Til forsiden

Skadedyr

Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Kålmellus (Aleyrodes proletella)

Hvad er det for hvide fluer på undersiden af mine kål..?

Kålmellusen lægger sine lyse æg i cirkler på undersiden af kålbladene (Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard .

Nærbillede af de voksne kålmellus og deres nylagte æg (Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Efter klækningen spreder de nyklækkede vandrelarver (Crawlers) sig og sætter sig fast til 1. nymfestadie.
(Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Her ses et kraftigt angreb på den blå-lilla grøn kål (Brassica oleracea ssp. acephala 'Scarlet').
(Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Her ses voksne mellus og nymfer i 2.-3. og 4. nymfetadie.
(Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Her ses nyklækkede voksne samt puppestadiet af kålmellusen.
(Aleyrodes proletella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Se video på youtube: https://youtu.be/yAIioxFCQoA

Kålmellus

I de senere år er angreb af kålmellus blevet meget almindelige i Danske haver. Måske fordi vi har haft nogle milde vintre, der sikrer overlevelsen eller er det måske fordi vores generelle klima bliver mildere? Den er naturligt forekommende i store dele af Europa, Asien og Afrika, og har også spredt sig til Nord- og South Amerika, Australien og New Zealand.
Mellusene findes på bladenes underside, hvor nymferne syger saft fra plantecellerne. Ligesom bladlus udskiller de efter fødeoptagelsen de overskyende sukkerstoffer som lander på bladene længere nede på planten og afsættes som et klistret lag. Dette sukkeragtige stof er grobund for forskellige svampe der samlet kaldes for braddugsvampe. Svampene er overfladiske og trænger ikke ind i planten, men de skygger for solen og nedsætter derved fotosyntesen. Der er således tale om både en primær og sekundær skade på kålene.

Man kan skylle de voksne mellus af bladene og tager ikke skade af at spise kål med æg og nymfer af kålmemmlus. De fleste vil dog synes det virker uæsterisk.
Om efteråret og i milde vintre danner kål ofte nye blade som ikke når at blive inficeret - godt for det!

Udseende

Den voksne kålmellus ligner meget de almindelig kendte væksthusmellus (også kaldet "hvide fluer"). Den er dog lidt større ca. 1,5 mm lang og med et vingespænd på ca. 3 mm. Vingerne er dækket af et hvidt vokslag, deref navnet mellus og på hver vinge findes to små sorte prikker. Lige efter klækning, inden vingerne forsynes med vokslaget, er de svagt gennemsigtige. Der findes både hanner og hunne og afte kan man se dem sidde 2 og 2 han og hun ved siden af hinanden.
Æggene er ca 0,26 mm lange pæreformede og lige efter lægning cremefarvede, men bliver efter få dage mørkere.
Når æggene klækkes fremkommer de såkaldte vandrelarver (crawlers) som er ca. 0,34 mm lange og forsynet med 3 par ben. De er helt flade og gennemsigtige og bevæger sig væk fra æggene og ret hurtigt sætter de sig fast på bladenes underside, som regel et sted nær ledningsvævet hvorefter benene svinder hen. Nymferne gennemløber ialt 4 stadier og for hver stadie foretages et hudskifte. Det sidste stadie er et puppestadie eller mere korrekt et såkaldt puparium. Pupariet er ca 1,5 mm langt, ovalt og farven er gullig til brun. Lige før de voksne mellus klækker fra pupariet, kan man se deres røde øjne gennem væggen. Når pupariet revner kravler den voksne mellus ud gennem et t-snit i overhuden på pupariet.

Navne

Cabbage Whirefly (English)
Aleurode du chou (French)
Kohlmottenschildlaus (German)
Mosca blanca del repollo (Spanish)
Aleurode dei cavol (Italian)
Kålmjøllus (Norwegian)
Kålmjöllus (Swedish)
Aleuroda (Portuguese)

Biologi

Kålmellus angriber en lang række forskellige kål inden for Brassica familen. Havekål, broccoli, blomkål, bladkål, grønkål, savoykål og kålrabi nævnes i litteraturen som værtplante. Det samme gør raps og man anser i flere lande vinteraps for at være afgørende for overvintring og spredningen af kålmellusen. Kålmellus er også iagtaget på ukrudtsplanter som mælkebøtte og svinemælk.
Kålmellus kan overvintre som både voksen, æg, nymfe og puppe. Man har målt at voksne hunner kortvarig, kan tåle temperaturer helt ned til - 18 grader C. Om foråret når temperaturen begynder at stige og dagene bliver længere spredes de voksne for at lægge æg.
Æggene lægges på bladenes underside og de klækker efter ca 8 dage (ved 20 gr. C). De stopper deres udvikling ved temperatur under 10 grader. Vandrelarverne bevæger sig rundt i op til 3 dage hvorefter de sætter sig fast med munddelene ned i plantevævet. Dette 1. nymfestadie tager ca 3-4 dage ved 20 gr. C. I laboratorie har man målt at udviklingen går i stå ved temperaturer under 7,3 grader.
2. nymfestadie varer ca. 2-3 dage ved 20 grader og udviklingen går i stå ved temperaturer under 5 grader.
3. nymfestadie strækker sig over ca. 3 dage ved 20 grader C og standser ved temperaturer under 6,5 grader
Det 4. stadie er et puppestadie (puparium) og varer ca 7-8 dage ved 20 grader. Udviklingen går i stå ved temperaturer under 10,4 grader.

Modforholdsregler og bekæmpelse

Det faktum at kålmellus kan findes hele året, også om vinteren, gør det vanskeligt at håndtere dette skadedyr. Kål er jo en vigtig afgrøde i køkkenhaven og ikke mindst mulighed for at kunne høste kål om vinteren gør dem attraktive. Har man mulighed for at fjerne kål sidst på vinteren så man ikke har overvintrende kålmellus klar til at inficere ny plantede kål om foråret, vil det være en god indsats. Ellers er netdækning fra starten af kulturen om foråret en mulighed

Hold pause med kåldyrkningen sidst på vintern og fjern de overvintrede planter inden de nye skal plantes ud.
Dæk nyplantede kål med insektnet. Udenlandske undersøgelser anbefaler en maskestørrelse på 0,8 mm.
Biodiversitet: Sørg for at der er blomstrende planter af forskellig art i haven over hele sæsonen til glæde for nyttedyrene
Spuling med vand: Spuling med vand på undersiden af kålebladene kan fjerne en del voskne mellus, men ofte finder de vej tilbage til kålen.

Kemisk bekæmpelse

Aktivt stof	Handelsnavn	Mere information
Silikone polymere Insektsæbe	Siltac Egen side	Siltac Insektsæbe

Kemisk bekæmpelse i erhvervet

Se middeldatabasen

Biologisk bekæmpelse

Fra udlandes nævnes en snyltehveps (Encarsia tricolor) værende effektiv, men den er sandsynligvis ikke særligt udbredt i Danmark. Marienhønen med det latinske navn (Clitostethus arcuatus) nævnes også som prædator, men den er ret sjældent forekommende i Danmark. Under tyske forhold har man i en række undersøgelser fundet at larver af svirrefluer af forskellige arter og ligeledes guldøje larver, kan være af en hvis betydning i bekæmpelses øje med.

Alternativ bekæmpelse

Se evt. altrecept2.htm

Gåde råd til bekæmpelse af kålmellus modtages gerne !

Se video om kålmellus:

Læs også
Generelt om mellus: mellus.htm

Opdateret d. 17.11.2024