Majsstængler der knækker, et et symptom på
angreb af majshalvmøllets
larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Hes ses det voksne møl fanget i en
feromonfælde
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
European corn borer (English)
Hirsezünsler (German)
Pyrale du maïs (Ffrench)
Barrenador del maíz (Spanish)
Maisboorder (Dutch)
Maisborer (Norway)
Majsmott (Sweden)
Maissikoisa (Finland)
Majshalvmøllet
Majshalvmøllet - en lille brunlig natsommerfugl, er ny i den Danske
fauna. Siden 2010 har den kunnet træffes i majsmarker først på Sjælland
,Fyn, Lolland og Falster, men nu også i Jylland og på Bornholm. Det
voksne møl har en flyveradius på ca 12 km så det antages at den nu er
spredt over det meste af landet.
Det er larven der er problemet. Ligesom andre græsser er majsplanten
opdelt i stængelafsnit med såkaldte "knæ". Mellem knæene i de hule
stængler fides det perekte gemmested for larver af mashalvmøllets. Godt
skjult herinde i sin bolig, kan den gnave lystigt og kun når maden
slipper op og der skal skiftes stængelafsnit, er den tvunget til
kortvarigt, at forlade sin trygge bolig.
Resultatet af et sådant besøg medfører ofte at planten bliver ustabil
og knækker ned, men der kan også forekomme gnav på selve majskolben.
Majs halvmøllet angriber både fodder- og sukkermajs. Der har indtil nu
været tale om ret svage angreb, men i en enkelt mark er der dog
konstateret op mod 30% angrebne planter. Det vides ikke om den endnu er
dukket op i privathaver med sukkermajs?
"Larvesmuld" og røde stængler er ofte de
første tegn på angreb af
majshalvmøllets larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Her ses tydeligt indgangshullet til stænglens
trygge bolig
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Larven fylder nu næsten hele stænglen ud
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Den næsten fuldt udvoksede larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Symptomer
De første symptomer kan findes hvis man åbner bladskederne. Her kan man
ofte finde "larvesmuld" som en indikation af at larven findes i
nærheden. Et lille hul i stæglen er et sikkert kendetegn på at larven
nu befinder sig herinde og kan findes ved at gennemskære denne. Ved
angreb i stænglerne hæmmmes nærringsoptagelsen og optagelsen af
vand.Ved kraftige angreb knækker stænglerne. Angreb på kolberne er helt
ødelæggende og giver indfaldsveje for svampeangreb.
Udseende
De voksne møl har et vingespænd på 20 til 30mm. Forvingerne er store og
bleggule med brune zig zag linjer. Hannerne er mørkere end hunnerne.
Æggene placeres oftest på undersiden af bladene i æghobe med 15-20 æg.
De er ovale, flade og cremehvide når de er nye. Med alderen bliver de
orangebrune. Normalt lægges æggene så de delvist sækker hinanden som
fiskeskæl.
Larverne er op til 20mm lange, lysebrune til svagt lyserøde, med et
sort hoved og bagved hovedet, et lyst brunt nakkeskjold.
Pupperne er gulligbrune , 13-14 mm lange og 2-2,5 mm tykke.
Livscyklus
Majshalvmøllet fortrækker majs, men i litteraturen nævnes en lang række
andre værtplanter som den benytter hvis ikke majs er tilstede. Kravet
er dog at stænglen skal være tyk nok til at kunne indeholde larven.
Kartofler nævnes, men listen er lang og indeholder også blomstrende
planter som Asters, Dahlia, Gladiolus.
I Danmark har vi kun én generation af majshalvmøl. De voksne halvmøl
kommer frem i midten af juni måned, hvor de lægger deres æg ca 14 dage
efter. Klækningen foregår 10-14 dage efter fra starten af juli til midt
juli. Når larverne er klækket kryber de ned i bladskederne for senere
at bore de sig ind i stæglerne. Undertiden ses også angreb på kolber.
Senere på sæsonen kravler larverne ned mod de nederste stængel afsnit,
hvor de borer sig ind for at overvintre.
Modforanstaltninger
- Sædskifte: undlad at dyrke majs på samme lokalitet år efer
år
Bekæmpelse
- Ødelæg boligen: Majshalvmøllets larver overvintrer i de
nederste plantedele af majsstænglen. I deres små lejligheder med både
gulv og loft, mellem 2 stængelgelafsnit er de godt beskyttet vinteren
igennem. I landbruget anbefales knusning af disse og senere nedpløjning
til 20 cm's dybde, som den bedste indsats mod majshalvmøllet
Biologisk Bekæmpelse
I USA dyrkes de såkaldte BT-majs, hvilket er gensplejsede planter, der
har fået indsat såkaldte Cry-gener, der får dem til at danne BT
(Bacillus Thurigiensis) toksiner. Disse planter er resitente mod de
fleste arter af sommerfuglelarver, herunder også majshalvmøllet. Det er
ikke tilladt at dyrke disse majs i Danmark
Biologisk bekæmpelse
Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu
købes hos bl.a
Nyttedyr.dk
Naturligt forekommende ægparasitter tilhørende snyltehvepsene,
Trichogramma familien, angriber æg af majshalvmøllet.
Kemisk Bekæmpelse
I erhvervet anvedes feromonfælder til at fastlægge majsmøllets flyvetid
og derved tidspunktet for bekæmpelse.