Pæongråskimmel (Botrytis paeonia) (Botrytis cinerea)

Navne

Botrytis blight on peony (English)
Botrytis an Paeonia (German)

Pæongråskimmel

Dyrkning af pæoner er i Danmark en yndet hobby for mange havefolk. Der findes et utal af arter og sorter og der kommer hele tiden nye til. Forskellige former for opdeling findes: bonderoser, silkepæoner, træpæoner, men for at undgå at gå for langt ind i beskrivelsen af de enkelte typer anvendes her opdelingen staudepæoner og træpæoner. De første karakteriseres ved at de visner helt ned til jorden om vinteren. Træpæoner der bl.a. er karakteriseret ved at have mere eller mindre træagtige grene.
De såkaldte bonderoser hører til staudepæonerne.

Der findes masser af litteratur om dyrkning af pæoner på nettet. Prøv blot en søgning med ordet pæon på Google.
Der er forskel på hvor lette de forskellige typer er at dyrke i haven, men normalt er der ikke de store problemer. Sygdomsmæssigt er de fleste planter heller ikke særlig modtagelige, en undtagelse er dog gråskimmel.

Symptomer

Pæoner kan angribes af 2 arter af gråskimmel. Pæongråskilmmel (Botrytis paeonia) som er en speciel art tilknyttet pæon, samt almindelig gråskimmel (Botrytis cinerea).
Gråskimmel kan angribe flere steder på planten. Angreb ved jordoverfladen er meget almindeligt og resulterer i at de nye skud begynder at hænge, bliver brunlige og visner. Er angrebet kraftigt kan det resultere i at hele planten dør.
Angreb på stænglen er også typisk og resulterer i at stænglen får blødråd og knækker. Under meget fugtige forhold kan knopper og blomster også angribes.
I forbindelse med angreb udvikles ofte en koksgrå støvet belægningen. Det er svampens sporer som kan spredes til nye planter.

Livscyklus

Pæongråskimmel overvintrer som såkaldte sklerotier. Disse små sorte dannelser kan ofte ses sidst på året i forbindelse med et gråskimmel angreb. Sklerotier er hvileorganer ("sammenklumpet" mycelium), der er i stand til at modstå de skrappe klimapåvirkninger om vinteren.
Når foråret kommer og forholdene ellers er optimale (høj fugtighed), spirer de og danner grundlag for de første angreb, oftest i nærheden af jordoverfladen.
Når svampen er godt igang i planten vil der senere udvikles konidier, svampesporer som kan spredes over større afstande. Der kan således komme mange generationer i løbet af vækstsæsonen, især hvis sommeren er fugtig. Læs evt. generelt om gråskimmel

Modforanstaltninger

Har man problemer med pæongråskimmel kan følgende afprøves.

• Undgå overvintring: svampen overvintrer som sklerotier i forbindelse med angrebet plantemateriale. Ved at fjerne visne/angrebne stilke og visne blade tæt ved jordoverfladen, kan en del af sklerotierne fjernes
• Dræning: det er vigtigt at overskyende vand er istand til hurtigt at trænge væk fra planterne. Dette kan fremmes ved at iblande grus i jorden, især i bunden af plantehullet. Grus lagt tæt omkring stænglerne ved jordoverfladen, kan ligeledes virke udtørrende og hæmme sygdomsudviklingen.
• Plant på solbeskinnede voksepladser: der er forskel på de enkelte arter/sorter's krav er til voksetedet. Jo mere sol planterne får, jo mindre fugtighed findes omkring stilkene og dermed mindre angreb af gråskimmel.
• Beskæring: ved beskæring og udtynding kan der skabes mere luft omkring planterne og dermed larvere luftfugtighed, der medfører mindre angreb af gråskimmel.
• Sorter: der er stor forskel på arternes/sorternes modtagelighed for gråskimmel. Vælg sorter der ikke er så følsomme for gråskimmelangreb.

Kemisk Bekæmpelse

Normalt skal man om muligt undgå kemisk bekæmpelse i privathaver. Se evt. graaskimmel.htm

I udlandet anvendes i forbindelse med havebrug produkter med indhold kobber, svovl, og captan.

Gåde råd til bekæmpelse af snegle modtages gerne !

Tilhørsforhold i svamperiget

Knoldskivefamilen

Opdateret d. 04.01.2023