Til forsiden

Kompost

Musegnav

Kompostering - Enkelt og ligetil............

Blade, grene, "hækkelip", staudetoppe o.s.v. Lad nu være at skille dig af med disse for haven og planterne, så vigtige ingredienser.
Ved genanvendelse af disse emner er der virkelige muligheder for at skabe en god jordbund for dine planter som samtidig er let at arbejde med og som kan indeholde mere let tilgængelig vand, end en sammentrykket gold jord.
Vi ved det godt !....., men alligevel ses i stort omfang bunker eller sække fra villahaver, stående på fortovet, klar til afhentning af renovationsfirmaet.

Begrundelsen er ofte: "det ser ikke pænt ud med kompostbunker i en have".
Nej og det bliver vel ikke bedre hvis man anskaffer sig en af de til formålet, fabrikfremstillede kompostbeholdere.

Det er ikke vanskeligt at foretage hjemmekompostering og med lidt fingersnilde og omtanke kan enhver komme igang.......... også helt uden at det koster.
Den enkleste måde er blot at lægge sit planteaffald i en bunke, tilføre et drys NPK-gødning, evt. lidt kalk og så vand. Det sidste er det vigtigste !
Mange har opgivet fordi materialet ikke bliver ordentligt omsat. Det skyldes normalt at bunken er for tør så mikroorganismerne ikke kan trives, husk derfor vanding.

Vanding og gødskning af bunken er ligeledes vigtig for at få temperaturen op hvorved en masse ukrudtsfrø bliver dræbt.


Kompostbunke
Kompostering sat i system......
Bemærk "findelingsmaskinen".Billedet er fra haveforeningen "Skovmosen"
Foto: Magnus Gammelgaard




Plant nogle buske eller en hæk (f.eks Ligustrum) om kompostpladsen, så ser det pænt ud hele året.
Vil man gøre mere ud af det kan man bygge nogle kasser og lave ruminddeliger så der er plads til kompost med forskellig omsætningsgrad. Det vigtigste er at der er åbent i bunden og at siderne enten er helt lukkede elller kun med små åbninger så komposten ikke tørrer for hurtigt ud.

Hvad kan komposteres ?

Alt planteaffald er egnet. Planter/rødder som kan indeholde hvilesporer eller andre meget hårdføre hvilestrukturer bør undgåes. Sejlivede overlevelsesstadier af visse skadedyr f.eks kartoffelcystenematoder bør heller ikke anvendes. Jo mere findelt jo hurtigere går omsætningen da bakterier og svampe får flere angrebspunkter. Det er en fordel at blande groft affald med fint. Så er der tilstrækkeligt ilt til at sikre en god om kompostering.
Det er ligeledes en god ide at "omstikke" bunken en gang i løbet af vækstsæsonen. Det øverste uomsatte plantemateriale lægges i bunden.


Efterårsgravning
Efterårgravning....små bidder af gangen.
Foto: Magnus Gammelgaard




I efteråret eller foråret spredes komposten. Svagt omsatte emner ( grene mm.) kan graves ned i køkkenhaven eller få en sæson mere i kompostbunken.
Jeg er selv begyndt med at undlade gravningen (no digging). I stedet bevares komposten i det øverste jordlag. Komposten spreder jeg ud om efteråret i et 5 cm tykt lag. Til foråret kultiverer jeg det øverste jordlag og førsåning river jeg de grove grene væk som vender retur til kompostbeholderen. Herefter så jeg i denne lækre overflade - det virker!
Jeg har faste bede omgivet af stier så jeg undgår at træde jorden sammen.

kompost
Færdig kompost med masser af gavnlige mikroorganismer.
Foto: Magnus Gammelgaard




Tag børnene med....... ! Omstikning eller spredning af kompost kan give mange oplevelser. Lad børnene opdage hvilket mangfoldigt dyreliv der findes i bunken. Bænkebiddere, tusindben, orme..............
På nedenstående billede ses hvad mit barn fandt under kompostgravningen. I første omgang blev vi lidt forskrækket over at se hundredevis af disse ca. 5 cm lange larver og troede at det var oldenborrelarver.

Cetonia aurata

Guldbasse (Cetonia aurata) larver voksen og pubbe.
Foto: Magnus Gammelgaard.

Den voksne guldbasse gnaver lidt i blomsterblade og frugter, men er ellers harmløse. Ligeså er larverne der lever af dødt træmateriale.

Kommunalt kompost

I de fleste kommuner er det muligt at afhente kompost til haven. Mange steder er det ovenikøbet gratis!. Benytte dette tilbud.

"Kommunekompost" er imidlertid ret koncentreret og indeholder en del gødningsstoffer. Det skal derfor anvendes med omtanke. Normalt tilrådes det kun at tilføre et lag på 2-3 cm og efterfølgende arbejde det ned i jorden.
Komposten kan også blive liggende oven på jorden i f.eks blomsterbede og der være hæmmende på ukrudtsudviklingen.

Alt i alt et udmærket materiale.

Kommunalkompost

Kompost fra kommunen.
Foto: Magnus Gammelgaard




Komposten indeholder nogle stoffer, tungmetaller og lignende, dog i meget små mængder der er langt under grænseværdierne.

Du kan se et eksempel her fra Faxe i februar 2017 klik her Klik her

Desværre kan man ikke mere afhente kompost på mange genbrugspladser, idet denne bruges i kraftvarmeværker


Kompost uden ukrudt

Når man selv komposterer kan det være svært at få temperaturen høj nok til at ukrudtsfrø dræbes. Især hvis man tilfører materiale løbende. Derfor kan det være smart at have beholdere, hvor man ikke tilfører plantemateriale der indeholder ukrudtsfrø. Her kan du så fremstille kompost til dine potter mv. eller hvis du ikke har nok, til iblanding i de produkter du køber.
Her er det en fordel med en flishugger eller kompostkværn så du hurtigere kan få et velegnet kompostprodukt

God fornøjelse !
Opdateret d. 05.02.2023



Til forsiden