Visne blade og lyse spætninger er typiske
symptomer på tulipangråskimmel.
Foto: Helle Troelsen.
Navne
Tulip Fire (English)
Tulpenfeuer (German)
feu de la tulipe (French)
fuego del tulipan (Spanish)
Svampen Botrytis tulipae hører til
knoldskivefamilien
Tulipangråskimmel
De er så drilske de tulipaner. Vi elsker dem ved forårstide, men store
forventningerne fører ofte til skuffelser når resultatet udebliver. En
lang række svampesygdomme kan angribe tulipaner - især løgene. I
fugtige vintre og forår med megen regn kan nogle planter komme til at
se ud som på ovenstående foto. Her er det tulipangråskimmel som er
årsagaen. Gråskimmel kender vi fra mange andre afgrøder, men denne her art
angriber kun tulipanslægten.
Sygdommen kan ikke kureres, men man kan komme langt med sunde løg og de
rette dyrkningsbetingelser.
Tulipanblad med typiske symptomer på
tulipangråskimmel. De cirkulære pletter med en mørk midte kaldes for
aboterende gråskimmel. Sporer er spiret på bladet, men siden er
angrebet stoppet på grund af udtørring
(Botrytis tulipae).
Foto: Helle Troelsen.
Også selv blomsterhoveet kan angribes. Her ses "aborterende" gråskimmel på blomsten
(Botrytis tulipae).
Foto: Helle Troelsen.
Symptomer
På bladene findes grågule pletter ofte med en
rødlig/brun rand. Dette fænomen kalder man for "aborterende gråskimmel"
og skyldes at svampesporerne er spiret og infektionen har fundet sted,
men udviklingen er stoppet da klimaforholdene (tørt vejr) ikke længere
har været gunstig for svampen. Når svampen at udvikle sig kan hele bladpartier visne.
Ved kraftige angreb kan der i meget fugtige perioder ses en grålig
belægning i forbindelse med pletterne. Dette er svampens sporer
(konidier), der kan spredes til nye planter. Konidier siddder på
såkaldte sporebærere og ligner i mikroskop små druesklaser, hvorfor
svampen i gamle kaldtes for drueskimmel
Er forholdene gode kan store dele af bladene rådne. Man kan opleve at
løgene er så kraftigt angrebne at spirerne dårligt når at komme op over
jordoverfladen før de rådner væk.
Graver man løget op vil der udover den grålige sporebelægning findes
små sorte 1-2 mm store, såkaldte hvileknolde kaldet sklerotier. Disse
er knolde, der falder af løgene, er istand til at ligge i jorden i
adskillige år og så igen angribe, hvis der sættes nye løg det samme
sted.
Der findes mange andre svampesygdomme der angriber tulipaner. Rodfiltsvamp (
Rhizoctonia tuliparum)
kan således godt forveksles med tulipangråskimmel, men denne medfører
oftest at de nye spirer rådner inden de kommer op over jordoverfladen.
Pennicillium er en anden svamp der i kombination med andre svampe også
kan gøre stor skade på tulipaner.
Forvekslingsmuligheder
Rodfiltsvamp (
Rhizoctonia tuliparum)
Sygdomsforløb
Oftest
er det løgene som er smittet allerede når de sættes. Jordsmitte kan
også forkomme, hvis man sætter løg i en jord hvor der tidligere har
vokset tulipaner med gråskimmel. Der kan også ske en spredning af
svampesporer fra blade over jorden til nærtstående planter, men
sjældent over større afstande.
Tulipangråskimmel optræder især i år hvor vinteren og især det tidlige forår, har været meget fugtige.
Ifølge Landbrugsstyrelsen er det kun Tulipa-slægten der angribes
af Botrytis tulipae. "Narcis angribes af B. narcissicola og B.
polyblastis".
"Af andre løg- og knoldplanter kan nævnes Gladiolus, der angribes af B.
gladiolorum, Hyacinthus af B. hyacinthi, Galanthus af B. galanthina og
Lilium af B. elliptica".Kilde: Landbrugsstyrelsen
Modforanstaltninger
- Køb løg hos leverabdører du har tillid til og som sælger sunde løg.
- Vælg robuste sorter som erfaringsmæssigt ikke angribes.
- Undersøg løgene inden du sætter dem og frasorter syge løg.
- Plant tulipanløg på en solrig plads og på en jord med godt dræn.
- God afstand mellem løg hindre smitte fra et løg til et andet
Bekæmpelse
- Tidligere kunne man nedsænke løg i en fungicidopløsning, men denne mulighed er ikke tilstede i dag.
Kemisk Bekæmpelse
Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse
af denne svamp.
Tilhørsforhold i svamperiget
knoldskivefamilien