Sådanne svulster på roser skyldes angreb af
bakterien Agrobacterium
tumefaciens. Foto: Magnus Gammelgaard.
Rodhalsgaller optræer ofte omkring rodhalsen
på planter, men også
stængler kan angribes som her på en klatrerose (Agrobacterium
tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Crown Gall Disease (English)
Wurzelhalsgallenkrebs (German)
Rodhalsgaller Krongaller
En lang række plantearter både inden for gruppen træagtige og ikke
træagtige, angribes af jordbakterien Agrobacterium tumefaciens. Selv om
planter ikke lider af de kræftformer som vi kender hos mennesker, er
symptomerne, det vi kalder rodhalsgaller eller krongaller, nok det
nærmeste vi kommer denne frygtede sygdom. Som navnet antyder, er det
især området omkring rodhalsen der angribes, men også stængler kan få
kraftige svulster. Tidligere hvor man i Danmark, i stor stil dyrkede
roser i væksthuse til afskæring, var rodhalsgaller et udbredt problem.
Symptomerne med de kraftigt opsvulmede og deformerede plantedele,
skyldes en meget almindelig jordbakterie, der er i stand til at
overføre sit eget DNA til plantens celler. Resultatet er at
plantecellerne herefter deler sig helt ukontrollabelt, uden plantens
styring. Bakteriens evne til at overføre arvegenskaber til fremmede
celler i andre organismer, er en evne der til stor hjælp udnyttes i
bioteknologien, når man fremstiller nye transgene planter, GMO'er (Gen
modificerede organismer). Hos denne kommercielt anvendte bakteriestamme
har man dog deaktiveret evnen til at fremkalde de tumorlignende
symptomer.
I efteråret 2019 blev der efteret
gravearbejde i en have nord for københavn fundet disse hådboldstore
knolde i jorden hvor der tidligere havde vokset egetræer
(Agrobacterium
tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.
En genemskæring viste at der var tal galler
opstået omkring rødderne
(Agrobacterium
tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.
Læs om de mystiske rodknolde på
krongaller på rødder.pdf
Symptomer
En lang række planter angribes af Agrobacterium tumefaciens. Bakterien
opdeles i en lang række forskellige racer, der hver især er knyttet til
bestemte værtplanter. Margeritter, pelargonie, gulerødder, kål og roer
er typiske værter inden for de urteagtige planter. Blandt de træagtige
finder vi roser, hindbær, vin, lærk og pil. Dannelsen af galler eller
svulster omkring rodhalsen er typisk, men der forekommer også ofte
angreb andre steder på planten. Typisk er de steder hvor en sårring af
plantevævet har fundet sted, f.eks. i forbindelse med beskæring.
Livscyklus
Bakterierne findes ofte naturligt i jorden i det jordlag hvor rødderne
forekommer. Her kan den overleve i årevis også selvom der ikke findes
modtagelige plantedele. Den kan ved hjælp af sit vedhæng (flageller)
svømme i retning af planterødder som den kan registrere ud fra deres
indhold af specielle sukkerstoffer. Indfaldsveje er gennem sår på
rødder eller stængler. Er bakterien trængt ind i planten kan den
overføre en del af sit ringformede DNA (plasmid)og efterfølgende styre
celledelingen. Planten vokser som regel, selv med kraftige svulster,
men i mange tilfælde med meget svagere tilvækst. Selv om der efter en
tid ikke kan findes levende bakterier i planten vil cellerne stadig
dele sig abnormt. Som hos den menneskelige form for kræft kan der
forekomme såkaldte metastaser (aflæggere af den oprindelige svulst).
Bakterien er dog under ingen omstændigheder i stand til at fremkalde
sygdomme hos mennesker.
Bakterierne spredes ved vands plask, insekter eller typisk af os
mennesker, når vi beskærer planter eller poder inficeret materiale. Ser
man bort fra roser, er det dog sjældent at denne plantesygdom
forårsager særligt store problemer i Danmark. Sekundært kan svulsterne
give indfaldsveje for andre bakterier eller svampe som kan forårsage
planterne død.
Modforanstaltninger
- Sunde planter: anvend sunde planter planter når du
fremstiller nyt plantematerieale.
- Rengøring: desinficer beskæringsværktøj og ting der kommer
i kontakt med plantemateriale
- Sund jord: Undgå at dyrke i jord hvor der tidligere har
været konstateret angreb af rodhalsgaller
Bekæmpelse
Agrobacterium radiobacter strain K84 er en narturligt forekommende
bakteriestamme der med held har været anvendt biologisk bekæmpelse, men
den er ikke godkendt til brug i Danmark.
- Jorddesinfektion: Dampning af jorden ved 60 gr. C. i 30
minutter slår bakterierne ihjel.
- Varmtvandsbehandling: dypning af stiklinger af vin ved 50
gr. C i 30 minutter, har været forsøgt. Det virker, men kan have dårlig
indflydelse på den senere skudbrydning
Kemisk Bekæmpelse
I USA anvendes et bekæmpelsesmiddel (Gallex) til påsmøring direkte på
svulster. Der findes ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler til
rådighed for bekæmpelse af denne plantesygdom i Danmark.
