Topskudsmider på undersiden af et nyudviklet hederablad. a: voksen, b: nymfe og c: æg. (Polyphagotarsonemus latus.) Foto: Magnus Gammelgaard
Disse mider, der hører til de såkaldte dværgmider (tarsonemidae,) er som navnet siger særdeles små. For at kunne se dem kræves en lup med 7-10 x forstørrelse.
Æggene er specielle for denne art. De er klare og i forhold til de voksne individer ret store (0,08 mm). Det specielle ved dem er de små "voksdupper" som tydeligt kan ses i mikroskop.
De nylækkede larver som er glasklare, har kun 3 par ben (øvrige stadier har 4).
De er ca 0,1-0,15 mm lange. Efter kun et døgns larvestadie udvikles en kort nymfestadie, "hvilestadie"/"puppestadie" hvor miden er inaktiv.
De voksne er svagt brunlige/gullige evt. lidt gønlige. og op til ca. 2mm lange. Hannerne har samme farve og er lidt mindre (0,11 mm).
Hannernes store bagben bliver brugt til at samle hunlige nymfer op. Hannerne bærer således disse hunnerne (på tværs af ryggen) og sikrer spredningen, samtidig med at han er i nærheden når hunnen bliver parringsdygtig !!
Her ses tydeligt de "duppede æg" en imobil nymfe, samt i venstre side en voksen mide. . (Polyphagotarsonemus latus.) Foto: Magnus Gammelgaard
Hannen bærer her rundt på en hun som endnu ikke er kønsmoden. Han må vente til tidspunktet er inde !!. (Polyphagotarsonemus latus.) Foto: Magnus Gammelgaard
Miderne trives godt under høj luftfugtighed, ( over 70 % RH). Det betyder at de tit gemmer sig lagt nede i vækstpunkterne, hvilket ofte gør dem vanskelige at lokalisere. Deres hang til fugtige omgivelser, medfører derfor at de som regel ikke er noget problem i vore stuer, med den tørre luft, hvorimod opvarmede vinterhaver er mere tiltrækkende.
Spredningen kan foregå ved berøring, håndtering af planterne, med udstyr, vindbevægelse. Disse små mider har imidlertid udviklet alternativ spredningsmetode, idet de kan gribe fat i andre insekter og lade sig transportere som "blinde" passagerer. I væksthuse og vinterhaver er det set hos mellus of sørgemyg at disse har små mider på benene.
Som tidligere nævnt er hannernes besynderlige opførsel med at bære rundt på hunnerne også fremmende for spredningen.
Symptomer
Her har miderne angrebet duftranke (Stephanotis) Skudspidsen (indsat) er beskadiget og bladudviklingen deformeret. Indsat ses en voksen mide der kravler på stænglen. (Polyphagotarsonemus latus.)
Foto: Magnus Gammelgaard
Symptomerne kan være mangeartede afhængig af værtplanten. Typisk er der tale om krøllede skudspidser, deforme små blade, vækststandsning og blomsterdeformiteter. Kraftige angreb er absolut ødelæggende for planterne.
Værtplanter
Som navnet antyder er arten polyfag, d.v.s at miderne kan angribe mange forskellige værtplanter.
Foruden de allerede nævnte Hedera og Stephanotis er miderne almindelige i Saitpaulia, Ageratum, Azalea, Begonia, Chrysanthemum, Cyclamen, Dahlia, Gerbera, Gloxinia, Jasmine, Impatiens, Lantana, Peperomia, Verbena og Zinnia.
Modforholdsregler
Undersøg planter grundigt før/ved anskaffelse. Planterne må ikke indeholde topskudsmider
Karantæne. Planter som måske kunne indeholde mider holdes i karantæne
Luftfugtigheden. Har man mulighed for at sænke luftfigtigheden til under 70%, enten ved at tænde vækstlys, udlufte eller hæve tempereturen, kan dette være en mulighed
Bekæmpelse
Varmtvandsbehandling:
I USA anføres en mulighed for neddypning af planter (småplanter/stiklinger)i 43-49 gr C. varmt vand i 15 minutter. Det afhænger helt af om planterne kan tåle det. Der er mig bekendt ikke udført kontrollerede danske forsøg med denne metode. Det er der derimod mod solbærknopgalmider. Se solbaerknopgalmiden.htm
Kemisk Bekæmpelse
Der er ikke godkendte midler til bekæmpelse af topskudsmider.
Til forsiden
