Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om mider

Topskudsmider/skudspidsmider
-Broad Mites (Polyphagotarsonemus latus)

Synonym:
Hemitarsonemus latus, Banks
Hemitarsonemus translucens
Polyphagotarsonemus translucens
Tarsonemus latus
Tarsonemus phaseoli
Tarsonemus translucens, (Green)


polyphagotarsonemus latus

Hedera/efeu fra potteplante. Sundt skud til venstre.
Til højre ses et skud der er angrebet af topskudsmider. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard


Topskudsmider/skudsspidsmider

Chilli mite, broad mite, yellow mite. Man kunne næsten sige "kært barn har...................
Det er nok størrelsen som har givet anledning til forvirringen i navngivning. Denne mide forveksles tit med dens slægtning, cyclamenmiden (Phytonemus pallidus), som også findes hos jordbær, men også i væksthuse. se: 
jordbaerdvaergmiden
Imidlertid er topskudsmiden lidt bredere og knap så langstragt som jordbærmiden. Det engelske ord "Broad Mite" er egentlig ganske rammende.

polyphagotarsonemus latus

Topskudsmider på undersiden af et nyudviklet hederablad.
a: voksen, b: nymfe og c: æg. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard


Disse mider, der hører til de såkaldte dværgmider (tarsonemidae,) er som navnet siger særdeles små. For at kunne se dem kræves en lup med 7-10 x forstørrelse.

Æggene er specielle for denne art. De er klare og i forhold til de voksne individer ret store (0,08 mm). Det specielle ved dem er de små "voksdupper" som tydeligt kan ses i mikroskop.

De nylækkede larver som er glasklare, har kun 3 par ben (øvrige stadier har 4).
De er ca 0,1-0,15 mm lange. Efter kun et døgns larvestadie udvikles en kort nymfestadie, "hvilestadie"/"puppestadie" hvor miden er inaktiv.

De voksne er svagt brunlige/gullige evt. lidt gønlige. og op til ca. 2mm lange. Hannerne har samme farve og er lidt mindre (0,11 mm).

Hannernes store bagben bliver brugt til at samle hunlige nymfer op. Hannerne bærer således disse hunnerne (på tværs af ryggen) og sikrer spredningen, samtidig med at han er i nærheden når hunnen bliver parringsdygtig !!

polyphagotarsonemus latus

Her ses tydeligt de "duppede æg" en imobil nymfe, samt i venstre side en voksen mide.
. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard


polyphagotarsonemus latus

Hannen bærer her rundt på en hun som endnu ikke er kønsmoden.
Han må vente til tidspunktet er inde !!. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard


På adresssen:  http://www.sel.barc.usda.gov/acari/content/broad/d.html,  er en række billede taget med såkaldt "lav temperatur scanning mikroskop fotoudstyr"

Miderne trives godt under høj luftfugtighed, ( over 70 % RH). Det betyder at de tit gemmer sig lagt nede i vækstpunkterne, hvilket ofte gør dem vanskelige at lokalisere.
Deres hang til fugtige omgivelser, medfører derfor at de som regel ikke er noget problem i vore stuer, med den tørre luft, hvorimod opvarmede vinterhaver er mere tiltrækkende.
Spredningen kan foregå ved berøring, håndtering af planterne, med udstyr, vindbevægelse.
Disse små mider har imidlertid udviklet alternativ spredningsmetode, idet de kan gribe fat i andre insekter og lade sig transportere som "blinde" passagerer. I væksthuse og vinterhaver er det set hos mellus of sørgemyg at disse har små mider på benene.
Som tidligere nævnt er hannernes besynderlige opførsel med at bære rundt på hunnerne også fremmende for spredningen.

Symptomer



polyphagotarsonemus latus

Her har miderne angrebet duftranke (Stephanotis)
Skudspidsen (indsat) er beskadiget og bladudviklingen deformeret. Indsat ses en voksen mide der kravler på stænglen. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard


Symptomerne kan være mangeartede afhængig af værtplanten. Typisk er der tale om krøllede skudspidser, deforme små blade, vækststandsning og blomsterdeformiteter. Kraftige angreb er absolut ødelæggende for planterne.

Værtplanter

Som navnet antyder er arten polyfag, d.v.s at miderne kan angribe mange forskellige værtplanter.
Foruden de allerede nævnte Hedera og Stephanotis er miderne almindelige i Saitpaulia, Ageratum, Azalea, Begonia, Chrysanthemum, Cyclamen, Dahlia, Gerbera, Gloxinia, Jasmine, Impatiens, Lantana, Peperomia, Verbena og Zinnia.

Modforholdsregler

  • Undersøg planter grundigt før/ved anskaffelse. Planterne må ikke indeholde topskudsmider
  • Karantæne. Planter som måske kunne indeholde mider holdes i karantæne
  • Luftfugtigheden. Har man mulighed for at sænke luftfigtigheden til under 70%, enten ved at tænde vækstlys, udlufte eller hæve tempereturen, kan dette være en mulighed


Bekæmpelse

Varmtvandsbehandling:

I USA anføres en mulighed for neddypning af planter (småplanter/stiklinger)i 43-49 gr C. varmt vand i 15 minutter. Det afhænger helt af om planterne kan tåle det. Der er mig bekendt ikke udført kontrollerede danske forsøg med denne metode. Det er der derimod mod solbærknopgalmider.
Se solbaerknopgalmiden.htm



Kemisk Bekæmpelse


Der er ikke godkendte midler til bekæmpelse af topskudsmider.
Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Tripsrovmider Amblyseius cucumeris Bioproduktion nyttedyr.dk

1) Midlerne er ikke godkendt til dette skadedyr, men ved sprøjtning mod andre skadegører opsnås en sideeffekt.

Det skal understreges at brug af pesticider normalt er skadelig for den naturlige bekæmpelse, da mange nyttedyr går til grunde.

Svovl er normalt et godt bekæmpelsesmiddel mod små mider, så måske en eller anden svovlformulering er brugbar ?

Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider





Opdateret d. 21.1.2012
Til forsiden