Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om viklere


Blommevikler(Cydia funebrana)

"Orm" i blommerne..?

Blommetræ i blomstring
Her i blomstringen er der ingen der aner uråd !.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Blommetræ i blomstring
Sådanne sukker-/harpiksagtige dråber indikere ofte at noget er galt !(Cydia funebrana ).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Plum fruit moth, Red plum maggot (English)
Carpocapse des prunes (French)
Pflaumenwickler (German)
Polilla de las ciruelas (Spanish)

Blommevikleren

Blommevikleren (Cydia funebrana) er en lille grå natsommerfugl med et vingespænd på 10-15 mm. Med mindre vi aktivt gør noget for at fange den, er de de færreste af os der ellers bemærker dette, ikke særligt prangende væsen. PÅ adressen
http://www.inra.fr/hyppz/IMAGES/7030280.jpg
kan man se et billeder af den voksne natsommerfugl.
Det er derimod larven som generer os. Ligesom aeblevikleren lever larven af blommevikleren inde i selve frugten. Ofte ser man frugter på træet, der modner nogle dage før de øvrige. Tager man et bid af en sådan frugt, vil man med lidt held kunne finde den lille lyserøde larve med mørkt hoved. Er man knap så heldig finder man kun en halv !

Angreb af blommeviklerens larve er særdeles udbredt, især i private haver.

Cepaea nemoralis Cepaea nemoralis

På billedet til venstre anes hovedet af den lyserøde larve. Til højre er larven fisket frem til fotografering.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

De første symptomer på angreb af blommevikleren er ofte nogle klare sukker-/harpiksagtige dråber (gummiflåd) på frugten (se ovenstående billede). Det er langt fra alle blommer med disse symptomer som er angrebet af larver. Blommetræet har en naturlig reaktion med at udskille disse harpikssekreter i et forsøg på at lukke sår. Både i forbindelse med frugten, men også når der opstår sår på grene og blade udskille harpiks.

Et andet symptom på angreb er tidlig modning. Bedst som man ser nogle frugter der er klar til plukning, opdager man at netop disse er angrebet af larver.
Blommeviklerens larve findes normalt helt inde i midten af blommen, ved blommestenen. Her vil den forsøge at få fat på kernerne, som er rene proteinbomber. I forbindelse med blommestenen findes ofte de brunlige ekskrementer, kaldet "ormemel". Er angrebet tidligt vil en stor del af de angrebne blommer falde af, hvilket faktisk godt kan være en fordel i de år, hvor der er en stor sætning.
Den direkte skade af blommeviklerens larve er således begrænset. Det er måske nærmere den usikkerhed der følger med det næste bid som genere os. Med lidt øvelse bliver man med tiden dog vældig dreven i at sortere de angrebne blommer fra.

Livscyklus



De voksne blommeviklere kommer frem i maj/juni måned, hvor de lægger æg på de nyskabte blommer. Æglægnigen kan forløbe over en periode på 14 dage til 3 uger.
Ca. 14 dage efter æglægningen klækkes de små larver som straks borer sig ind i blommen. Larven forsøger at trænge helt ind i blommestenen for at fortærre kernerne. Når larven er voksen forlader den blommen og spinder en kokon gemt under barkflager på træet. Det kan også ske at en del af blommerne falder ned på jorden (tidlige angreb). Her sker forpubningen tæt ved de øverste jordlag og kan i varme somre resultere i en 2. generetion, så der også forekommer skader på de sene blommsorter.

Modforanstaltninger

Har man mulighed for at indsamle angrebne blommer, før larverne forlader disse, vil dette antagelig have en positiv effekt.

Bølgepap og blommeviklere: Metoden anvendes for at snyde larverne til at gemme sig her og overvintre. Senere kan man så fjerne pappen og samtidig viklerlarverne. I Boviens og Thomsens bog "Haveplanternes skadedyr" nævnes "Påsætning af fangbælter menes ikke at hjælpe, da larverne i større og mindre udstrækninging overvintrer i eller på jorden"

Kemisk Bekæmpelse

Bekæmpelsen er kompliceret af at man kun kan ramme larverne på et relativt kort tidsrum, (inden de har gnavet sig ind i frugten).
Da svingningerne i æglægningstidspungt og angrebsniveau er store fra år til år og fra den ene lokalitet til den anden, anvender man i erhvervet en såkaldt varslingsmodel.

For at han og hun i naturen kan finde hinanden, udsender hunnen nogle duftstoffer (kønsferomoner). Disse kan i selv meget små koncentrationer (få molekyler) opfanges af hannerne, så disse ledes på rette vej.
Dette system udnyttes i fælder:. Et stykke karton foldet så det danner et hus med tag og åbne gavle. På "gulvet" er anbragt en limplade og en lille kapsen med syntetisk feromon. Hannerne tiltrækkes og lander på limpladen hvor de fanges.
Ved daglige/ugentlige optællinger er det muligt, dels at se angrebsniveauet, men også at fastslå hvornår flyvningen og dermed æglægningen er på sit højeste.
Disse fælder kan selvfølgelig også anvendes af hobbydyrkere og kan bl.a fåes hos:
Frugt og grøntrådgivningen og Bioproduction

De pågældende fælder har i nogle tilfælde været markedsført som en bekæmpelsesforanstaltning. Det er de ikke, de er kun beregnet til registreringer.



Aktivt stof Handelsnavn Mere information
Cypermethrin Maladan bayergarden.dk


Bekæmpelse

Læs under "Generelt om viklere"

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Fastac 50 (Alpha-cypermethrin).
  • Karate 2,5 WG (Lambda-cyhalothrin)
  • Turex WG (500 g/kg Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, strain GC-91)


se evt: Middeldatabasen



Gåde råd til bekæmpelse af snegle modtages gerne !



Opdateret d. 28.1.2017

Valid HTML 4.0 Strict