 |
 |
|
Til forsiden
|
Udendørs: Gennemsnitlige klimaværdier for Februar Måned (Hele landet):
Se evt.: https://www.dmi.dk/vejrarkiv/normaler-danmark/ Vinterdækning, bedre sent end aldrig…………… I Februar måned kan man godt få den fornemmelse af at vinteren er ved at være forbi. Pas dog på ! Det er tit i denne måned at de fleste frostskader sker på de lidt følsomme planter. Dage med klart solskin og frossen jord kan være slem, især for de stedsegrønne vækster. Buske og træer med grønne blade eller nåle, skal også om vinteren og især i solskin, bruge vand til fordampningen. Det kan være vanskeligt at få fat på de nødvendige dråber når jorden er bundfrosset. Derfor hjælper det at dække eller beskytte planterne med grene. Toppen kan let beskyttes ved at stikke grangrene i jorden og et godt lag blade på jorden omkring stammen beskytter mod frost, så rødderne til stadighed kan tage vand op. Vanding: stedsegrønne bladplanter kan faktisk have behov for vanding i denne måned. Især hvis deres rodvolumen af en eller anden grund er begrænset/reduceret. Det er den hvis der er tale om nyplantning eller at planterne står i krukker. Erantis og vintergæk samt mange af de tidlige løgvækster skal nok klare sig. De har indbygget "frostvæske".  Eranthis og andre tidlige løgvækster, skal
nok klare kulden
Tid for beskæring Dagene er nu ved at blive så meget længere, at det kan mærkes. Vi har dog stadig lidt vinter tilbage før det endnu engang går løs. Det er tid til beskæring !. Dette hyggelige arbejde bør strækkes over en periode, så man rigtig tit kommer ud i haven. (Husk at lyset og daglængden påvirker humøret.) Det er svært at sige noget generelt om beskæring, men alligevel........  Vintervejret er ingen hindring når der skal
undervises i beskæring
Frugttræer:
De nye typer af frugtræer er som regel podet på svagtvoksende grundstammer og skal derfor beskæres nænsomt. I Erhvervsfrugtavlen forsøger man at skabe vandrette grene evt. ved hjælp af nedbinding med snore. Vandrette grene udvikler flere frugtknopper end lodrette. Tag nogle tøjklemmer og bor et lille hul til snor i den ene "flap". Tøjklemmen sættes på en tynd gren og det er nu muligt at trække grene ned så den bliver vandret. Snoren fæstes nederst ved binding til hovedstammen eller bedst til opbindingspælen hvis træet er forsynet med en sådan. Nedbinding af grene udføres lettest i forårsperioden når grenene er bløde. Husk at det først er til næste år "man høster frugten" af denne fremgangsmåde Frugtbuske: Solbær, ribs, stikkelsbær, m.v.. Fjern gamle grene ved jordoverfladen. Denne generelle udtynding er en foryngelseskur der sikrer at buskene til stadighed vil bære frugt. Ligeledes hæmmer det udviklingen af svampesygdomme som meldug (stikkelsbærdræber ) og gråskimmel (solbær). I forbindelse med beskæringen kan man kontrollere sine solbær for galler se: solbaerknopgalmiden.htm Ligeledes var det måske en ide at tænke på en evt. fornyelse af buskene til nogle af de nye sorter. Hindbær skal ligeledes udtyndes med mindre der er tale om de sent bærende f.eks 'Autum Bliss', der skæres helt ned til jorden. Prydbuske: De fleste løvfældende, prydbuske vil have godt af en generel udtynding.  Tag hele familien med når der skal beskæres
Træer: Det er vigtigt at man ikke efterlader såkaldte stabbe, hvor sårene ikke kan heles. Disse er indfaldsveje for flere svampesygdomme se evt. cinnobersvamp.htm Der findes enorme mængder litteratur og information om beskæring. Prøv f. eks. søgemaskinen Google.com og søg efter beskæring. Glem ikke fuglene: Fodringen husker de fleste. Glem ikke boligen. Mejserne er vigtige allierede i haven i kampen mod insekter og larver. Rens kasserne. Tag evt. et par handsker på for at undgå lopperne. Tømning i koldt vejr betyder at loppernes aktivitet og springlyst er lav og man bliver ikke så let invaderet. Nogle bruger at hælde kogt vand i kasserne efter rensning for at dræbe det sidste kryb.
