Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Fusarium - Visnesyge/wilt

Fusarium - visnesyge og andre af, fusarium fremkaldte plantesygdomme

Fusarium-fremkaldte sygdomme

Sneskimmel
Fusarium visnesyge på cyclamen

Generelt om Fusarium

Fusarium slægten indeholder et meget stort antal svampearter. Nogle af disse er kendt for at forårsage sygdomme hos mennesker, især symptomer i form af allergi. I andre tilfælde udvikles i forbindelse med fusariumangreb , såkaldte mykotoksiner der er uønskede i vore fødevarer.

Når planter angribes af fusarium, betegner man ofte symptomerne som fusariose.

Inden for kornafgrøder er forskellige arter af fusarium istand til at fremkalde spirinsfusariose, fodsyge, samt såkaldt aksfusariose. Netop sidstnævnte er stærkt diskuteret i øjeblikket, idet der i forbindelse med denne svampesygdom dannes såkaldte mykotoksiner som i visse tilfælde og i større koncentrationer, kan være skadelige for dyr og mennesker.
Sneskimmel Microdochium nivale (Fusarium nivale)  kendes både i kornmarker om foråret og som en ubehagelig sygdom på græsplæner.

Hos andre plantesygdomme udvikles blødråd i de overjordiske plantedele, i andre tilfælde er det rødderne det går ud over.

I det følgende beskrives visnesygesygdomme som fremkaldes af forskellige arter af fusarium.

Fusarium-visnesyge

Fusarium forårsager såkaldt visnesyge hos mange plantearter. Både potteplanter og spiselige afgrøder angribes af fusarium der fremkalder visnesyge. Ofte kan man se planter blive slappe og hænge midt på dagen, man foranlediges til at tro der er tale om vandmangel, men jorden er fugtig. Tomater kan blandt mange andre plantearter angribes af denne type fusarium (Fusarium oxysporum f.sp. lycopersici.)

Ovennævnt er i øvrigt et eksempel på at forskellige fusariumarter igen kan opdeles i specielle underarter (f.sp=forma specialis) som er specialiserede i at angribe bestemte plantearter.

Det er dog ikke kun svampe inden for fusariumslægten der kan forårsage visnesyge. Verticilium (kransskimmel) som kendes fra en lang række plantesygdomme kan give lignende symptomer se. f.eks verticillium.htm

Rodbrand

Sålkaldt rodbrand er et fænomen der især forekommer hos frøplanter. Se f.eks. rodbrand.htm.

Fusarium angriber også stiklinge og kan være et ganske alvorligt bekendtskab i forbindelse med denne form for planteformering.

Udseende-morfologi

Fusarium svampen vokser inde i planten. Svampehyfer (rodlignende dannelser) vokser inde i plantevævet mellem cellerne, hvor de optager bla. sukkerstoffer fra ledningsvævet. Planten reagerer på dette angreb ved at danne såkaldte tyller (tylloser) som er en slags propper i ledningsvævet. Dette er årsagen til symptomerne på vandmangel.

Som andre svampe formerer svampen sig ved sporedannelse. Hos fusarium kan der imidlertid være tale om flere forskellige sporefomer.
Makrokonidier er vegetative sporer som ofte er typisk sejlformede. Ligeså typisk er det at sporerne har tydelige skillevægge. Netop disse sporer og antallet af skillevægge (segmenteringe) er de vigtigste kendetegn som anvendes, når det drejer sig om at stille den rigtige diagnose.
Mikrokonidier er en anden vegetativ sporeform som dannes i stort tal og ligeledes med til at sprede svampen. Herudover dannes såkaldte klamydosporer. Disse sporer er tykvæggede og er i stand til at overleve i jorden i adskillige år (5-10 år) for så igen at spire og angribe modtagelige planter.

Sygdomsudvikling-visnesyge

Fusarium sporer findes overalt i naturen. Mange af arterne er helt uskadelige og finder man fusariumsporer i jorden tæt ved plantens rødder, er det ingenlunde et bevis på at disse er årsagen til en eventuel plantesygdom. Kun i de tilfælde hvor der findes sporer af en bestemt art eller underart sammen med en modtagelig værtplante, kan der forekomme et angreb. Sporerne kan spire direkte gennem rodhår og starte en sygdomsudvikling herfra. Under optimale forhold, hvilket vil sige høj temperatur/jordtemperatur, fugtige forhold og følsomme planter, kan svampen udvikle sig meget hurtigt. Sporerne spredes i jorden med jordvæsken og evt. i forbindelse med regn og vandsplask.
Ligeledes foregår smittespredning ved flytning af inficeret plantemateriale, samt med remedier der anvendes i forbindelse med plantedyrkningen.

Symptomer

Som tidligere nævnt er typiske symptomer på fusariose forskellige former for visnesyge. Planten hænger midt på dagen, men genvinder evt. saftspændingen når fordampningen mindskes. Skærer man tværsnit af stænglerne, vil der ofte forekomme typiske brunfarvede karstrenge som også kan ses på et længdesnit.
Efterhånden er planten ikke istand til at genvinde saftspændingen, bladene bliver gullige eller der opstår råd.

I visse tilfælde vil man i forbindelse med fusarium angreb, kunne iagttage gullige til orange plamager som under mikroskop viser sig at være svampens sporer.

Symptomer på fusariumangreb kan være mangeartede, hvorfor en egentlig diagnose som regel kun kan foretages af en erfaren plantepatolog.

Svampen dyrkes på kunstigt næringssubstrat hvor den udvikler specielle kendetegn.

botrytis cinerea

Fusarium makrokonidier set gennem lysmikroskop (Fusarium oxysporum f.sp. cyclaminis)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforholdsregler

  • Hygiejne: Vil man have styr på eller undgå angreb af denne svamp, er hygiejne et af nøgleordene. Svampen spredes med inficeret plantemateriale, jord, eller remedier. Anvend desinfektionsmidler som f.eks Rodalon, (Kan fås hod Matas) til desinfektion af potter,pinde, borde mv.
  • Sundt plantemateriale. Især ved formeringen hvad enten det drejer sig om frø eller stiklinger, drejer det sig om at disse er fri for sygdomme. Frø kan varmebehandles. Med stiklinger er det vanskeligere. Tager man stiklinger af de yderste topskud, kan man i visse tilfælde undgå at få sygdomme med.
  • Modstandsdygtige planter: Planter i samme slægt kan have forskellig følsomhed overfor fusarium, hvorfor man i visse tilfælde kan erhverve sig modstandsdygtigt plantemateriale.
  • Sædskifte/afgrøderotation: Fusarium overlever i jorden i forbindelse med plantemateriale eller som såkaldte klamydosporer. Det er derfor vigtigt ikke at dyrke de samme afgrøder på samme sted, år efter år.

Bekæmpelsesmidler

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
1) Trichoderma
1) Trichoderma
2)Streptomyces sp. stamme K61
Binab TF
Supressivit
Mycostop
Nyttedyr.dk  Garta
Bioproduktion.dk
-


1): Binab T og Supressivit er produkter der indeholder sporer af svampen Trichoderma harzianum. Bekæmpelseseffekten henføres til et konkurenceforhold, hvor nyttesvampen udkonkurerer patogenet. Resultaterne af danske forsøg har dog været noget svingende.
2):  Mycostop er et biofungicid, som er baseret på den aktive organisme Streptomyces sp. stamme K61, oprindeligt fundet i og isoleret fra finsk sphagnum.



Til forsiden