Til forsiden


Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Grøn guldbasse (Cetonia aurata )



Hvad er det for store hvide larver i kompostbunken..?

Grøn guldbasse
Store C-formede larver af i kompostbunken er et godt tegn på tilstedeværelsen af grøn guldbasse. Den grålige tingest er en kokon hvor i puppen udvikles (Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Grøn Guldbasse

Som en larmende helikopter kommer guldbassen drønende gennem luften. Man dukker sig for flyvesikkerheden virker ikke overbevisende, men det er den. De store larver finder vi i kompostbunken. Dem er vi rigtig glade for de omsætter rådnende træstykker til den dejligste muld. Man kan bliver forskrækket om de æder planterødder da de ligner oldenborrelarver, men de er helt uskadelige.
De voksne biller kan smage lidt på blomster og bløde bær, men det kan vi sagtens klare.

Grøn guldbasse
Bløde bær, som her hindbær er også guf for guldbasser (Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Grøn guldbasse
De voksne guldbasser findes ofte i blomster hvor de æder pollen og blomsterblade. Her er det blomster af Ildtorn (Pyracantha) det går ud over
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Grøn guldbasse
Også Dahlia kan få besøg af grøn guldbasse
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard


Grøn guldbasse
De tydeligt C-formede larver findes ofte i kompostbunken
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Grøn guldbasse

Den grønne guldbasse (Cetonia aurata) tilhører ordenen af biller (Coleoptera) og familien torbister (Scarabaeidae) med under underfamilien Cetoniinae (guldbasser). Arten er vidt udbredt i hele Europa og  det meste af Danmark, hvor den optræder som en vigtig brik i nedbryderkredsløbet.

Grøn guldbasse
Den glatte bagkrop hos laverne er et af kendetegnede set i forhold til larver af oldenborre.
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard

Grøn guldbasse
I det tidlige forår konstruerer den fuldvoksne larve en kokon af jordpartikler, ekskrementer og træspåner. Heri udvikles puppestadiet
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard

Grøn guldbasse
Normalt ser man ikke larvernes ekskrementer i den store kompostbunke. Her var der imidklertid 6-7 larver i en plastpotte med en plante, vel at bemærke uden at planten havde taget skade.
(Cetonia aurata).
Foto: Magnus Gammelgaard

Den smukke bille

Den voksne guldbasse måler typisk mellem 14 og 22 mm i længden. Det mest prominente karaktertræk er dens karakteristiske strukturelle farve. Den skinnende, metalskarpe grønne overside skyldes ikke pigmentering, men derimod mikroskopiske strukturer i eksoskelettets kutikula, som reflekterer venstredrejet cirkulært polariseret lys. Bugen fremstår typisk i kobber- eller purpurfarvede nuancer

Forveksling

De to almindelige arter af guldbasse i Danmark er grøn guldbasse (Cetonia aurata) og kobberguldbasse (Protaetia cuprea / Potosia cuprea). Selvom navnene antyder noget andet, kan begge arter variere meget i farve (fra skinnende grøn til kobber- og bronzefarvet), så farven alene kan ikke bruges til at kende dem fra hinanden.
Foskellene er især i deres levested. Larven af den grønne guldbasse lever i gamle træstubbe, formuldet løvtræ og kompost. Kobberguldbassens larve lever derimod næsten udelukkende inde i tuer af rød skovmyre, hvor den lever i symbiose med myrerne uden at blive angrebet.

Navne

Green rose chafer (English)
Flower chafer (English)
Flower beetle (English)
Gouden tor (Dutch)
Cétoine dorée (French)
Hanneton des roses (French)
Gemeiner Rosenkäfer (German)
Goldkäfer (German)
Goldrosenkäfer (German)
Cetonia dorata (Italian)
Moscone d'oro (Italian)
Cetonia dorada (Spanish)

Skader?

De voksne biller er primært blomster- og pollenædere. De opsøger store, nektarrige og tilgængelige blomsterstande, herunder slægter inden for Rosa (rosen-familien), Sambucus (hyld), samt diverse kurvblomst- og skærmplanter. Ud over nektar og pollen kan de konsumere selve kronbladene og bløde plantevæv, men grundet deres lave populationstæthed per plante udgør de sjældent en reel trussel mod planternes overlevelse.
Larven er en saprofag. Den lever udelukkende i hensygnende, organisk materiale – primært trøsket, dødt ved (møre træstubbe af løvtræer) samt i akkumuleret humus og kompostbunker. Larven omsætter de komplekse lignocellulose-forbindelser i det døde træ til næringsrig muld, hvilket gør den til en vigtig nedbryder i jordens økosystem

Udseende

Den voksne guldbasse måler typisk mellem 14 og 22 mm i længden. Det mest prominente karaktertræk er dens karakteristiske strukturelle farve. Den skinnende, metalskarpe grønne overside skyldes ikke pigmentering, men derimod mikroskopiske strukturer i eksoskelettets kutikula, som reflekterer venstredrejet cirkulært polariseret lys. Bugen fremstår typisk i kobber- eller purpurfarvede nuancer.
Larven af den grønne guldbasse er hvidligtilhører den scarabaeiforme larvetype (ofte populært betegnet som en "grubbe" eller "engerling").
Fuldt udviklet (L3-stadiet, umiddelbart før forpupning) måler larven typisk mellem 40 og 50 mm (4–5 cm).  Kroppen er markant plump og tyk, særligt omkring den  bageste del, hvor diameteren kan nå op til 10-12 mm. Kroppen har en karakteristisk C-formet krumning, som er rynket og kraftigt segmenteret.  Hvis larven fjernes fra sit substrat og placeres på en plan overflade, vil den rulle om på ryggen og bevæge sig fremad i en bølgeformet (peristaltisk) bevægelse. Den bruger de stive børster på rygsiden til at skabe fremdrift, mens de små ben stikker passivt op i luften. Dette morfologiske og adfærdsmæssige træk adskiller den øjeblikkeligt fra de morfologisk lignende, men rod-skadelige larver af oldenborrer.
Baggroppen er glat og opsvilmedet hvilket adskiller den fra oldenborre larver

Se hvordan man skelner larver fra andre tobister: https://maria.fremlin.de/stagbeetles/larva-guide/index.html

Biologi

Udviklingen fra æg til imago tager normalt to til tre år, afhængigt af klimatiske forhold og næringstilgængelighed. Efter parringen i højsommeren lægger hunnen sine æg direkte i det rådnende organiske substrat.  Den C-formede larve gennemgår tre hudskifter (instars), hvor den akkumulerer store mængder fedtbiomasse. Larven overvintrer i jorden eller træet under frostlinjen.  I det tidlige forår konstruerer den fuldvoksne larve en kokon af jordpartikler, ekskrementer og træspåner cementeret med et sekretorisk spyt-enzym. Heri udvikles puppen. Udviklingen fra puppe til voksen finder sted over få uger, hvorefter den nye generation af imago bryder frem i maj/juni.

Modforholdsregler og bekæmpelse


Dette insekt skal vi ikke bekæmpe

Alternativ bekæmpelse





Læs også
 Kompost



Opdateret d. 12.10.2026