Kraftige angreb af svampen (Neonectria
ditissima (galligena)) er et stort problem i frugtavlen
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af et kræftsår (Neonectria
ditissima (galligena)) som er vanskeligt at fjerne.
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Frugttrækræft - nyt navn
Nyere DNA undersøgelser af
svampesygdommen der forårsager kræftsår hos frugttræer faktisk er den
samme som træffes i forbindelse med kræftangreb hos løvtræer. Derfor
har svampen nu skiftet navn fra Neonectria galligena til Neonectria
ditissima. Det forslåes derfor også at det Danske navn frugttrækraft
ævdres til løvtrækræft.
I forbindelse med frugtplantager betyder dette også at man skal tænke
sig om når der plantes læhegn. Vi ved at æble, pære, røn, hvidtjørn,
kirsebær, el, birk, bøg, ask, kristtjørn, valnød, poppel, eg, ribes,
pil, lind og elm er modtagelige for N. ditissima, men der findes
sandsynligvis forskellige smitteracer af svampen der går billedet
mindre klart.
Løvtrækræft:
er en af de alvorligste sygdomme i æbletræer, da kraftige angreb kan
medføre at træerne går ud og må fældes.
Svampen forårsager sår på grene og stammer af æble, pære og kirsebær
samt på en del andre træarter, som f.eks. bøg, røn, ask, ahorn,
kristtorn og pil.
Åbne kræftsår begynder i almindelighed på grene og stammer og tit rundt
om døde stabbe samt tilbagefrosne årsskud, frugtsporer eller andre døde
partier som små, let nedsænkede pletter. Pletterne er ofte brunlige og
revner når grenene vokser
Blomster kan også inficers om foråret hvilket kan føre til typiske
rådangreb på frugterne især omkring blomsterenden
Pletterne er ofte brunlige og revner når grenene vokser .
På ældre grene søger træet at modvirke angrebet ved at danne en såkaldt
"kallusvold" (sårhelingsvæv) og dermed indkapsle angrebet. Det er dog
sjældent at dette lykkes da svampen normalt vil gennembryde denne ring.
Ved kræftangreb (Neonectria ditissima
(galligena)) på unge grene klippes disse af i god afstand fra
angrebet.
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Svampen kan ikke (eller har meget svært ved at) trænge ind i
fuldstændig sundt væv. Infektionen sker både om efteråret og foråret,
igennem bladar hvori der fremkommer smårevner. Fugtighed der samler sig
på bladar medvirker til at sporerne kan spire og trænge ind i vævet.
Infektionen om efteråret er som regel den værste.
Infektioner kan også forekomme i gamle skurvsår på grenene.
Meget ofte ses der midt i et kræftsår en grenstump. Dette skyldes
normalt at grenstumpen stammer fra et skud der ikke har været
ordentligt afmodnet og derfor frosset tilbage i vinterens løb. I de
frosne grenpartier vinder svampen indpas og kan brede sig uhæmmet.
Hanne Lindhard anfører i gartnertidende nr. 14, 2018 ar også myrer og
blodlus er medvirkende til sprening af svampesporerne til nye sår
hvor de kan spire og trænge ind i plantevævet.
Svampesygdomme N. ditissima kan også angribe frugterne og give
anledning til bægerråd og lagerråd der udvikler sig på lageret.
Løvtrækraft kan også angribe æblerne som her
og føre til lagerråd(Neonectria ditissima
(galligena)) .
Foto:
Magnus Gammelgaard.
I 2-3 års gamle kræftsår kan man ofte finde
disse må kuglerunde såkaldte perihtecier (Neonectria ditissima
(galligena))
Billedet taget i begyndelsen af marts.
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Nærbillede af perithecier som er svampens
kønnede overvintrings organ (Neonectria ditissima (galligena))
De kan forveksles med spindemide æg som dog er væsentlig mindre og
kræver lup (for de fleste)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Knuser man perithecierne vil man i
lysmikroskop kunne iagttage indholdet af såkaldte asci,
med indhold af normalt 8 ascosporer hver.(Neonectria ditissima
(galligena))
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Her ses de såkaldte sporodocier hvor de
ukønnede sporer (konidier) dannes. Her i barksprækker.(Cylindrocarpon
heteronema)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Svampen
har to sporestadier: Sidst på vinteren og i begyndelsen af
foråret dannes i gamle kræftsår, nogle røde kugleformede strukturer der
indeholder såkaldte sæksporer. De kan lige anes med det blotte øje. De
ligner spindemideæg, men er ikke skinnende blanke som disse. Sporer fra
disse slynges aktivt ud i luften og kan spredes over større afstande.
