Mildere og fugtige vintre giver gode
vækstmuligheder for for skellige mosser i græsplænen.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Mos i græsplænen
Nu er det jo ikke det mest populære emne at bringe på banen - det med
at udrydde mosset i græsplænen! Der findes mere end 630 arter af mos i
Danmark og denne plantegruppe er i sig selv særdeles spændende at
iagttage og undersøge. Mosser adskiller sig fra højere planter ved
deres
specielle opbygning og måde at formere sig på.
Der findes mosser der kan vokse selv på tørre steder, men de arter vi
oftest ser i forbindelse med vore græsplæner er typer der ynder fugtige
og skyggefulde steder. Især i de japansk inspirerende haver er
mosdyrkning
populært og en yndet beskæftigelse.
Mange ynder en mosfyldt græsplæne, der er blød og fjedrende, når man
bevæger sig rundt på den især på bare fødder. Med tiden vil mosset dog
udkonkurrere græsset og efterlade en plæne der ikke tåler særlig megen
færdsel.
Hvilke forhold fremmer mosdannelse:
- Milde og fugtige vintre
- Skygge på græsplænen
- Lavt reaktionstal i jorden
- Dårlige vækstforhold for græsset (f.eks. dårligt dræn)
Græsplæne eller ej?
Er man træt af det årlig tilbagevendende mosfjernelsesritual, kunne
man måske overveje at lave blomsterbede og anden beplantning. Det er
også godt for biodiversiteten se
Biodiversitet
En
række undersøgelser har faktisk vist at tidsforbruget med at slå
græs gennem en hel vækstsæson, langt overstiger tiden man bruger på at
vedligeholde blomsterbede. Nu er det imidlertid sådan at mange faktisk
ynder den helt ukomplicerede græsslåning eller klipning der i en
stresset hverdag yder et pusterum for hjernen. Har man yderligere et
motordrevet græskøretøj til at sidde på, kan græsslåning være en
nydelse for sjælen for slet ikke at tale om de selvkørende
"græstobotter" der henviser én til hængekøjen. Måske kan man dog spare
på "fitnessbudgettet"
hvis man anvender en håndskubber
Græs er ikke bare græs
Golffolkene kender alt til græsdyrkning. Her
fra Mogenstup golfkhub.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Det tager mere end 3 år at uddanne sig til Greenkeeper, men så ved man
også noget om dyrkning af græs. Det gør man på golfbanerne. Græs i god
kondition og med de rette dyrkningsforhold giver mindre plads til andre
planter.
Tværsnit af greens fra en golfbane.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Det er vigtigt at vælge den græstype der passer til formålet. De
billigste græsblandinger indeholder ofte en stor del rajgræs, som er
hurtigvoksende og kan tåle megen færdsel. De lidt dyrere såkaldte
turfblandinger, indeholder mindre mængder at rajgræs, men til gengæld
en række sorter af rødsvingel og engrapgræs, som samlet giver en mere
tæt og ikke så kraftigvoksende plæne. Asbjørn t
Asbjørn Nyholt anbefaler en
sammensætning bestående af 20-30 % rajgræs (plænesorter), min. 30 %
engrapgræs og op til 50 % rødsvingel uden- eller med korte udløbere.
Græs skal gødes
For at fremme græsvæksten er det vigtigt at græsplænen gødskes. Der
anbefales 2-3 kg NPK pr. 100m2 i det tidlige forår. Herefter gødskes
yderligere 2-3 gange i vækstsæsonen, sidste gang i oktober. Ved de
senere gødskninger kan anvendes kalksalpeter (billigere). Pas her på
med svidninger af græsset. Det er bedst at gøde lige før en
regnvejrs-periode.
En gødning som f.eks. 14-3-15 med svovl og magnesium er fin til græsset
og kan også bruges i resten af haven.
Kalk
Kalkning fjerner ikke mos. Hvis græsplænen mangler kalk, kan det
medføre
at græsset ikke vokser optimalt og derved giver gode vækstbetingelser
for mos. Derfor tilrådes det at man får taget en jordbundsanalyse af
sin græsplæne. Denne kan danne grundlag for om det er nødvendigt at
kalke og med hvor meget.
Jordbundsanalysen kan danne grundlag for flere års kalktilførsel.
En sådan jordprøve kan fås gennem
Haveselskabet'.
Plæneluftning
Efter en vinter med megen nedbør og færdsel på plænen, kan det være en
god idé med en plæneluftning. Der findes motordrevne plæneluftere, men
man kan også bruge en simpel metode med en gravegreb. Med 10-20 cm´s
mellem rum stikkes greben ned i jorden og efterfølgende vipper man den
svagt bagover, så græsmåtten løfter sig en smule. Det er et stort
arbejde, men det er godt for plænen og sikrer at nedbør kan trænge ned
gennem de øverste jordlag.
