Lav (Lichen)

Navne

Lichen (English)

Lav - en alge og en svamp

Især i den mørke vintertid, lægger vi mærke til at grene på træer og buske er dækket af en grålig, grønlig eller orange belægning. Det er mos! siger nogen, men i langt de fleste tilfælde er der tale om lav. Der findes mere end 100 forskellige arter af lav i Danmark. Rensdyrlav kender de fleste som den grålige trådformede vækst, der ofte bruges i dekorationer, eller i de kranse vi anvender ved juletid. Den såkaldte stjerne-rensdyrlav indsamles i store mængder i Norske og Findske hvor den trives i skovbunden.

På grenene er der dog oftest tale om vækster med kortere "blade", tit med tungeformede udformninger. En bestemt art er særlig almindelig på grene og kviste og kaldes defor for Alm. kvistlav (Hypogymnina physodes)

Lav er en organisme helt for sig selv. Faktisk to organismer der lever sammen til fælles nytte. Vi kalder denne livsform for symbiose. Lav består af en svampedel og en algedel. Algedelen står for at danne sukkerstoffer ved hjælp af CO2 og vand samt solens energi. Svampedelen får næring fra algen som den også er med til at beskytte.
Lav er en ekstremt langsomvoksende organisme. Derfor er det også helt nødvendigt at kunne tåle ændringer i de klimatiske forhold. Lav optager bl.a vand fra luften. I perioder med tør luft skrumper planterne ind til næsten ingen ting. Vi lægger ikke så meget mærke til dem. Om efteråret og i vintereperioden stiger luftfugtigheden og de bliver igen synlige på grene og kviste.

Lav skader ikke planterne

Planterne udgør en formidabel vokseblads for lav. Vel at bemærke for helt bestemte arter. Lav er stærkt specialiserede organismer der har fundet specielle nicher, levesteder i naturen, hvor forholdene lige netop er optimale for den betemte art. Nogle arter kan vokse på mange forskellige underlag, sten, træstammer, tagplader, fliser mv., medens andre kun findes på ganske bestemte træarter. Nogle på bøg findes absolut ikke på eg osv. Underlagets struktur og kemi er vigtigt. På disse specille voksepladser findes lige netop den rigtige sammensætning af især lys og fugtighed, kombineret med det rette underlag for lav - vækst. Lav har ikke rødder ind i underlaget, men optager vand og næring fra luften. Enten når det regner, eller blot ved luftens indhold af vanddamp og næringsstoffer. Når lav vokser på træstammer, grene og sten, opstår der forhold, hvor vanddamp kondenseres på disse underlag. Det kan lav udnytte.
Ofte finder man lav lokaliseret på bestemte dele af vækstunderlaget. f.eks. på nord- og østsiden af træer. Visse typer af lav kan også være koncentreret mod syd. Dette hænger sammen med de forskellige arters krav til lys og fugtighed.

Underlagets struktur og overflade har stor betydning om lav kan vokse der eller ej. Da lav er ret langsomtvoksende, ser man det ofte på træer og grene der ikke vokser så meget. Sagt på en anden måde, på planteorganer der ikke udvidder sig. Kraftig lavvækst på grenene kan altså være en indikation, en antydning af, at den pågældende busk eller træ, ikke vokser optimalt. Denne oplysning kan vi bruge som haveejere. Hække eller træer og buske med kraftig lavdannelse, kan altså give et fingerpej om at noget er galt. Hækken er måske gammel og trænger til fornyelse, eller æbletræet trænger til beskæring og trives dårligt. Hos større træer hvor stammen har fået en vis størrelse så den ikke udvidder sig meget kan lav etablere sig.

Mange lav - arter kræver en del lys for at kunne vokse. Dårlig eller svagt bladdække, kan derfor give anledning til kraftigere lavvækst på grenene. Lav - arter der før blev skygget væk af bladene, kan under dårligere vækstforhold for planterne få bedre muligheder for at trives.