Lander sporerne på planten, et sted hvor der findes adgang til dens
indre, i en periode hvor der findes fugt på grenene, kan de spire og
svampens hyfer kan trænge ind i planten.
Senere dannes ukønnede sporer som lyse små puder på de nye angreb.
Disse sporer spredes i sommer og efterårsperioden med blæst og regn.
Også insekter medvirker til spredningen.
Om foråret er det især naturlige åbninger der fremkommer fra knopskæl,
som er adgangsvej og om efteråret efter løvfald er det bladar.
Det kønnede som ses på ovenstående billeder, samt et ukønnet der
udvikles i sommerperioden. Her ses sporehobene som hvidgule puder i
svampens dræbte partier.
Modforholdsregler:
Anvend modstandsdygtige sorter.
De fleste nyere sorter er normalt ret modstandsdygtige for kræft. Spørg
på planteskolen.
Undersøgelser i nordtyskland viser at Æblesorterne: 'Gråsten', 'James
Grieve', 'Gloster', 'Gala', 'Discovery', Cox Orange, og 'Ingrid Marie'
er ret modtagelige.
Sorter som 'Aroma', 'Boskoop', 'Elstar', 'Jonagold', 'Topaz' regnes for
mindre modtagelige medens 'Santana' og 'Pinova' er meget
modstandsdygtige mod frugttræskræft.
Sorten Rubens er meget kræftmodtagelig
I mange tilfælde kan nyindkøbte frugttræer have en skjult (latent)
kræftinfektion som bryder ud når træet på en eller anden måde bliver
stresset. Ofte har der i denne forbindelse været tale om træer der er
produceret hurtigt og kraftigt gødsket. Dette har bevirket at
afmodningen sidst på sæsonen og ligeledes lukningen af bladsårikke har
været tilstrækkelig.
Gode dyrkningsforhold er en fordel. Undgå vandlidende jorder. Undgå
kraftig kvælstof gødskning ,da det hæmmer skud - afmodningen om
efteråret.
Hold igen med kvælstofgødning til unge træer
Ved plantningen bør træerne ikke plantes så de står i skygge sidst på
dagen. Dette bevirker at grenene ofte vil være fugtige og dermed danne
grobund for svampeangreb.
Beskæring:
Undgå
beskæring i fugtige perioder. For æbler er sommerbeskæring i
tørre perioder godt, men vinterbeskæring i tørvejr er også acceptabelt.
Gamle stabbe og døde grene fjernes. Findes der kræftsår på grenene
skæres grenen af et stykke under dette sår.
Findes kræftsårene på hovedstammen er det straks vanskeligere. Man kan
evt. forsøge at bortskære disse med en skarp kniv.
Det har som regel ikke nogen særlig effekt efterfølgende at smøre
sårerne.
Bekæmpelse: Der findes i øjeblikket ikke godkendte
fungicider til brug i privathavebruget. Tidligere brugte man at
foretage fungicidsprøjtninger umiddelbart efter bladfald for at
beskytte bladarene mod infektioner.
I
erhvervsfrugtavlen er der i 2018 givet dispensation til en begrænset
anvendelse af Merpan (Captan) mod frugttræskræft i æbler og pærer.
Denne dispensation er dog ikke forlænget i 2020 og bliver det heller
næppe
Se Middeldatabasen
Basisstoffer: Læsket kalk er som basistof godkendt til bekæmpelse af
løvtræskræft se: Læsket
kalk
I gamle dage anvendte man såkaldt bordeauxvæske hvilket er en blanding
af kobbersulfat (blåsten ) og læsket kalk.
Tilhørsforhold i svamperiget
Kødkernesvampene
Opdateret d. 02.01.2023
Til forsiden
|
