Hvad laver huller i stikkelsbær og spinder ribs og solbær
sammen..?
Stikkelsbærhalvmøllet
larve (Zophodia grossulariella)
spinder bærrene sammen hos solbær
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Karviaiskoisa (Finnish)
Kyrale des cassis, pyrale des groseilles (French)
Gooseberry fruitworm (English)
Egresmoly (Hungarian)
Stikkelsbærpyralide (Norwegian)
Omacnica agrestowianka (Polish)
Krusbärsmott (Swedish)
Stachelbeerzünsler (German)
Stikkelsbærhalvmøl - Stikkelsbærpyraliden
Specielt for denne art af halvmøl er, at dens larver angriber både
stikkelsbær, ribs og solbær.Symptomerne er vidt forskellige. Hos
stikkelsbær borer larven sig ind i de nydannede stikkelsbær, mens den
som større larve æder bær hos ribs og solbær, samtidig med at
den her spinder bærrene sammen. Heldigvis er der ikke tale om et slemt
skadedyr og man kan normalt sagtens leve med skaden.
Udseende
Det voksne halvmøl har et vingespænd på 25-30 mm. Forvingene er
brungrå, hvidlige langs forkanten med to hvide tværlinjer samt sorte
prikker. Bakvingene er lyst gråbrune, Larvene er som små kun få mm
lange, lyst brune med sort hoved. Som udvoksede er de ca. 18 mm lange ,
grønne med glinsende sort hovede og sort nakkeskjold.
Æggene er 0,5 mm i tværsnit, glasklare eller hvide. Pupper er 10 mm
lange og rødbrune
Her ses det voksne halvmøl (Zophodia grossulariella).
Foto: Donald Hobern - originally posted to Flickr as Zophodia
grossulariella.
Symptomer
De første symptomer ses oftest på
stikkelsbær. Enkelte bær tvangsmodner og undersøger man disse bær, kan
der findes en lille larve inde i bærret. Et bær er nok for at fuldende
larvens udvikling. Hos ribs og solbær derimod, kræves flere bær og her
er det ofte de sammenspundne bær, der afslører skadevolderen.
Skaden er oftest begrænset til enkelte bær der tvangsmodner. Hos ribs
og solbær ses udover de begnavede bær også en del spind, samt larvernes
ekskrementer fanget i spindet.
Her ses til venstre angrebne
bær som tvangsmodner og sunde bær til højre (Zophodia grossulariella.).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses larvens udgangshul i
et stikkelsbær (Zophodia
grossulariella.).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Den unge larve i stikkelsbær
er kun få milimeter stor (Zophodia grossulariella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Også ribs kan angribes af
stikkelbærhalvmøllets larve (Zophodia grossulariella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Solbær gnaves udefra af den
grønlige larve (Zophodia
grossulariella).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
De
voksne halvmøl fremkommer fra sidst i april til sids i maj. Æggene
lægges enkeltvis eller i klumper på unge udviklede frugter eller
blomsterbunden af åbne blomster. Klækningen finder sted ca 14 dage
efter. Larverne borer sig ind i unge frugter for at fouragere.
Hos ribs og solbær angribes flere bær som samtidig spindes
sammen. Når larven er fuldt udviklet i juli måned lader den sig falde
til jorden, hvor den spinder en kokon som den forpupper sig i og
overvintrer.
Modforanstaltninger
- Bearbejdning af jorden under buskene vil sandsynligvis
kunne genere larverne og måske gøre kokonerne synlige for fugle.
Naturlig bekæmpelse
En have med mange forskellige planter og blomster der blomstrer i hele
sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr.
Bekæmpelse
- Fjern den angrebne bær inden larverne lader sig falde til
jorden
Biologisk bekæmpelse
Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu
købes hos bl.a
Nyttedyr.dk
Gåde råd til bekæmpelse af Stikkelsbærhalvmøl modtages gerne !
Opdateret d. 05-01-2023