Stenfrugttræ - Bakteriekræft (Pseudomonas mors-prunorum, P. syringae)"Hvorfor dør mine kirsebærtræer..?"
Blommetræet udskiller harpiks (Gummiflåd) for at standse angrebet af
bakteriekræft.
(Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. NavnePrunus bacterial canker (English)Stenfrugttræernes bakteriekræftSom navnet udtrykker, er der her tale om en bakteriesygdom, men hvilken? Det er vanskeligt for de fleste at bestemme bakteriestammer, hvilket sikkert er årsgaen til en del navneforvirring. Tidligere kaldte man stenfrugttræernes bakteriekræft Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum Andre steder omtales 2 bakteriestammer, Pseudomonas syrigae pv. synringae eller blot Pseudomonas syrigae som en af de to der samtidig kan angribe op mod 200 andre plantearter, sammen med Pseudomonas mors-prunorum som den egentlige, til kirsebær tilknyttede bakteriestamme.Hvor om alting er, så er disse bakterieangreb alvorlige og for kirsebær vel den alvorligste sygdom vi kender. Bakteriekræft er særdeles udbredt i frugtplantager og i haver og medfører ofte store tab som følge af døde træer. Sygdommen angriber en lang række frugttræer inden for kirsebærslægten, heriblandt Sødkirsebær (moreller), surkirsebær, blommer, mirabel, men også en del af vore smukke prydtræer fra kirsebærfamilien. f.eks de japanske kirsebærtræer, blodblomme og rosenmandel, er modtagelige. På de stedsegrænne kirsebærlauerbær ses også angreb af denne sygdom. Symptomerne er her såkaldt haglskudssyge.
Sådanne huller på bladene kaldes for haglskudssyge. Pletterne kan også
forveksles med et svampeangreb.
(Pseudomonas syrigae pv. mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses bakteriebladpletter på sødkirsebær.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard.
Pletter på sødkirsebær. Sådanne huller på bladene kaldes for
haglskudssyge.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. Symptomer på bakteriekræft hos surkirsebær
her i sorten Fanal der er meget følsom.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. Denne gren er død på grund af
bakterieangreb. Bemærk gummiflåd.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. Symptomer på bakteriekræft hos sødkirsebær
kan forekomme på frugterne.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. Her ses at smitten fra inficerede knopper
hos sødkirsebær, er landet på bladene i umiddelbar nærhed.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard.
Kraftig harpiksudflåd på sødkirsebær, et resultat af angreb af
stenfrugttræernes bakteriekræft.
(Pseudomonas mors-prunorum). Foto: Magnus Gammelgaard. SymptomerStenfrugternes bakteriekræft er især et problem i helt unge træer, der kan afgå ved døden blot på et enkelt år. Ofte dør hele grenpartier på både unge og ældre træer. Forinden findes dog en række kendetegn. Bladene angribes og der udvikles små mørkebrune pletter, ofte med en lys ring omkring. Med tiden falder disse runde pletter ud og man får fænomenet haglskudssyge. Dette kan også skyldes en svamp. På grenene dannes større sår hvor barken hænger i laser. Skæres i disse sår vil man ofte kunne se skarpe grænser (lyst og mørt ved) mellem sygt og sundt væv. Året forinden har bladene på de angrebne grenpartier dog ofte haft knopper der ikke sprang ud eller lysere blade. Ofte udvikles der såkaldt gummiflåd, harpiksdannelse på kirsebær. Dette er stenfrugternes måde at forsøge selv at bekæmpe og isolere sygdommenBakteriekræft kan ofte være særdeles vanskeligt at diagnostisere. Ofte lever bakterien en skjult tilværelse i plantevævet for pludselig at bryde ud og medføre stor skade. Således gik der mange år før man var istand til at forbinde symptomerne på bladene med de voldsomme skader der sås på grenene. SygdomsforløbOm foråret spredes bakterierne med regn og vind fra angrebne områder i bark og knopper, til ny udsprungne blade eller blomster. Blomsterinfektion ses især i koldt vejr, hvor blomsterne bliver brune og tørrer ind. Blomsterinfektionen er ikke så fatal for træet som stamme- og greninfektion.Bakterien overvintrer i træerne. Barkrevner som følge af frostsprængninger kan også være indfaldsveje. Om efteråret føres smitten fra bladene til det modtagelige grenvæv. Barkrevner som følge af frostsprængninger kan kan f.eks være indfaldsveje. Normalt kan bakterier ikke inficere sundt plantemateriale, men kræver at der findes en eller anden form for såring eller fysisk åbning. Disse mikro åbninger til plantens indre findes der da også rigtig mange af. Såkalte korkporer på grenene samt forskellige forskellige fysiologiske åbninger på bladene. Bakterier kan bedst inficere i fugtigt vejr. Insekter kan være med til at sprede bakterierne. Andre svampesygdomme og insektangreb på træer og blade, kan ligeledes være med at til askabe indfaldsveje for stenfrugtbakteriekræft. Modforanstaltninger
Bekæmpelse
Kemisk bekæmpelseDer findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af stenfrugttræernes bakteriekræft. I udlandet anvendes kobberholdige produkter.Alternativ læsningFrugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoderkan downloades fra følgende adresse http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha176.pdf |