Jordbærsortråd (Colletotrichum acutatum)

Jordbær-bedet tegner godt her i begyndelsen af juni
Foto: Magnus Gammelgaard

Jordbærsortråd

Sygdomme og skadedyr er der adskillige af i jordbær og som om det ikke skulle være nok er der måske en ny på vej. Jordbærsortråd er kendt over det meste af verden hvor man dyrker jordbær, men i Danmark er der endnu kun set få angreb af denne svampesygdom.

De første angreb blev set i år 2000 hos profesionelle avlere og kunne alle tilbageføres til småplanter der var importeret fra udlandet (Holland). Ligeledes var angrebene begrænset til en enkelt sort (Kimberly).

Det har vist sig at svampen Colletotrichum acutatum ofte er særdeles vanskelig at diagnostisere, idet den indgår i et sygdomskompleks (Antracnose), med andre nærtbeslægtede svampesygdomme.
Fælles for disse er at de medfører døde plantedele, (stængler, stilke, rodstok blomster).

Har man angrebne bær er symptomerne dog ret karakteristiske og giver en nogenlunde sikker diagnose.

Sådanne indsunkne ofte hårde, brunlige til sorte pletter på modne jordbær, er karakteristisk for angreb af jordbærsortråd. (Colletotrichum acutatum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Symptomer

Jorbærsortråd kan angribe næste alle plantens organer. Bladstilke, stængler, blomster, rodstok og ikke mindst bær. På bladstilke og stængler ses langstragte døde partier der senere helt afskærer bladet eller udløberen, så denne visner. Hvis man gennemskærer rodstokken kan vævet ofte fremstå med en rødbrun eller mørkbrun farve.
De angrebne bær får indsukne, cirkelformede, brunlige til sorte pletter der normalt føles hårde. I fugtigt vejr dannes store mængder af de laksefarvede sporer som er typisk for denne svamp. Råd pletterne kan måske forveksles med jordbærgråskimmel, men ikke de laksefarvede sporermasser se evt. graaskimmel.htm.

Tidlige angreb i blomster eller på umodne frugter ses ofte og medfører at de må bær tørrer ind som mumier.

Jordbær med den typiske lakseformede, slimede sporebelægning. (Colletotrichum acutatum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Jordbær angrebet på et tidligt tidspunkt (infektionen sket under blomstrigen), medfører at bærrene tørrer ind. Bemærk den laksefarvede sporebelægning. (Colletotrichum acutatum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Sygdomsudvikling

Angreb af jordbærsortråd er en alvorlig sag som medfører store tab. Svampen overvintrer primært i forbindelse med inficeret plantemateriale. Om foråret produceres sporer fra angrebne planter. Sporerne spredes især ved regn (vandplask, kunstvanding) eller med mennesker (dyr) (insekter ?) og maskiner. Kraftig blæst i forbindelse med regn vil kunne sprede sporerne længere, men disse er ikke som det er tilfældet hos gråskimmel luftbårne, hvorfor spredningen er forholdsvis begrænset.

Sygdomudviklingen foregår hurtigt hvis der er tale om varmt og fugtigt vejr. Optimumtemperaturen ligger på ca 20 gr. C., men svampen kan vokse helt ned til 5 gr. C. Sporerne kræver frit vand på planteoverfladen for at kunne inficere, hvilket let forekommer hos jordbær.
Sygdommen kan ikke overleve længe i jorden (ca. en sæson), uden at der er plantemateriale til rådighed.

Værtplanter

En lang række kulturplanter nævnes i litteraturen som værtplanter for denne sygdom. I Danmark er det dog jordbær som har været det helt store problem. En del ukrudtsarter nævnes som mellemværter, hvilket på sigt kan give problemer. Der mangler dog undersøgelser under danske forhold.
I aktuelle norske og finske undersøgelser nævnes melder, kamille, sennep, hindbær, pærer og kirsebær (Dan Hautrup Christensen, Frugt og grønt nr. 1 Januar 2007)

Sporer fra den lakseformede sporemasse set gennem lysmikroskop. (Colletotrichum acutatum).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Modforanstaltninger

• Sundt plantemateriale. Denne sygdom kan helt undgåes ved udelukkende at anvende sundhedskontrollerede planter, eller planter fra steder som man har fuld tillid til. Da det imidlertid kan være særdeles vanskeligt at diagnostise denne sygdom på småplantestadiet, kan man anspores til udelukkende at anvende egne stiklinger. Dette kan i længden dog give mulighed for problemer med andre sygdomme og skadedyr.
• Fjern angrebne planter. Hvis sygdommen konstateres skal syge planter fjernes evt. nedgraves og der bør ikke dyrkes jordbær på de ramte arealer. Smitten kan ikke overleve i jorden i mere end 1 år.
• Sorter. Der er forskel på de forskellige sorters modtagelighed. Kimberly, Elsantha og Florens nævnes som ret modtagelige.
• Vanding. Vanding bør udføres med siveslanger eller dryp, istedet for overbrusning der giver større spredningsrisiko med vandsplask.

Kemisk Bekæmpelse Der findes ikke virksomme bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.