Lav som indikatorplante for luftfourening

Ud over at lav kan være en indikatorplante for dårlig plantevækst, har de forskellige arter i mange år været anvendt som bevis for luftens indhold af bestemte uønskede stoffer. Især svovldioxid der kommer fra kraftværker og industri, er ekstremt giftigt over for lav. Dette har betød tidligere at lav ikke er var så almindelig i de bymæssige områder. Sammensætningen af de forskellige lav-arter har ligeledes været en indikation for graden af luftforureningen.

Lav ekspert René Spiegelberg fra www.lichen.dk bemærker at muligheden for at afsvovle olie, har bevirket at luftens indhold af svovldioxid er blevet betydelig mindre i de sidste 20 år, hvilket har medført at lav nu igen er vendt tilbage til byerne I de senere år har kvælstoforureningen, været det store diskussionsemne. Sjovt nok, for luften vi indånder indeholder mere end 78% kvælstof.
Det er dog ikke den luftformige kvælstof N2, som er problemet. Derimod kvælsstofoxiderne NO og NO2 samt amoniak NH3. De første to kommer fra industri og tansportsektoren, medens amoniak primært stammer fra landbruget. Disse kvælstofforbindelser opløses i regn og falder ned på jorden, bygninger og vore planter og optages af lav.

Lav elsker kvælstofforurening

Visse typer af lav er rigtig glade for denne fødekilde i form af kvælstofnedfald. Man kalder disse for nitrofile laver. Disse laver vokser altså kraftigere når der er tale om kvælstoffourening. En del af det kvælstof i form af NO og NO2 kommer til os med luften fra andre lande, men der er også målinger der viser at lokale forhold har stor betydning. En stor del af amoniak fra husdyrbruget falder såldes ned inden for få kilomerter fra kilden.
Almindelig grenlav har været anvendt til at måle kvælstofforurening. Som tidligere nævnt optager lav næringen fra luften, men den er ofte ikke i stand til at regulerer mængden. Dette gælder f.eks i forbindelse med kvælstof hvor lavplanterne akkumulerer store mængder, ofte det tidobbelte af normal indholdet på få uger. Lav kan optage så store mængder at organismen til sidst afgår ved døden.

Hvad gør vi med lav

Som haveejer oplever vi disse laver rundt omkring i haven. De er en helt naturlig del af plantemiljøet derude. Denne spændende og fascinerende organisme som dækker grenene med grønne, gule, grå eller orange belægninger, er fantastiske indslag til alle mulige dekorationsformål. Den lange holdbarhed, også når det kommer inden døre, har gjort dem uundværlige for blomsterdekoratører. Tørrer de ud og bliver uanseelige kan man blot fugte dem og de liver op igen.
Den er uskadelig for plantevæksten, men kan fortælle os at planterne måske er gået i stå, at de ikke vokser optimalt eller måske trænger til en foryngelsesbeskæring. Almindelig udtynding af grene på træer og buske, kan være med til at skabe mere lys og luft, hvilket kan reducere lavdannelse.

Man kan også vælge at nyde disse naturens kunstværker, som en del af mangfoldigheden i have livet.

Alternativ læsning

Tænk at der i naturen findes et så spændende område hvor specialiserede organismer, har fundet helt specielle nicher, voksesteder, med et mikroklima hvor kun de kan være.
Har du lyst til at kaste dig ud i denne meget spændende disciplin, fotografere, indsamle, anvende lav, eller måske lære at bestemme de mere end 1000 forskellige arter der findes i Danmark, så findes der gode muligheder for at komme i gang

Siden https://samlinger.snm.ku.dk/toer-og-vaadsamlinger/botanik/lichen-herbarium/ er et rigtig godt udgangspunkt. Her findes også links til speciallitteratur.

Søger du på nettet så brug søgeordet Lichen i stedet for lav.

En rigtig god "begynderpublikation" er "laver" fra serien Natur og Museum. 33. årgang nr. 3, september 1994 af Ulrik Søchting.
Den kan bestillet på nettet https://www.naturhistoriskmuseum.dk/webshop

Opdateret d. 04.01.2023