Pulverskurv-Kartoffelsskurv (Spongospora subterranea f.sp. subterranea)

Hvad giver brune vorter og sår på mine kartofler..?

Navne

Powdery scab (English)
Pulverschorf (German)

Pulverskurv

Flere former for skurv kan findes på kartoffelknolde.  Almindelig kartoffelskurv er meget udbredt og forårages af en bakterie (Streptomyces scabies).
I det følgende beskrives en anden skurvform kaldet pulverskurv, der forårsages af organismen (Spongospora subterranea).

Slægten Spongospora tilhører familen Plasmodiophoridae, som for nyligt har skiftet placering fra svamperiget (Mycota) til dyreriget (Protozoerne). Af andre vigtige medlemmer af denne familie kan nævnes Plasmodiophora brassicae, der fremkalder kålbrok. Ligeledes Polymyxa graminis og Polymyxa betae, som begge er vektorer for virussygdomme i henholdsvis korn og roer.
Disse organismer har ikke hyfer som ellers kendes fra andre svampe, men spredes ved hjælp af såkaldte zoosporer. Infektionsstadiet er et såkaldt plasmodium og organismerne kan overleve i lang tid i jorden, ved dannelse af såkaldte hvilesporer.

Pulverskurven er af stor interesse, da det har vist sig at den overfører den alvorlige virussygdom Mop-Top virus (PMTV). Denne virus forårsager "rustsymptomer" i kartoflerne. Disse symptomer viser sig som brunlige, langstrakte sårdannelser inde i selve knolden og gør den uegnet til spisebrug.
En anden virussygdom (ratlevirus) ligner meget Mop-top virus, men denne overføres af fritlevende nematoder.

Symptomer

Pulverskurv kaldes på norsk for vorteskurv. Dette skyldes de vorteagtige udvækster på knoldene. Disse udvækster er de første symptomer. Senere udvikles kratere og her findes ofte de brunlige sporer som er pulverskurvens såkaldte hvilesporer.
Ofte har kartoflerne et kraftigt angrebet bånd, der strækker sig rundt om hele knolden. Symptomer på angreb af kartoffelskurv går normalt dybere ind i selve kartoffelknolden, end når der er tale om almindelig kartoffelskurv, der som regel kan skrælles væk.

Sygdomsforløb

Svampen har 2 cyklus.
1) primære cyklus, den sporogenetiske fase : Efter celledelingen i det såkaldte plasmodium, danner patogenet tykvæggede hvilesporer som er særdeles modstandsdygtige mod ydre påvirkninger og kan overleve i jorden i 5-6 år. Når forholdene er optimale frigør hver spore en enkelt primær zoospore som trænger ind i værten (kartoffelroden). Herefter foregår den kønnede del hvor generne rekombineres. 2) I sporangiefasen, dannes et tyndvægget sporangie (sporehus).I dette sporehus, dannes fra et plasmodium sekondære zoosporer som giver anledning til nye sygdomscuklus.

I modsætning til almindelig kartoffelskurv som udvikles i tørre perioder, fremmes udviklingen af pulverskurv i fugtige jorder. Dette henføres især til svampens spredningsmåde, som foregår ved zoozporer der kun kan bevæge sig i en vandfase. Kunstvanding fører derfor til en forøget risiko for at udvikle pulverskurven.

Spredningen over større afstande forgør primært ved hjælp af inficeret læggemateriale. Jord på redskaber og maskiner kan også sprede sygdommen.

Det vides ikke hvor udbredt pulverskurven er i Danske haver, men i erhvervet er den efterhånden ret almindelig og tages alvorlig, især fordi den overfører virus sygdommen Mop-Top.
Der er stor forskel på kartoffelsorternes modtagelighed for pulverskurv på adressen:
http://www.lkfvandel.dk/rapport/Moptop_kartoffelproduktion.pdf kan man se en oversigt over nogle sorters modtagelighed overfor pulverskurv.
Ligeledes findes på planteinfo siden:
http://www.planteinfo.dk/KartoffelInfo/Variety/Variety/Variety.asp?item_id=219&appl=0&_sessionid=qCTDv1yXK52&_server=172.23.173.222&_port=5003&pi_menu=1&Fuzz=648
en oversigt over sorternes modtagelighed over for virus.

Også andre plantearter end kartoflen kan angribes. Det er nærliggende at se på slægten Solanum som kartoflen jo tilhører. Her har det som forventet vist sig at tomat kan angribes af pulverskurven, ligesom ukrudtsarter fra denne slægt er modtagelige (Sort natskygge).
Andre ukrudtsarter er undersøgt i screningsforsøg udført af Birgitte Abkjær Bundgaard Andersen, Mogens Nicolaisen & Steen Lykke Nielsen.
Her udpeges Grå bynke (Artemisia vulgaris), Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), Skivekamille (Chamomilla suaveolens), Burresnerre (Galium aparine), Liden storkenæb (Geranium pusillum), Lugteløs kamille (Matricaria inodora), Vejpileurt (Polygonum avicular), Snerlepileurt (P. convolvulus), Rødknæ (R.. acetosella), Sort natskygge (Solanum nigrum), Agersvinemælk (Sonchus arvensis),Liden nælde (Urtica urens) og Agerstedmoder (Viola tricolor).

Modforanstaltninger

• Sundt plantemateriale: Det er meget vigtigt at udganspunktet, knoldene, er fri for skurv.
• Sædskifte: Sporer fra pulverskurv kan overleve i jorden i adskillige år (5-6 år). Det er derfor vigtigt ikke at dyrke kartofler på inficerede arealer i en årrække efter at sygdommen er konstateret.
• Undgå vanding: Vandlidende jorder fremmer spredningen af pulverskurv. Det er derfor vigtigt at dyrkningsarealet er godt drænet så overskyende vand hurtigt forsvinder. Ligeledes bør kunstvanding begrænset til et minimum hvis der er konstatert pulverskurv.
• Undgå ukrudt: En lang række ukrudtsarter har vist sig at være modtagelige for pulverskurv og bør derfor undgåes, i forsøget på at udgå en vedligeholdelse eller evt. opformering af pulverskurven i jorden.
• Sorter: Som tidligere nævnt er der stor forskel på sorternes modtagelighed. Har man problemer med kartoffelskurv, vælges mindre modtagelige sorter.

Biologisk bekæmpelse

På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse, under Århus Universitet (Tidligere DJF), har der været udført forsøg med forskellige stammer og produkter af nyttesvampen Trichoderma. Det har vist sig at der måske er en mulighed for at bekæmpe pulverskurven ved at udføre en form for bejdsning af læggematerialet.
Forskerne Steen Lykke Nielsen og John Larsen arbejder videre med denne og andre biologiske muligheder.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

• Tag kartoflerne tidligere op.
• Læg dyrkningsarealet brak.

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 20.1.2012