Dværgvækst og dårlig blomstring er symptomer på angreb af
stængelnematoder hos floks (Phlox paniculata)
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Karin Grønbæk .
Navne
Stem and bulb eelworm (English)
Stängelälchen (German)
Anguillule des tiges et des bulbes (French)
Stengelnematode (Norway)
Stjälknematod (Sweden)
Varsiankeroinen (Finland)
Stængelnematoder
Nematoder kaldes også for rundorme og er en betegnelse for
mikrokroskopiske små organismer, der lever i jorden eller /og i
forbindelse med planter. Nogle opfattes som gavnlige i jordens
mikrofauna, medens en del er direkte skadelige for plantevæksten. Det
findes også mange nyttige nematoder der anvendes til bekæmpelse af
forskellige skadedyr som jordlevende larver og landsnegle.
På siden
nematoder.htm har jeg skrevet
lidt generelt og de forkellige grupper af nematoder.
Stængelnematoderne er en særlig gruppe der ofte generer os
plantedyrkere, især fordi de har et særdeles stort værtplanteregister.
Det kalder man for polyfag. Især inden for løgvækster, tulipan og
narcisser kan de ofte give store problemer og som her i floks er de
kendte skadegørere.
På adressen
https://www.cabi.org/isc/datasheet/19287
kan du finde en stor oversigt over værtplanterne.
Hes ses en planteprøve (floks) med krøllede, deforme skud, et tydeligt
sympttom på angreb af stængelnematoder
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Magnus Gammelgaard
Lægges et stængelstykke i vand, kan man under mikroskop se
stængelnematoderne svømme rundt i vandet
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Magnus Gammelgaard
Nærbillede af stængelnematode, ca 1mm lang og 0,05 mm tyk, set under
lysmikroskop
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses stængelnematoder i narcisløg
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Central Science Laboratory, Harpenden , British Crown,
Bugwood.org .
Symptomer
Da stængelnematoder ikke må forefindes i importeret plantemateriale, er
der udarbejdet beskrivelser (Natur-Erhvervsstyrelsen) for typiske
symptomer inden for forskellige plantegrupper:
Narcis og hyacint: Brune ringe i overskårne løg. På narcis kan der
tillige være lyse fortykkelser i bladene.
Tulipan: Knapt så tydelige brune ringe i løget, sår på stængler og
længdegående bladrevner med forkorkede rande, misdannede blomster, der
ofte bøjer vinkelret på stængelen.
Nellike: Kallusdannelse råddenskab og revner ved stængelbasis.
Selleri, gulerod, bederoer og andre rodfrugter: Revner i rodfrugten og
forrådnelse ved jordoverfladen.
Spiseløg: Løgskæl melede, løgene bløde uden brune ringe. Forrådnelse og
revner ved løgkagen. Nedbrydningen fortsætter under lagringen.
Ært og hestebønne: Store indfaldne sår på stænglerne og
vækststandsning. Kløver, lucerne, havre og rug: Forkortede, opsvulmede
og forgrenede skud.
Phlox, Hydrangea, Primula og andre prydplanter: Unge skud kan være
opsvulmede, ældre skud danner deforme blade, stængler og bladstilke.
Nematodeangrebet kan optræde latent.
Udseende
Stægelnematoderne er meget små, kun ca 1-1,5 mm lange og 0,05 mm tykke.
De er vanskelige at få øje på. Lægger man inficeret plalntemateriale i
vand, kan det lade sig gøre at spotte dem med en god lup.
Hannen kan kendes på en hudbræmme (bursa) fra gat til halespids.
Afstanden fra hunnens kønsåbning til halespidsen er ca. 1/5 af
kropslængden. Begge køn har i alle stadier en lille, men tydelig brod.
Der er 4 larvestadier, der ligner de voksne individer, men er mindre og
mangler kønskaraktererne. Livlige, slangeagtige bevægelser i vand. De
langagtigt ovale æg er gennemsigtige, så at fosterets udvikling og
bevægelser tydeligt kan ses.
Livscyklus
Stængelnematoder er planteparasitter der gennemgår 4 udviklingsstadier,
ægstadiet samt 1. 2. og 3. larvestadie. Stængelnematoden er en ægte
parasit, der kræver levende plantevæv som næring. Æggene lægges i
plantevævet, ca. 8-10 om dagen i en måned. Udviklingen fra æg til
voksen varer ca. 20 dage ved 15 °C. Der kan være adskillige tusind dyr
i en enkelt plante, flest på overgangen mellem sygt og sundt væv.
Nematoderne afgiver enzymer, der bl.a. opløser cellernes midtlamel, så
at cellerne løsnes fra hinanden. Larverne er sammen med de voksne
individer de mest aktive ved indtrængning i planterne, hvilket bl.a.
kan ske gennem sår og spaltåbninger.
Spredning
Stængelnematoder kan spredes med plantemateriale, inficeret jord,
water, haveredskaber, fodtøj og sågar inficerede frø. Opstår der
dårlige forhold for nematoderne går de i dvaletilstand og kan overleve
i jord i op til 20 år
Modforanstaltninger
- Fjern inficeret plantemateriale: Ikke i kompostbunken men
væk med dagrenovationen.
- Udskift jorden: Skal du dyrke planter, der er modtagelige
for stængelnematoder det samme sted hvor der før har været angreb, bør
jorden udskiftes.
- Sundt plantemateriale: brug kun sundt plantemateriale når
du formerer dine planter.
- Sædskifte: skift mellem afgrøderne i køkkenhaven så
modtagelige afgrøder afløses af ikke modtagelige.
Bekæmpelse
Der findes ikke bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.
Varmtvandsbehandling: løg tåler nedsænkning i varmt vand 44–45°C i tre
timer, hvilket dræber nematoderne. Tulipanløg tåler ikke denne
behandling.
Biologisk Bekæmpelse
Forskellige naturligt forekommende svampe er istand til at fange og
dræbe nematoder (Dactylella sp. ). Andre er sygdomsfremkelende hos
nematoderne (Drechmeria coniospora)
Bestemte løgmider (Rhizoglyphus echinopus) er i stand til at fortære
nematode
Mere læsning
https://www.cabi.org/isc/datasheet/19287
Kemisk Bekæmpelse
I erhvervet findes p.t. ikke godkendte midler mod dette
skadedyr
|