Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Hindbærstængelsyge (Didymella applanata)


Didymella applanata
Brune, skarpt afgrænsede læsioner på stænglerne af hindbær, er ofte et resultat af svampesygdommen hindbærstængelsyge (Didymella applanata).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Hindbærstængelsyge

Hindbærstængelsyge er en af de almindeligst forekommende sygdomme i hindbær (Rubus idaeus). Selv om der noget forskel på angrebsgraden i de forskellige sorter, så kan alle sorter angribes. Sorten Schönemann angives at være ret modstandsdygtig. De efterårsbærende sorter f.eks 'Autumn Bliss' angribes sjældnere.
Brombær angribes ikke.

Didymella applanata
Angreb af stængelsyge i forbindelse med et bladar. (Didymella applanata).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer


Symptomer på angreb af hindbærstængelsyge ses ofte på den nederste del af stænglerne.
Først på sommeren angribes stænglerne og der opstår brunlige, svagt lilla, stængelnekroser. Oftest ses en tydelig skarp bariere mellem sygt og sundt væv.
Stængelangrebene kan være langstragte og omfatte hele stængelafsnit mellem 2 blade. Det er typisk at angreb er startet ved et bladfæste.

Senere på sæsonen bliver angrebene mørkere og der dannes små sorte sporehuse (pyknidier) som indeholder sporer der kan inficere nye hindbær. Sidst på sæsonen dannes andre sporehuse (perithecier) som indeholder såkaldte ascosporer der, er svampens overvintringsform.

Sygdomsforløb


Svampen overvintrer i forbindelse med gamle stængler. Her i findes såkaldte perithecier med indhold af ascosporer. I fugtige perioder om foråret/forsommeren, udslynges ascosporer fra sporehusene. Hvis disse sporer lander på overfladen af blade eller unge skud af hindbær, er der mulighed for at et angreb kan starte. Sporerne spirer og svampen trænger ind i vævet. Senere udvikles såkaldte pyknider som indeholder de ukønnede sporer. For at disse sporer frigives, kræves der høj luftfugtighed. Regnplask medfører at sporerne spredes til de næsrmeste stænler og blade. I sensommeren/efteråret dannes ascosporer som overvintrer.

Didymella applanata
Fremskredet angreb af stængelsyge. (Didymella applanata).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Didymella applanata
Her har stængelsygen angrebet toppen af de nye skud. (Didymella applanata).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforanstaltninger


  • Fjern gamle stængler. Gamle stængler der har båret frugt dette, år klippes væk efter frugtplukning . De sent blomstrende sorter kan godt klippes helt ned inden vinteren.
  • Udtynding. Da svampen kræver høj luftfugtighed er det vigtigt at udtynde planter i rækken, så der opstår god luftcirkulation. I erhvervet anbefaler man et system med ca. 2,5 m mellem rækkerne og 0,4 - 0,7 m mellem planterne.
  • Fjern ukrudt. En kraftig ukrudtspels er med til at hæve luftfugtigheden mellem planterne. Brug evt. bark (min 10 cm. lagtykkelse) til at forhindre ukrudt i at etablere sig.
  • Planterne skal være tørre efter vanding. Undertiden er det nødvendigt at vande hindbærrene. Anvender man overbrusning er det vigtigt at bladene bliver tørre inden natten. Brug evt. drypvanding i stedet.
  • Undgå overgødskning. Planter der er kraftigt forsynet med kvælstof, er mere modtagelige for stængelsyge.

Kemisk bekæmpelse


Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af hindbærstængelsyge i privathavebruget.

Bekæmpelse


Ved tidligt konstateret angreb, kan stængler fjernes for at forhindre smittespredning.

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 18.1.2012