Jordbærdværgmider
Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om mider

Jordbærdværgmiden/cylamenmiden (Phytonemus pallidus)

Synonym:
Stenotarsonemus pallidus
Tarsonemus pallidus Banks
Tarsonemus fragariae Zimmerman
Phytodromus pallidus (Banks)


jordbaertunnel
Dyrkning af jordbær i plasttuneller er blevet almindeligt i erhvervet
Her er plasten taget af.
Foto: Magnus Gammelgaard


Jordbærdværgmiden

Jordbærmiden har i mange år gjort livet surt for jordbæravlerne og dækning med plast eller fiberdug, i forsøget på at frembringe tidlige (og sene) jordbær, har medført en stigning i angrebsniveauet.
Også i vækshus træffes denne mide hvor den ofte benævnes "cyclamenmiden". Ofte forveksles den imidlertid med 
topskudsmiden/skudsspidsmiden, men det er en anden art.

Disse mider, der hører til de såkaldte dværgmider (tarsonemidae,) er som navnet siger særdeles små. For at kunne se dem kræves en lup med 7-10 x forstørrelse.

Æggene er klare eller hvide, glatte og aflange, ca. 0,1 mm. Nymferne er op til 0,15 mm lange og gennemsigtige, medens de voksne er svagt brunlige og op til 0,25 mm lange.


Phytonemus pallidus

Dværgmider fra jordbærplanter hvor de nye skud er foldet ud under kraftig mikroskopforstørrelse.
Foto:  Magnus Gammelgaard.



Phytonemus pallidus

Dværgmider fra jordbærplanter opfanget i filterpapir efter at bladene har været skyllet i en spritopløsning.
Foto:  Magnus Gammelgaard.


Miderne udvikles fra æg til et larve/nymfestadie, herefter fulgt af et inaktivt "puppe"/hvilestadie, inden det voksne stadie nåes. Der findes både hunner og hanner. Hannerne er lidt mindre end hunnerne.

Udviklingstiden er stærkt afhængig af temperaturen. Ægstadiet varer fra 3-7 dage, nymfestadiet 1-4 dage, hvile/puppestadiet 2-7 dage. En generation kan gennemføres på fra en uge til en måned.
Overvintringen sker som voksne mider dybt nede i hjerteskuddet.

Miderne trives godt under høj luftfugtighed, hvorfor de normalt genmmer sig nede i hjerteskuddet. De er lyssky hvilket ofte gør dem svære at lokalisere.

Spredningen kan foregå ved berøring/plukning af bær, maskiner, vindbevægelse.
Disse små mider har udviklet en alternativ spredningsmetode, idet de kan gribe fat i andre insekter og lade sig transportere som "blinde" passagerer. I væksthus med f.eks mellus og sørgemyg. På friland er der mange muligheder, herunder bier.

Symptomer



Phytonemus pallidus

Nyudviklede jordbærblade. De to til venstre med kraftige symptomer på angreb af jordbærmider.(Phytonemus pallidus).
Foto: Magnus Gammelgaard




Phytonemus pallidus

Jordbærblad med kraftige symptomer på angreb af jordbærmider.(Phytonemus pallidus)
Foto: Magnus Gammelgaard


Tidligere var det 2-års eller ældre planter det gik udover, men dyrkningspraksis med dækning, medfører at miderne kan have mange gererationer pr år og kan således være et problem allerede i 1. års planter.
Symptomerne ses først i de nyudviklede plade som bliver deforme, brunlige og dværgagtige i væksten. Senere ødelægges blomsterne og bærrene udvikles dårligt. Ved kraftige angreb ses ofte at væksten generelt er trykket. Kraftige angreb kan medføre at udbyttet reduceres kraftigt.

I væksthus er det vækstpunkterne det går ud over. Oftes standses væksten og bladene /skuddene bliver deforme.

Værtplanter

Udover i jordbær, træffes den mide også i væksthuse. Her nævnes Saint Paulia, cyclamen, dahlia, gloxinia, geranium, chrysanthemum, begonia, fuchsia, petunia, og New Guinea impatiens at være særdeles modtagelige.

Modforholdsregler

  • Undersøg planter grundigt før/ved anskaffelse. Planterne må ikke indeholde jordbærmider
  • Sædskifte. Plantning af nye jordbær bør foretages langt væk fra tidligere inficerede arealer.
  • Luftfugtigheden. Det er kun i begrænset omfang muligt at styre luftfugtigheden på friland. I væksthuse kan man tænde vækstlys hvilket vil nedsætte luftfugtigheden især omkring de nye skud på planterne
  • Varieret vegetation giver levemuligheder for de naturlige fjender. I USA nævnes naturligt forekommende arter : Typhlodromus bellinus and T. reticulatus. Om disse forekommer i Danmark vides ikke


Bekæmpelse

Varmtvandsbehandling:

I USA anføres en mulighed for neddypning af planter (småplanter/stiklinger)i 43-49 gr C. varmt vand i 15 minutter. Det afhænger helt af om planterne kan tåle det. Der er mig bekendt ikke udført kontrollerede danske forsøg med dette. Det er der derimod mod solbærknopgalmider, se solbaerknopgalmiden.htm



Kemisk Bekæmpelse


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
1)Tripsrovmider
Amblyseius cucumeris Bioproduktion Nyttedyr.dk

1) Det ser ud som om at "udsåning" af denne mide 1-2 mill, pr ha. har en effekt på jordbærmiderne.

Svovl er normalt et godt bekæmpelsesmiddel mod små mider, så måske en eller anden svovlformulering er brugbar ?

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Milbeknock (milbemectin )
  • Danitron 5 SC (fenpyroximat )

  • se evt: Middeldatabasen
Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider



Opdateret d. 21.7.2013
Til forsiden