Fløjlsplet (Fulvia fulva syn. Cladosporium fulvum)

Fløjlsplet

Navnet virker slet ikke skræmmende, nærmest indbydende og normalt er denne sygdom da heller ikke så ødelæggende for tomatdyrkningen som visse andre, herunder f.eks gråskimmel. I visse tilfælde kan man faktisk godt forveksle den med gråskimmel på grund af de gråbrune pletter på bladundersiden, men i det følgende skulle forskellene gerne fremgå.
Det er kun tomater som angribes af netop denne sygdom. Man behøver altså ikke at frygte at sygdommen breder sig til agurkerne eller de andre afgrøder som dyrkes i huset.

Symptomer

Symptomerne starter ofte på de nederste blade. På bladoversiden ses uregelmæssige, diffuse, gule pletter/lyse affarvninger. Vender man bladede om og studerer bagsiden af de gule pletter, vil man her finde olivengrønne til grålige områder som ved nærmere eftersyn indeholder svampens sporer.
Er der tale om kraftige angreb kan bladet begynde at visne, eventuelt falde af.
Også blomster og frugter kan angribes. Blomsterne reagerer ved at visne og falde af, medens frugterne får en mørk, læderagtig overflade når de angribes.

Sygdomsforløb

Sygdommen indfinder sig især i sensommeren eller om efteråret. Når drivhuset er ved at være fyldt godt op med planter, vil luftfugtigheden som regel også være høj. Det er lige hvad denne svamp ynder. Sporerne spirer bedst hvis luftfugtigheden er over 85 %. Er temperaturen samtidig optimal, helst 20°C og derover, er der skabt grundlag for at sygdommen kan udvikle sig.

Sporerne spredes ved vindbevægelse, vandplask, eller vi flytter dem rundt når vi rører ved planterne. De er ret modstandsdygtige over for udtørring og kan overleve flere måneder uden at der behøver at være tomater tilstede.
Ligeledes kan svampen danne såkaldte sclerotier, en slags hvilestrukturer som består af tæt mycelium. Disse strukturer kan let overvintre i jorden til næste års tomatdyrkning.

Fløjlsplet er ligesom  salatskimmel kendt for at udvikle forskellige smitteracer som genetisk er forskellige. Samtidig findes der hos tomaterne tilsvarende gener som gør disse modstandsdygtige for angreb. Det er således lykkes via forædling, at frembringe tomatsorter som er modstandsdygtige overfor bestemte racer af fløjlsplet. Desværre udvikles der stadig nye racer af svampen, hvilket betyder at man som forædler hele tiden skal frembringe planter med nye resistensgener.
Derfor ses da også tit angreb af fløjlsplet hos såkaldte resistente sorter.

Modforanstaltninger

• Modstandsdygtige sorter: Vælg sorter som er modstandsdygtige mod fløjlsplet. Langt de fleste tomatsorter udviklet fra de større forædlerfirmaer har idbygget resitensgener mod mange racer af fløjlsplet. Høster man selv frø kan der let opstå problemer.
• Udluftning: Det er vigtigt at lufte godt ud i drivhuset. I sensommeren og om efteråret bør man hele døgnet have et luftvindue lidt åbnet, hele døgnet, for at sænke luftfugtigheden.
• Afbladning: Det er vigtigt at beskære planterne, især de nederste blade, for at opnå en bedre luftcirkulation og dermed sænke luftfugtigheden i plantemassen.
• Undlad overbrusning: på blade med en vandfilm har sporerne let ved at spire. Hvis man overbruser sine planter er det vigtigt at gøre det tidligt på dagen så bladene når at tørre ud inden natten.
• Stor planteafstand: Stor planteafstand giver bedre luftcirkulation og mindre angreb.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af fløjlsplet på tomat.

Bekæmpelse

• Fjern angrebne blade.
• Fjern planterne om efteråret såder ikke er overvintrende plantemateriale i drivhuset.

Tilhørsforhold i svamperiget

Dothideomycetes



Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 02.01.2023