Rosenstængelsyge (Coniothyrium wernsdorffiae) (Syn.Coniothyrium cystotricha)

Navne

Brand canker of rose (English)
Brandfleckenkrankheit: Rose (German)
Rindenbrand: Rose (German)
Rindenbrand: Rose (German)

Coniothyrium wernsdorffiae  hører til svampesystemet Dothideomycetes

Rosenstængelsyge

Denne svampesygdom er formentlig den mest ødelæggende, man kan støde på i rosendyrkningens ædle kunst. Sygdommen er udbredt i store dele af Europa og USA. Da flere forskellige svampearter kan angribe rosenstængler, har der længe hersket usikkerhed om, præcis hvilken svamp der er tale om, samt hvordan den angriber og udvikler sig.

I foråret 2026 besøgte jeg derfor roseneksperten Peter Ørum Scherg ved Vallø, og de fleste af billederne på denne side stammer fra dette besøg i begyndelsen af maj. Her samlede jeg materiale med angreb af sygdommen.

Efterfølgende har jeg lagt de angrebne stængler i fugtige omgivelser i en uges tid. Det har fået svampens sporehuse (pyknider) til at træde tydeligt frem og tømme nogle af deres sporer, hvilket kan ses på de nederste billeder. Strukturerne er helt identiske med symptomerne fremkaldt af svampen Coniothyrium wernsdorffiae, som Ernst Gram og Anna Weber beskrev helt tilbage i 1940 i bogen Plantesygdomme.

Symptomer

Angrebet viser sig først som små, røde stængelpletter på de overvintrede grene. Pletterne vokser gradvist og bliver mørkere, indtil midten skifter farve til lys brun. Mod de grønne grene danner pletterne en tydelig kontrast med en rødbrun eller purpurrød rand.Senere i forløbet udvikles der små frugtlegemer (pyknider), som bryder frem gennem fine revner i barken. Disse karakteristiske revner (se foto taget gennem stereolup) er et typisk tegn på sygdommen. Pletterne kan flyde sammen og blive flere centimeter lange.Hvis pletterne ringer grenen, vil grenstykket over angrebet visne og dø. Sygdommen er særligt kritisk, hvis den opstår helt i bunden af planten, da grenene i så fald kan dø helt ned til rødderne.

Forvekslingsmuligheder

Paraconiothyrium fuckelii (tidligere Coniothyrium fuckelii) udvikler sig især omkring sårflader. I modsætning til rosenstængelsyge mangler denne svamp de typiske, skarpt afgrænsede rødbrune eller rødlige rande mod det sunde, grønne væv. Derimod er rosenstængelsyge karakteriseret ved små revner i barken, hvor svampens frugtlegemer (pyknidier) bryder frem.

Sygdomsforløb

Infektionen sker i fugtigt vejr om vinteren eller det tidlige forår, hvor den angriber stængler, der er mindst halvandet år gamle. Skuddene inficeres derimod ikke den første sommer, de skyder frem. Sporerne trænger ind i stænglerne gennem sår, som for eksempel kan være forårsaget af insektstik eller af, at grenene og tornene gnaver mod hinanden.

Modforanstaltninger

• Undersøg nøje planter ved indkøb for angreb af rosenstængelsyge.
  
• Pas på med vinterdækning så den ikke bliver for kompakt.
• Vælg kraftige sorter f.eks af de historiske roser som tåler angreb.
• Gød ikke for kraftigt sidst på sæsonen.
• Desinficer saksen efter brug ved klip i sygdomsramte roser
  

Bekæmpelse

• Afsklip angrebne grene under angrebsstedet

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske midler til bekæmpelse af denne svamp.

Tilhørsforhold i svamperiget

Dothideomycetes

Opdateret d. 16-09.2026