Fuglekasserne skal tømmes så der er plads til
de nye indbyggere.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Kasserne kan indeholde lidt af hvert.
Forskellige larver, springhaler og ikke mindst fuglelopper (billede til
højre).
De sidste kan godt bide lidt, men de kan ikke overleve i længere tid på mennesker. Foto: Magnus Gammelgaard.
Bliver det rigtig koldt kommer Sjaggerne på
besøg nordfra.
Køkkenhaven: Det er endnu for tidligt at foretage sig ret meget her, andet end at planlægge og glæde sig til den kommende sæson. Skal der laves højbede ?. Hvad med sædskiftet og jordtrætheden ?. Se evt. nematoder.htm Hvilke kulturer skal man kaste sig over dette år. Var udbuddet og fristelsen sidste år så stor, at du fik købt mere frø end der kom i jorden, eller har du selv høstet frø, kan du foretage en prøvespiring. Læg fugtig køkkenrulle på en desserttallerken og så 10 frø af hver art. Træk en plastikpose over det hele og anbring frøene ved stuetemperatur. Efter passende tid kan resultatet aflæses. Spirer frøene kan de anvendes i køkkenhaven. Som noget nyt sidste år blev de såkaldte "forspirede" frø eller som Dæhnfeldt kalder dem "vitalfrø" lanceret. Disse frø har i en bestemt proces fået spiringen startet. Umiddelbart før kimen er brudt gennem frøskallen er frøet igen blevet tørret. Dette frø udmærker sig ved at have en hurtigere og mere ensartet spiring, især ved såning i kold jord. Anskaf frøkataloger, adresser findes på nettet. Drivning Krukkeplanterne som vi gerne ville bevare står stadig køligt og det er for tidligt at tage dem frem. Man skal spare på vandet, men det er dog vigtigt at de ikke tørrer helt ud. Nogle af dem er godt i gang selv om de står på et isoleret loft uden opvarmning. Her ses Canna indica som blev pottet i sphagnum i efteråret og holdt til den tørre side om vinteren.
Ved nærmere eftersyn kan man se at også bladlusene har overvintret. Sådanne tidlige bladlus vil udvikle sig hurtigt når de kommer ud i drivhuset. De er imidlertid lette at spule af med en kraftig vandstråle. Kan man finde overvintrede mariehøns kan disse sættes ud i drivhuset............... Se under bladlus.htm hvad du ellers kan gøre. Indendørs Det er nu at vore potteplanter gerne vil omplantes og have nyt vækstmedium. Der findes mange typer af pottemuld. Generelt er lyst, groft sphagnum bedre end mørkt og fint, idet den mørke, meget omsatte, har tendens til at "klaske sammen", hvilket giver dårlige iltforhold. Lerpotter er bedre end plastpotter idet den større fordampning fra siderne, medfører større luftudskiftning. Brugen af potteskjulere er en af de bedste måde at slå planter ihjel på (overvanding). Det er bedst at anvende pottemuld der indeholder gødning, samt ikke har for lav en surhedsgrad (PH:5,5-6,5). Check samtidig planterne for skadedyr. Spindemider, trips, skjoldlus, uldlus og mange andre skadedyr gemmer sig godt. De kan bekæmpes biologisk ved hjælp af nyttedyr eller valg af miljømæssige, skånsomme midler. Læs evt om dette under menupunktet "problemknuser" 
Til forsiden
|
