Iberisk skovsnegl "Dræbersneglen"

Hvem laver huller i bladene og æder mine planter..?

Navne

Spanish slug (English)
Limace ibérique (French)
Spanische Wegschnecke (German)
Babosa amarilla (Babosa lusitana) (Spanish)

Iberisk skovsnegl ("Dræbersneglen")

Sjældent har et så forholdsvist lavtstående individ, fået så megen omtale som det er tilfældet med den Iberiske skovsnegl. Sneglen blev først fundet i Danmark i 1991, men det var især i slutningen af 90' erne, at den virkelig havde bredt sig, så der fandtes masseforekomster over det ganske land.
For de haveejere eller plantedyrkere, der ikke havde stiftet bekendtskab med sneglen, syntes den megen omtale at forekomme næsten hysterisk, men en del måtte dog sande at denne art virkelig kan give problemer.

I starten af "snegleperioden" mente man at den kom fra Spanien (Iberiske halvø), men DNA-undersøgelser har siden vist, at det gør den slet ikke. Nye undersøgelser viser også at den antagelig er i stand til at krydse sig med arter af skovsnegle.
Problemet med den iberiske skovnegl findes altså på flere fronter. Dels som skadegører på vore kulturplanter, dels medfører dens hurtige opformeringsrate, at den vil fortrænge vore andre sneglearter og dels sker der en blanding af gener med andre arter.

På adressen
https://pure.au.dk/ws/files/458304/gvh124.pdf kan man downloade en "grøn viden" om denne snegl.

På miljøstyrelsens side https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/iberisk-skovsnegl/ kan du lære at bestemme dræbersneglen og dens æg

Udseende

Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl m fl.
Tilnavnet "dræbersneglen" er ikke særlig beskrivende. Det dramatiske udtryk er sikkert fremkommet efter at man har iagttaget individder, der tilsyneladende spiser deres artsfælder. Dette er dog kun tilfældet, når disse er døde af andre årsager. Det kan ofte være vanskeligt at afgøre om de snegle man støder på, er Iberiske skovsnegle. Den voksne snegl måler normalt op til 8-10 cm, men i visse tilfælde kan de være helt op til 15 cm. Det afhænger jo også af om den strækker sig!. Farven er brunlig, men kan også gå over i det rødorange.
Det er kun eksperter, der ved dissekering og efterfølgende undersøgelse af kønsorganer, eller DNA analyser, med sikkerhed kan afgøre om den tilhører arten Arion vulgaris. Vi andre må nøjes med det blotte øje. Findes der mange snegle samlet på et lille område, tyder det på at der er tale om Iberiske Skovsnegle.

Symptomer

Hvis den Iberiske skovsnegl var blevet i skoven ville vi som haveejere, nok bedre kunne have accepteret den. Det gør den ikke. Den foretrækker åbne arealer med lav plantevækst. Her kaster den sig over især køkkenurter og andre planter, især de urteagtige. Det lader til at visse planter f.eks krydderurter, kan være særligt tiltrækkende på grund af duften. Vedagtige buske kan dog også få besøg. Det vil føre for vidt her at nævne et værtplanteregister

Biologi

Den Iberiske skovsnegl overvintrer primært som små, ikke kønsmodne snegle. Æg der er lagt sidst på sommeren/efteråret, når som regel at klække inden vinteren. De små snegle kravler ned i hulrum i jorden, jo koldere vinter, jo dybere.
Stine Slotsbo fra Århus Universitet har undersøgt den ibiriske skovsnegls overlevelsesevne under ekstreme vejrforhold og fundet ud af at selv stivfrosne snegle nedfrosset til - 1,5 grader C kan tøes op igen og vandre videre. I hendes laboratorieforsøg ligger grænsen på -3,0 grader C.
Om foråret i april maj måned kommer de frem igen og er klimaet optimalt, især er fugtigheden vigtig, findes der kønsmodne snegle efter 4-5 uger.
Som for de fleste andre snegle er også den Iberiske skovsnegl hermafrodit (både han og hun). Efter parring begynder æglægningen. De ca. 2-3 mm store æg lægges i bunker af 30-40 styk under træstykker, planteaffald, mm.. Ialt lægger sneglen ca. 400 æg på en sæson. Der er normalt kun 1 generation, men i en sæson med optimalt klima og godt med føde kan der forekomme flere. Som nævnt er fugtigheden vigtig. I vækstsæsoner med tørre somre og kolde vintre, sker der en kraftigt reduktion af antallet, men der vil altid være dyr som overlever og kan føre arten videre.
De voksne snegle dør om efteråret.

