ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Bøgegalmyg, galmyg på bøg
(Mikiola fagi)

"hvem laver spidse kupler på bøgebladene..?"

Mikiola fagi
Bøgegalmyggen forårsager kunstneriske, citronformede galler. Især smukke og mystiske på blodbøg.
(Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Buchenblattgallmücke [de]
Cecidomia del faggio [it]
Bokegallmygg [no]
Bokgallmygga [se]

Bøgegalmyg

Disse underlige spidse kupler, ses ofte på bøgebladene, når vi når et stykke hen på sommeren. Et resultat af bøgegalmyggens æglægning. Bøgegalmyg hører til galmygfamilien (Cecidomyiidae) og som andre galmyg, er der tale om små, få mm. lange myg som vi sjældent får øje på. Galmyg lægger deres æg i plantevæv og de enkelte arter er som oftest tilknyttet ganske bestemte plantearter.
Bøgegalmyg er tilknyttet bøg (Fagus sylvatica).

Mikiola fagi
Allerede lige efter udspring ses de første symptomer på angrebe af bøgegalmyglarver (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Mikiola fagi
Her ses begyndelsen til de spidse galledannelser på bøgebladene (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Mikiola fagi
Typiske "Citrongaller" på almindelig bøg. Disse er fra en bøgehæk (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Mikiola fagi
Her er en galle gennemskåret og den lyse galmyglarver kommer til syne (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Mikiola fagi
Gallerne er gullige før de bliver røde (Mikiola fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Bøgegalmyggen forårager eliptiske, spidste, træagtige galler på oversiden af bøgeblade. Gallerne er 4-12 mm høje. Hver galle indeholder én larve. De slanke galler indeholder hanner og de mere buttede huser larver, der bliver til hunner. Galler der indeholder sunde larver falder på et tidspunkt af bladene og overvintringen foregår i jorden. Galler der bliver siddende på bladene er som regel paraiteret af en snyltehveps.
Blade som er angrebet af disse galmyglarver bliver ofte mindre og producerer derfor ikke så meget. Angreb af bøgegalmyg er normalt helt uden betydning for træernes vækst. Kun hvor der er tale om meget kraftige angreb på ganske små planter, kan galmyglarver betyde noget reelt for væksten.

Livscyklus

Myggene klækker om foråret og efter parringen lægger hunnerne mellem 200 og 300 æg i forbindelse med bladknopperne. Så snart æggene klækker, udsondrer larverne nogle kemiske stoffer, der påvirker celledelingen og får plantecellerne til senere at danne de typiske citronformede galler. I starten er gallerne grønne, senere gule og til sidst helt røde.
Farven er afhængig af om der er tale om grønne eller rødfarvede bøgeblade (blodbøg). Især hos blodbøg er de meget smukke og dekorative. I hver galle findes en lille hvid larve. Til efteråret løsner gallerne sig fra bladene (hvis ikke de er parasiteret) og falder til jorden, hvor overvintringen foregår. I begyndelsen af marts forpupper larverne sig og after 2-3 uger klækker de voksne myg.



Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: en lang række naturlige fjender, især snyltehvepse angriber larverne. En have med meget forskellig beplantning giver opholdssteder for disse.


Bekæmpelse

Det er ikke nødvendigt at bekæmpe dette insekt i forbindelse med havebruget. 


Opdateret d. 01.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict