Sortbenssyge ( Pectobacterium ssp. og Dickeya ssp. )

Hvorfor vælter kartoffeltoppen ?

Navne

Blackleg, Aerial Stem Rot, and Tuber Soft Rot of Potato (English)

Sortbenssyge

Bedst som kartoflerne vokser for fuld kraft, kan man se enkelte toppe med gullige blade. Senere begynder disse planter at blive slappe og hele kartoffeltoppen visner. Ofte er der her tale om sygdommen sortbenssyge, der skyldes en bakterie eller mere korrekt flere forskellige bakterie. Man har nemlig fundet flere forskellige bakterie stammer i forbindelse med sygdommen. Pectobacterium parmentieri og P. atrosepticum, P. brasiliense, samt Dickeya solani og D. dianthicola. De sidste to forårsager stængelbakteriose. Alle 5 bakteriestammer er ifølge Landbrugsstyrelsen fundet i Danmark i 2020.

Det er som regel kartoffelknolden som har være inficeret, men under visse forhold kan der være tale om jordsmitte.
Angreb af sortbenssyge er meget almindelig og forekommer især på lerholdige, fugtige jorder.

Symptomer

Gullige blade der gulnes, krøller og blive slappe, er de første symptomer på sortbenssyge. Senere bliver stænglerne slappe, især i solskin og planterne begynder at visne. Der er som regel tale om enkeltstående tilfælde, men omfanget kan også være mere udbredt.
Graver man kartoflerne op vil man på stænglerne lige omkring eller lige under jordoverfladen kunne finde mørke/sorte områder. Heraf navnet "sortbenssyge"

Hvis ikke sådanne toppe graves op vil sygdommen kunne brede sig til kartoflerne som ved gennemskæring bliver grålige til brunlige og senere udvikler blødråd.
Får toppene lov at blive stående, kan sygdommen brede sig til nabokartoflerne.

Sygdomsforløb

Sygdommen forårsages af en bakterie, eller rettere flere bakterieunderrarter. Erwinia carotovora ssp. atroseptica og Erwinia carotovora subsp. carotovora, nævnes i flæng, men der kan også være andre på tale.

Det er vigtigt at huske at smitten normalt kommer fra inficerede læggeknolde. Udviklingen af sygdommen forekommer især når der er tale om fugtige og kolde jordbundsforhold, samt i jorder hvor der er dårligt dræn. Sygdommen ses i juni/juli måned når planterne stadig er i god vækst og udvikler sig hurtigt hvis ikke toppene fjernes.

Det er vanskeligt at fremskaffe læggeknolde som garanteret, er helt fri for denne bakterie. Tit findes en ganske lille infektion som ikke udvikler sig under normale dyrkningsbetingelser. Denne lille infektionsgrad kan så udvikle sig under gunstige betingelser for sygdommen.

Bakterierne kan overvintre i jorden i forbindelse med plantemateriale.

I dag er der strenge avlerkontroller hos de avlere der producerer certificerede læggekartofler

Modforanstaltninger

• Sundt plantematerale: Brug sundt læggemateriale og køb det et sted som du har tillid til. Det er dog ikke altid muligt at få materiale som garanteret ikke indeholder bakterien.
• Dræning: Sygdommen forekommer ofte på områder med dårlig afdræning af vandet. Derfor kan en forbeding af disse forhold ofte mindske angrebsniveauet.
• Dyrkning på hævede bede: af samme årsag som ovenstående, kan det hjælpe at dyrke jordbær på hævede bede.
• Sædskifte: en fornuftig planlægning af køkkenhaven med afgrøderotation, så der går en del år før der igen dyrkes kartofler, hæmmer udviklingen af denne sygdom, ligesom det er tilfældet for en række andre kartoffelsygdomme.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

• Fjern angrebne planter: Det er meget vigtigt at fjerne angrebne planter så de ikke smitter nabokartoflerne.
• Sen optagning: Har man angreb af sortbenssyge bør man ikke selv gemme sættekartofler til næste sæson. Sen optagning af kartofler medfører at kartoflerne har en tykkere skal og derfor er mere modstandsdygtig for sygdommen.
• Undgå beskadigelse: Af flere årsager er det vigtigt aat undgå beskadigelse af kartoflerne under optagningen.

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Forveklingsmuligheder

• Rodfiltsvamp

Opdateret d. 21.07.2023