatica).
Allerede lige efter udspring ses de første
symptomer på angrebe af bøgegalmyglarver (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses begyndelsen til de spidse
galledannelser på bøgebladene (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Typiske "Citrongaller" på almindelig bøg.
Disse er fra en bøgehæk (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her er en galle gennemskåret og den lyse
galmyglarver kommer til syne (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Gallerne er gullige før de bliver røde (Mikiola
fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomer
Bøgegalmyggen forårager eliptiske, spidste, træagtige galler på
oversiden af bøgeblade. Gallerne er 4-12 mm høje. Hver galle indeholder
én larve. De slanke galler indeholder hanner og de mere buttede huser
larver, der bliver til hunner. Galler der indeholder sunde larver
falder på et tidspunkt af bladene og overvintringen foregår i jorden.
Galler der bliver siddende på bladene er som regel paraiteret af en
snyltehveps.
Blade som er angrebet af disse galmyglarver bliver ofte mindre og
producerer derfor ikke så meget. Angreb af bøgegalmyg er normalt helt
uden betydning for træernes vækst. Kun hvor der er tale om meget
kraftige angreb på ganske små planter, kan galmyglarver betyde noget
reelt for væksten.
Livscyklus
Myggene klækker om foråret og efter parringen lægger hunnerne mellem
200 og 300 æg i forbindelse med bladknopperne. Så snart æggene klækker,
udsondrer larverne nogle kemiske stoffer, der påvirker celledelingen og
får plantecellerne til senere at danne de typiske citronformede galler.
I starten er gallerne grønne, senere gule og til sidst helt røde.
Farven er afhængig af om der er tale om grønne eller rødfarvede
bøgeblade (blodbøg). Især hos blodbøg er de meget smukke og dekorative.
I hver galle findes en lille hvid larve. Til efteråret løsner gallerne
sig fra bladene (hvis ikke de er parasiteret) og falder til jorden,
hvor overvintringen foregår. I begyndelsen af marts forpupper larverne
sig og after 2-3 uger klækker de voksne myg.
Modforanstaltninger
- Biodiversitet: en lang række naturlige fjender, især
snyltehvepse angriber larverne. En have med meget forskellig
beplantning giver opholdssteder for disse.
Bekæmpelse
Det er ikke nødvendigt at bekæmpe dette insekt i forbindelse med
havebruget.