Røde opsvulmede, pungagtige blade, er et sikkert tegn på angreb af
bøllesyge i tyttebær (Exobasidium vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Bøllesyge
Bøllesyge, klumpblad og øreflipsygdom er navne, som smukt beskriver
symptomerne der udvikles, når denne svampesygdom angriber vore planter.
De fleste arter af svampeslægten Exobasidium angriber hver sin
værtplante, men enkelte har flere arter af værsplanter på
samvitigheden. Bedst kendt er Exobsidium vaccinii, der bl.a. angriber
tyttebær og E. japonicum der angriber azalea. Heldigvis er angrebene
normalt ikke så udbredte, i mange tilfælde kun enkelte blade og skud,
men der kan dog også i sjældne tilfælde være tale om større områder der
angribes.
Ved kraftige angreb set også deformerede nye skud (Exobasidium
vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af et angrebet skud dækket af hvide bassidiesporer. (Exobasidium
vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Angreb af svampen Exobasidium japonicum på Azalea forårsager symptomer,
der kaldes for klumpblad. (Exobasidium japonicum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Angrebne skud kan afplukkes før der dannes sporer. Herved kan undgåes
smittespredning til nye blade. (Exobasidium japonicum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses den hvide sporedannelse sidst i oktober som nu spredes til nye skud af azalea. (Exobasidium japonicum). Her på sorten Rhododendron 'Kermesina'
Foto: Magnus Gammelgaard.
Symptomer
Exobasidium hører til gruppen af basidiesvampe, men danner ikke som
mange andre svampe et egentlig frugtlegeme. Basidiesporerne dannes
derimod direkte på overfladen af plantevævet. Symptomerne spæder fra
rødfarvede bladpletter uden fortykkelse af plantevævet til dværgvækst
og blæreagtige udvækster samt forkrøblede skud. Undertiden kan
symptomerne forvekles med symptomer fremkaldt af svampe tilhørerne
Taphrina-slægten. Se f. eks
ferskenblaeresyge.htm
Svampens hvidlige, sporebærende overflade findes som regel på
bladundersiden, men kan i visse tilfælde dække et hele skud.
Infektionen forekommer hos mange arter som isolerde blade der senere
falder af. I andre tilfælde kan hele planten være systemisk inficeret.
Arter af Exobasidium
- E. aurescens: angriber blåbær, hvor den giver gullige
fortykke blade
- E. camelliae: danner kødfulde blærer på Camelia japonica
- E. expansum: angriber planten mosebølle (Vaccinium
uliginosum) kun enkelte skud
- E. horvathianum: angriber Rhododendron luteum
(Guldazalea).Danner store "kødfulde" bladgaller op til 7 cm størrelse
- E. japonicum: angriber og stedsegrønne rhododendron azalea,
vidt udbredt op til 3 cm kødfulde galler
- E. juelianum: angriber bl.a tyttebær (Vaccinium vitis
idaea)og fremkalder dværgvækst og kraftigt forgrenede
- E. karstenii: angriber Rosmarinlyng (Andromeda polifolia)
der får forstørrede blade som bliver lilla-sorte før de falder af
- E. myrtilli: angriber blåbær (Vaccinium myrtillus),. Meget
udbredt der danne udstående, fortykkede røde skud
- E. oxycocci: angriber tranebær (Vaccinium oxycocci) og
fremkalder opretstående i stedet for krybende, fortykkede, lyserøde skud
- E. rhododendri: angriber Rhododendron ferrrugineum og R.
hirsutum hvor den danne rødlige æblegalagtige blade
- E. rostrupii: angriber tranebær(Vaccinium macrocarpon),
hvor den danner lyserøde blade
- E. sydowianum: angriber Hede-Melbærris (Arctostaphylos
uva-ursi), danner orangerøde svulmede blade
- E. ounedonis: angriber jordbærtræ (Vaccinium macrocarpon)
unge skud springer tidligt ud og bliver buskagtige
- E. vaccinii: angriber tyttebær (Vaccinium vitis-idaea)er
meget almindelig udbredt og danner røde, pungagtige galler. I visse
tilfælde er også skudspidser angrebet
Ovenstående oplysniger stammer fra artikel "Exobasidium in the British
Isles" af Profesor Bruce Ing i the Mycologist may 1998
Udseende og Livscyklus
Svampen overvintrer i de inficerede planter. I løbet af foråret og
forsommeren udvikles de karakteristiske røde bladpletter eller blærer
som senere dækkes af en hvid sporebelægning. Sporerne kan spredes med
vinden eller blot sprøjte med regndråber til nærliggende blade. Er
bladene fugtige i en længere periode, normalt under kolde og våde
vejrforhold, kan sporerne spire og inficere planten.
De karakteristiske blærer som er resultatet af infektionen, ses normalt
først året efter.
I visse tilfælde hvor svampen vokser systemisk i planten, kan der
forekomme spredning til nye planter via rødder.
Modforanstaltninger
- Afplukning af blade: afplukning af blade før den hvide
sporebelægning dannes, kan nedsætte risikoen for smitte til nye planter
- Plant ikke modtagelige sorter: Især hos Rhododendron og
Azalea er derstår forkel på sorternes modtagelighed.
- Andre planter: Calluna og Erika er ikke modtagelig for
Exobasidium
Bekæmpelse
Sprøjtning med fungicider inden for privathavebruget er næppe længere
relevandt og der findes kun få godkendte midler til området. I
udenlandsk litteratur anbefales svovlsprøjtninger til blåbær 1-2 uger
før blomstring. Se evt.
www.middeldatabasen.dk