 |
|
|
Til forsiden
Skadedyr
Sørgemyg (Bradysia.ssp)(Sciara ssp.) Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksne sørgemyg, fanget i et lille rørglas. Foto: Magnus Gammelgaard  Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksen sørgemyg, her en han, der svirrer over pottejorden. Foto: Magnus Gammelgaard  Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksen sørgemyg der sidder på pottekanten. Foto: Magnus Gammelgaard  Sørgemyg (Bradysisa ssp.). Voksne sørgemyg under parring. Foto: Magnus Gammelgaard  Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Æg lagt i sphagnum ved stiklinger. Foto: Magnus Gammelgaard Små sorte "fluer" der flyver op når man vander sine pottelanter er ofte såkaldte sørgemyg. Betragter man dem nærmere, vil man kunne se at det er myg og ikke fluer, da de er mere spinkle i deres opbygning. De voksne myg er ca. 3-3,5 mm lange. De sorte vinger har givet dem det danske navn "sørgemyg" Som regel gør de disse små insekter ikke nogen skade, men i enkelte tilfælde, i forbindelse med stiklinge-/ og frøformering, kan de små myggelarver gøre stor skade på småplanter. Larverne som er op til 1 cm lange, er hvidlige eller glasagtige, (gennemsigtige), med en tydelig sort hovedkapsel. Levevis Den voksne myg lægger i løbet af sine korte levetid (6-7 døgn) sine æg i forbindelse med fugtige jordoverflader, gerne hvor der findes lidt svampebelægning. Ved stuetemperatur klægger æggene efter 4-6 dage, til larver med en levetid på 10-14 dage. Det er i denne periode at skaderne sker. Pupperne som betår af silke og sammenspundne jordpartikler, klækker efter 4-6 dage. Undertiden kan der også forekomme skade på friland. Især i beplantninger som findes på jordbund med et højt indhold af organisk materiale. Således havde en haveejer i foråret 2012 kraftige angreb af sørgemyggelarver i forskellige stauder tilhørende rubladfamilien, herunder kærmindesøster og forglemmigej. se http://www.plantesygdomme.dk/Soergemyg%20forglemmigej/index.html Skade  Sørgemyggens larver (Bradysisa ssp.)). Blade der rører jorden er udsat for gnav. Her er det primula det går ud over. Foto: Magnus Gammelgaard  Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp.)). Bemærk det sorte hoved som er et af de vigtigste kendetegn. Foto: Magnus Gammelgaard  Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp.)).Fotograferet på fingeren. Foto: Magnus Gammelgaard  Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp. ) ved stængelbasis (jordoverfladen). Biledet stammer fra en haveejer der havde kraftige angreb i sine stauder bl.a. forgemmigej. Foto: Magnus Gammelgaard Larverne lever for det meste i forbindelse med henrådnende plantedele, hvor der findes rigeligt med svampe og nedbrudt plantemateriale som er deres hovedernæring. Under særlige fugtige forhold som findes i forbindelse med frø-/og stiklingeformering, kan larverne finde på at gå løs på småplanterne. Ja selv frøet af plantearter med megen frøhvide, kan være sælig atraktivt. Resultatet er at de små frøplanter ødelægges eller slet ikke spirer. I stiklinger, er det især hos arter med hule stilke, at der kan være problemer. Larverne kravler op i stilken og gnaver løs på nyfremkomne rødder eller sårhelingsvæv (kallus). På større potteplanter kan blade være begnavede hvis de berører jordoverfladen. Angreb af sørgemyg er i erhvervet et stort problem i forbindelse med stiklingeproduktion af bl.a. julestjerner. Indirekte er det kendt, at myggene er istand til at transportere sporer af plantepatogene svampe rundt til naboplanter. Fusarium og Pythium er fundet i forbindelse med sørgemyg. Myggelarvernes gnav i plantedele er ligeledes med til at tilvejebringe indgangsveje for sygdomsangreb.  Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Julestjernestiklinge (de 3 til venstre), er eller har været angrebet af sørgemyg. Sammenlignet med 2 sunde stiklinger. Foto: Magnus Gammelgaard  Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). En larve ved pilen stikker sit hoved frem og "siger hej" !. Foto: Magnus Gammelgaard  Pupper af sørgemyg i jorden kraftigt forstørret (Bradysisa ssp.). Ved pilen ses en jordrovmide af arten (Hypoaspis miles). Foto: Magnus Gammelgaard Bekæmpelse:
*) Kun til erhverv Bemærkninger: I forbindelse med anvendelse af henholdsvis nematoder, bakterier er det vigtigt at produkterne er friske, da der er tale om levende organismer. Nematoderne trænger ind i larverne, hvor de frigør bakterier fra tarmen, der slår larverne ihjel. Bakterieproduktet indeholder såkaldte endosporer samt krystaller der danner et toksin som nedbryder larvernes tarmfunktion. Hypoaspis er en jordmide som fortærer insektæg og larver der befinder sig i jorden. Miderne er kendt for at være tilstede i jorden lang tid efter at de er blevet udsat. Ovennævnte midler anvendes også i ehvervsmæssige sammenhænge. Desuden anvendes i erhvervet de såkaldte pyrethroider (Fastac) mod de voksne. Modforholsregler: Problemer i potteplanter skyldes næsten altid at man i en periode har vandet for meget og dermed givet mulighed for at svampe har kunnet trives i jordoverfladen. Udtørring mellem vandinger er derfor en god modforanstaltning. Alternativt kan man lægge et tyndt lag vermikulit I forbindelse med stiklingeformering og såning er det straks vanskeligere. Mange sphagnumpartier indeholder faktisk pubber af sørgemyg hvorfor det måske kan hjælpe at skifte sphagnumprodukt. Det er ligeledes vigtigt at der i dyrkningsrummet (væksthuset vinterhaven.......) ikke findes fugtige områder hvor sørgemyggelarverne kan udvikles. Gode råd: et forlyder at man ved at lægge kartoffelskiver i toppen af potten kan nedsætte problemet med Sørgemyg. Det er sikkert rigtigt at man kan få myggene til at lægge æg i disse skiver i stedet for i jorden, men husk at fjerne skiverne før sørgemyggene klækker til voksne. Monitering: ved at ophænge gule, klistrede fangplader i dyrkningsrummet kan du opdage sørgemyggene før det bliver et problem. Vil du bruge gule fangplader som bekæmpelse skal der rigtig mange til for at få en effekt. Gule fangplader kan normalt købes samme sted hvor du også anskaffer dig nyttedyr. Andre små sorte fluer I forbindelse med plantedyrkning findes andre små fluer og myg som normalt er mindre skadelige. Det drejer sig om arter af sommerfuglemyg og vandfluer. Alternativ/naturlig bekæmpelse Hvad med kødædende planter ? se: kodaedendeplanter.htm
Til forsiden
|