Modforanstaltninger

Fantasien har virkelig været sat i sving, når det gælder om at undgå eller nedsætte ulemperne ved denne snegl.

I første omgang gælder det om at undgå af få den. Det er nok ikke muligt på lang sigt, men er man lidt påpasselig ved anskaffelse af nye planter (der kan være æg i jorden), kan den sneglefri periode forlænges.
Plantebytning fra snegleplagede områder er selvfølgelig at udfordre skæbnen, men man kan heller ikke være sikker på at få sneglefri materiale, ved køb fra planteskoler. Det er sandsynligvis af denne vej, en stor del af spredningen har fundet sted.

Sneglene har heldigvis en del naturlige fjender. Forskellige jordboende insekter, rovbiller, løbebiller, frøer og tudser, samt pindsvin nævnes. Det er især snegleæg og ganske små nyklækkede snegle, som disse dyr efterstræber. Det er derfor vigtigt at man har et varieret havemiljø, så disse dyr kan trives.
Det forlyder at folk har forsøgt at indfange pindsvin og udsætte disse i egen have. Så er man vel nok gået for vidt!

Forskellige former for barierer, hegn med eller uden elektricitet er på markedet.

Bekæmpelse

Læs under "Generelt om snegle"

Bekæmpelse af dræbersnegle har ført til mage forskellige slags opfindelser og der forskes og udvikles stadigt.
Indsamling er nok den væsentligste, og mest almindelige metode. Da sneglene som regel først kommer frem efter tusmørket, er det på dette tidspungt man skal ud. Enten kan man indsamle direkte eller være mere snu eller doven og anvende forskellige former for fælder, f. eks såkaldte ølfælder. Det er vigtigt at også naboerne er med på den !. Hvis ikke vil snegle til stadighed komme ind gennem hækken. Indsamlede snegle kan aflives humant ved at overhælde dem med kogende vand, eller klippe dem over. Vær opmærksom på at døde snegle tiltrækker nye.

Nematoder som er små levende rundorme, har været forsøgt anvendt mod Iberiske skovsnegle, men som regel med et skuffende resultat.
Senest har Torstein Mo, der er civilagronom i Norge, videregivet en efter sigende effektiv metode til udrydelse af dræbersnegle ved hjælp fra nematoder. Metoden går ud på at indsamle en større mængde snegle og overhælde dem med nematoder.
Herefter klipper man sneglene over og lægger dem tilbage hvor de kom fra.
De nu nematodinficerede halve snegle vil blive spist af artsfælder og der så også inficeres. Ringen breder sig og man vil kunne fjerne sneglene fra et større område.
Metoden er endnu ikke verificeret under Danske forhold, men nematoderne kan købes under navnet nemaslug, så det er værd at forsøge.

I en bydel af Drammen ligeledes i Norge har man i samarbejde med det Norske Hageselskab, forsøgt sig med en anden metode. Den såkaldte Konnerudmetode. I 2015 samledes 1500 mennesker i denne bydel for at udlægge "snegleføde" indeholdende nematoder af Phasmarhabditis hermaphrodita som findes i produktet Nemaslug fra firmaet BASF

Blandingen var som følger:

• En stor pakke Nemaslug (a 30 milioner nematoder) til 300 liter "ædelse"
• Bland "pulveret " i lidt vand og rør det ud til en suppe. Tilsæt suppen til ædevæsken.
• Ædevæske er snegletiltrækkende væske. Vi benyttede brugt gørvæske fra ølbrygningen.
• Den faste del af ædedelsen bestod af mask. (Mask er kogt maltkorn fra et bryggeri
• To dele ædevæske blandes med 8 dele fugtig mask og gav en fast passende blanding
• Temperatur i den færdige ædelse lå på mellem 15 og maks 25 grader C
• Vi udlagde 10 små klumper pr dekar (1000 m2). Det vil sige knap en liter færdigblanding til en almindelig have
• langs grøfter og veje lagde vi en klump pr. 25-30 meter.
• klumper lægges såvidt muligt på skyggefulde steder
  
• Alternative ædelse kunne være øl, gammelt gæret væske, havregryn, hundefodder, gammelt brød eller tilsvarende.

Resultatet af aktionen var efter sigende vellykket med et mærkbart færre antal snegle end tidligere




Midlet Ferramol indeholder en jernforbindelse som sneglene ikke kan tåle. Det virker ret godt til bekæmpelse af denne snegleart.

Se i øvrigt Generelt om snegle