Hvad er det for brune knopper på stængler og grene af mine
buske..?
Hornskjoldlus på grenene af Cotoneaster dammeri fotograferet i
begyndelsen af juni måned (Parthenolecanium corni)
De mørkebrune skjold indeholder æg og nyklækkede
vandrelarver. Skjold der er lysere er tidligere i udviklingen og
indeholder kun æg.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Eft. Eppo 2020)
Gewone dopluis, wijnstokdopluis (Dutch)
European brown scale, European fruit scale, peach scale (English)
Kanukkakilpikirva (Finnish)
Cochenille du cornouiller, lécanie de la vigne, lécanie du cornouiller
(French)
Gemeine Napfschildlaus, große Obstbaumschildlaus, Rebenschildlaus,
zwetschgen Napfschildlaus (German)
Cocciniglia del corniolo, lecanio del nocciuolo (Italien)
Hornskjoldlus (Norwegian)
Cochinilla de la vid (Spanish)
Vanlig sköldlus (Swedish)
Kahverengi kabuulu biti (Turkish)
Hornskjoldlus
Hornskjoldlus, almindelig skjoldlus, gyvelskjoldlus - navnene mere end
antyder at denne art, er en af de mest almindelige skjollusarter i
Danmark på friland. Arten (Parthenolecanium corni) hører til slægten
Coccidae - skjoldlus med blødt skjold.
Se
Skjoldlus.
Også vore nordiske naboer kender til den. F.eks Norge hvor den er ret
almindelig. Værtplanteregistret er stort inden for træer og prydbuske,
men det er nok inden for frugt og bæravl den især er kendt og kan give
de største problemer. Et lille antal skjoldlus på planterne har
ingen bestydning, men ofte kan arten forekomme i meget store
populationer. Skjoldlusene suger på grene og blade og kan medføre døde
grene. Den værste skade er dog som regel den kraftige tilgrisning af
planterne med overskydende sukkerstoffer (honningdug).
Denne klistrede substans giver grobund for såkaldte branddugsvampe der
nedsætter prydværdien hos planten, men hæmmer også lystilgangen til
bladene og dermed fotosyntesen.
Udseende
De udvoksede hunner har halvkugleformede lyse til mørkebrune skjolde.
Skjoldenes overflade er oftest ikke helt glat og forsynet med små sorte
tværstreger. Størrelsen varierer fra 4-6 mm. Æggene under skjoldet er
ganske små (0,4 mm) ovale og brunlige til hvide og skinnende. De
små
vandrelarver (1 larvestadie) er helt klare. Senere bliver svagt
langstrakte, gulgrønne til brunlige
Symptomer
Spredte individder rundt omkring på grene og stammer har inden
bestydning for planternes vækst. Ved kraftige angreb af hornskjoldlus
kan grenene dog dø og plantevæksten kan svækkes. Som tidligere nævt er
den kraftige udskillelse af honningdug og deraf senere forkomst af
brunlige branddugsvampe nok det største problem.
Her er der tale om gamle
skjold på ribsbuske fotograferet i september måned, hvor vandrelarverne
har forladt moderskjoldet og moderen er død (Parthenolecanium
corni).
Foto: Magnus Gammelgaard.
De små 2. stadie nymfer har
her fordelt sig ud på et ribsblad. De er stadig mobile så de kan kravle
tilbage og sætte sig på kviste og grene for at overvintre (Parthenolecanium corni).
Læg i øvrigt mærke til den lille snyltehveps nederst i billedet.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Nærbilede af en nymfe i 2.
stadie (Parthenolecanium corni).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses hornskjoldlus på en æblegren. En voksen hun er vendt rundt så de hvide æg kommer til syne (Parthenolecanium corni).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
Hornskjoldlusen har her i Danmark kun én generation. Æggene
klækker i juni-juli måned. De nyklækkede nymfer
(vandrelarver) vandrer ud fra skjoldet og fordeler sig på nye skud og
blade. I løbet af august måned har larverne udviklet sig til 2.
nymfestadie. Hos denne skjoldlus er individderne i 2. nymfestadie
stadigvæk mobile. Det betyder at de inden løvfald kan nå at bevæge sig
tilbage på de små grene og kviste inden bladene falder af.
Herefer sætter de sig fast og udvikler sig fra grønlige individder over
orange, for til sidst at ende i brunt i april måned. Den brune hun
lægger nu i maj måned flere hundrede æg under sig hvorefter hun dør.
Den brune skal bliver siddende over æggene og beskytter disse indtil de
klækker.
Der findes hanner som har vinger, men disse ses sjældent. Man antager
at formeringen foregår fortrinsvis som jomfrufødsel (partenogenese)
Værtplanteregistret er stort . Hos bær- og frugtbuske nævnes Brombær,
hindbær, ribs, solbær, vin blomme og fersken, men også hasselnødder og
valdnøddetræer kan angribes. Ligeledes kan en række skovtræer angribes.
Forskellige prydbuske er vært for hornskjoldlus. Hyppigt ses angreb på
bærmispel (Cotoneater)
Spredningen foregår med plantemateriale eller værktøj. Blæsevejr under
perioden hvor de såkaldte vandrelarver er tilstede, kan bevirke at
disse føre fra træ til træ med vinden.
Modforanstaltninger
- Undgå spredning: Undersøg planter du har mistanke om at de
har skoldlus eller afklip inficerede grene.
- Biodiversitet: I litterraturen nævnes lyngmariehønen (Chilocorus bipustulatus) voksen og
larve, at kunne fortære skjoldlus. Der findes naturligt en række
snyltehvepse den kan parasitere denne skjoldlusart.
Naturlig bekæmpelse
En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele
sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr.
Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arter af
mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus.
Bekæmpelse
Læs under
"skjoldlus" og
kommaskjoldlus
- Børstning af grene og stammer i vinter- eller
forårsperioden, kan fjerne en masse skjold hvorunder der findes
overvintrende æg.
- I Udlandet anvendes forskellige former for "planteolier"
til påsprøjtning af grene og stammer.
I erhvervet vil Midlet Movento, udbragt i perioden hvor der finde
vandrelarver og nyetablerede nymfer, sandsynligvis have en effekt.
Se i øvrigt
Generelt om skjoldlus
Gåde råd til bekæmpelse af hornskjoldlus modtages gerne !
Opdateret d. 09-06-2024