Ellebladbillen
(Agelastica alni))

Navne

Alder leaf beetle (English)
Blauer Erlenblattkäfer (German)
Chrysomèle de l'aulne (French)
Elzenhaantje (Dutch)
Orebladbille (Norwegian)
Allövbagge (Sweden)

Ellebladbillen

Ellebladbillen hører til bladbillefamilien (Chrysomelidae).
Antallet af ellebladbiller kan i visse år stige til en næsten astronomisk størrelse, med det resultat at elletræer står næsten bladløs tilbage sidst på sommeren. Det klarer de dog nemt og skyder igen. Kun på helt unge træer kan et sådant kraftigt angreb medføre døden for det lille træ. På små træer har man dog som havejer muligheden for, med fingrene at fjerne de glinsende blåsorte bladbiller.

Symptomer

Ellebladbillen og dens larve angriber elletræer. Både gråel (hvidel) (Alnus incana) og rødel (Alnus glutinosa) er værter for dette skadedyr, men ved fødemangel kan den også findes på birk, hassel, avnbøg, lind og sågar også på frugttræer (især æble).
Hos frugttræer angives bladbillerne at kunne give skade på blomsterne.
Larverne optræder ofte samlet i hobe hvor de skellettere bladene, først overfladisk, men senere opstår der store huller. Det kan se voldsomt ud og man får lyst til at gribe ind, men træerne klarer sig i reglen fint efter angrebet og sætter nye skud. Nyplantede træer kan dog angribes så voldsomt at de går ud. I ellehegn f.eks omkring frugtplantager er der visse år set så kraftige angreb at hegnene er næsten afløvede, hvorefter lævirkningen jo er ret begrænset.

Udseende og Livscyklus

Ellebladbillen er meget almindelig over det ganske land. De voksne 5-6 mm lange biller er dybt skinndende violetblå, med følehorn der er længere end halvdlen af kroppen. Larverne er op til 12 mm lange og helt sorte. Kikker man nøje efter vil man kunne se to tværrækker af småplader på rygsiden af bagkropsringene.
De voksne biller overvintrer i dvaletilstand. Ved forårstide kommer de frem parrer sig og begynder at lægge orange æg i hobe, på de udfoldede elleblader. Hver hun lægger ca. 60-70 æg. Efter ca. 2 uger klækker æggene og de små larver begýnder starks at gnave på oversiden af bladene (vinduesgnav). Senere når de bliver større, går de kraftigere til værks, æder på begge sider og tillige huller i bladene. Larvetiden varer ca. 3 uger. Når larverne har nået fuld størrelse lader de sig falde til jorden, hvor de forpupper sige lige under jordoverfladen. De voksne biller kommer frem 1-2 uger senere. De voksne biller går straks igang med at æde af bladene, hvilket de fortsætter med til indi efteråret.
Overvintringen sker som voksen.

Nyttedyr

Forskellige naturligt forekommende snyltehvepse kan parasitere larverne. Bakterier og svampe angriber også ellebladbillen. F.eks nyttesvampen Beauveria bassiana. Nematoder har været forsøgt til bekæmpelse af dette skadedyr.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives. Vælg andre plantearter i haven hvis du er generet af ellebladbillerne

Bekæmpelse

Ved afklipning af skud og blade med angreb, kan angrebet standses.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler tilladt for private til bekæmpelse af denne skadegører
Generelt anbefales ikke brug af kemiske insektmidler til privathavebruget, idet det kan skade nyttedyrene og biodiversiteten.

Andre bladbiller

• Aspargesbiller
• Gåsebiller
• Jordlopper
• Liljebladbillen

Opdateret d. 09.02.2021