Topdressing
Plænen
har gavn af at få tilført nyt voksemedie. Samtidig kan man også her få
jævnet plænen. Når græsset er i vækst,
kan tilføres en blanding af grovsand og kompost. Der kan tilføres et
lag på ca. 0,5-0,8cm. Det er vigtigt (iflg. Asbjørn Nyholt) at
kornstørrelse på sandet ligger mellem 0 og 2 mm. Det kalder man 0-2
grus. Man kan købe speciel topdressing leveret i bigbags, men først
tages bestik af jordtypen. Har man en ret stiv lerholdig jord kan det
være fornuftigt kun at tilføre vasket sand/grus.
Topdressingen udstrøs med en skovl eller lignende. Efterfølgende kan
man med bagsiden af en trærive jævne gruslaget på plænen. Til slut kan
man
med tænderne lave små riller, således at græsstråene kommer frem i
lyset. Det er godt at udføre denne behandling om foråret når
solen skinner. Så tørrer sandet hurtigt og falder ned gennem
græsmåtten.
Herefter vil man opleve at græsset bedre tåler færdsel.
Her er der tilført vasket 0-2mm grus i et ca
0,8 cm
tykt lag til en lerholdig jord.
Foto: Magnus Gammelgaard.
5 dage efter tilførsel af 0-2mm grus. Nu kan
plænen holde til meget mere færdsel.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Mosfjernelse
Det er en god idé at fjerne tætte mosansamlinger før man topdresser.
Rivning med specielle river samt anvendelse af motordrevne
mosfjernermaskiner er rimelige effektive. Der findes specielle
anordninger eller knive der kan monteres på eksisterende rotorklippere
og du kan også købe specielle elektriske mosfjerner maskiner.
Vertikalskærere er kraftige maskiner der kan købes eller lejes. De er
rigtig gode til større anlæg og store plæner. Vertikalskærere fjerner
mos og skærer riller i jorden og virker samtidig ukrudtsbekæmpende
(bredbladet ukrudt). Det er hård kost for græsplænen en tidlig
forårsdag at køre igennem med vertikalskæreren og ofte er den måske
lidt for hårdhændet mod de små fine græsskud, der netop er på vej frem
i de bare pletter.
Og nu til sidst. Behold nu mosset hjemme i haven. Brug det. Smid det på
kompostbunken eller ind mellem buskene. Der er ingen grund til at
valfarte til genbrugspladsen!
Kemisk Bekæmpelse af mos
Tidligere opløste man jernvitriol i vand og udvandede blandingen over
mosset i plænen. Mosset blev ret hurtigt sort og visnede. Metoden er
ikke længere lovlig men der findes dog stadig et produkt ("Trim mod mos
Extra") der indeholder Jern(II)sulfat. Produktet skal revurderes i
september 2020.
Ud over dette findes midlet "Mosfri N Koncentrat" som indeholder
pelargonsyre der også har virkning på mos
Kemisk bekæmpelse
Aktivt stof |
Handelsnavn |
Mere information |
Jern(II)sulfat
Mosfri |
Trim mod mos ekstra
Mættede fedtsyrer |
www.ecostyle.dk/ |
Færdsel på plænen
En græsplæne er selvfølgelig skal selvfølgelig kunne tåle at gå på.
Valget af græstyper spiller i den forbindelse en stor rolle.
Kraftig voksende typer med iblandet rajgræs er normalt hurtigere til at
reetablere sig efter skader.
Færdes man tit de samme steder, bør det overvejes at etablere stier
eller andre former for aflastnings foranstaltninger.
Færdsel på græsplæner med stort, ikke afdrænet, vandindhold giver
ujævnheder.
Lige efter vinteren ser plænerne tit kedelige ud. Især hvis man har
gået meget på græsset under forhold med kraftig rimfrost. Dette tåles
ikke!. Græsset dør ikke, men skal til foråret starte helt fra
bunden.
Færdsel på frosset græs.
En enkelt gåtur på græsplænen om vinteren, en dag med rimfrost gav
følgende resultat.
Billedet er taget i slutningen af februar.
Foto: Magnus Gammelgaard.
Tromling
Flittig brug af havetromlen har en dokumenteret effekt på mos. Der skal
dog køres mange gange i løbet af sæsonen og der er en rissiko for at
man komprimerer overfladen for meget..
Græsklipning/slåning
Klip ikke græsset for tæt, ikke længere ned end 3,5-4 cm.