"Nisseskæg" - Barksprængersvamp (Vuilleminia comedens)

"Nisseskæg"

Dette naturfænomen skal opleves!

Første gang jeg selv så det var på en skovtur i Frijsenborg skovene for et par år siden. Overalt i bøgeskoven lå der gamle bøgegrene med disse rimagtige udvækster. Især grene på eller i nærheden af jorden var skæggede, men også gamle døende grene højere oppe i vegetationen havde "udvækster".
Når man ser nærmere på fænomenet ser det ud som om skægget er klippet med en saks.

Mange har lige som jeg været forundret over dette fænomen som kun opstår når bestemte klimabetingelser er til stede. Nisseskæg er blevet kædet sammen med den trænedbrydende svamp, barksprængersvamp (Vuilleminia comedens), idet det tilsyneladende er de grene der er angrebet af denne som også får nisseskæg.

Barksprængersvampen angriber kun døde eller døende grene og får typisk barken til at sprænges (deraf navnet) hvorefter det ruller tilbage så veddet kommer til syne.
Nisseskæg findes tit på døde bøgegrene, men fænomenet er set på mange andre træarter. Elletæet ses ofte med nisseskæg. Det er ikke kun i skovene at nisseskæg observeres. Mange finder det hjemme i haven, evt. på træ og grene i brændestablen.

Der er enighed om at nisseskæg dukker op efter en lang fugtig periode, hvor nedbrudt træ har været istand til at opsuge maksimale mængder af vand. Når temperaturen så falder til lige under frysepungtet og der stadig er høj luftfugtighed kommer skægget.
Årstidsmæssigt er det især i perioden før og efter jul, man hyppigst ser fænomenet.

"Nisseskæg" - hvad er årsagen?

Der er rigtig mange forklaringer på fænomenet, her er nogle af dem:

En teori går ud på at baggrunden skal findes i træ, der er gennemblødt af regnvand, hvorefter frostvejr bevirker isdannelse, således at vandet inde i træet kommer under pres og trykkes ud igennem træets fine porer, hvor det fryses til tynde ishår.

Bent Lauge Madsen Skriver:
"Det er et fysisk fænomen, i familie med fx den grovere "nåleis" der kan komme op af græsplæner. Fænomenet hænger sammen med vandets "anomali": Når vand afkøles trækker det sig sammen som alle andre stoffer der afkøles. Men vandet stopper ved 4 grader, derunder udvider det sig. Og når vandet bliver til is udvider det sig i et spring. (Derfor sprænges frosne vandrør). Når døde, vanddrukne grene i fugtigt vejr fryser, presses isen ud gennem de fine porer i overfladen. Og det endnu ikke frosne vand længere inde skubber på fordi det jo også udvider sig. Dette vandtryk er åbenbart vigtig for at hårene kan dannes, fænomenet ses jo kun lige omkring nul grader. Ved lavere temperaturer, hvor al vandet bliver til is i grenen, dannes der ikke "nisseskæg", eller "håris" som tyskerne kalder det. Jeg foretrækker at kalde det "ispels"."

På videnskab.dk skriver journalisten Asbjørn Mølgaard Sørensen om hvordan nisseskæg opstår, idet han referer artikler fra tyske forskere.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-opstar-nisseskaeg

Disse smukke isdannelser er gode fotoobjekter. Tag en vintertur i skoven i en fugtig periode hvor temperaturen ligger tæt omkring frysepunktet og oplev og fotografer selv fænomenet.
Nisseskæg findes udbredt i både Sverige og Norge.

Opdateret d. 04.01.2023