Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Storknoldet Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum)

Sclerotinia sclerotiorum

Storknoldet Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) angriber både i vækstsæsonen samt under lagring.
Ved pilen ses et hvileorgan (sklerotie)
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Sclerotinia sclerotiorum

Storknoldet knoldbægersvamp spreder sig lynhurtigt i en fugtig indpakning (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Storknoldet Knoldbægersvamp

Denne svampesygdom er meget udbredt og ansvarlig for, at at der opstår problemer med lagring af mange grøntsager, herunder især rodfrugter. Sygdommen er ligeledes udbredt som skadegører i masser af forskellige spiselige afgrøder på friland og i væksthus samt, en del prydplanter.

Sclerotinia sclerotiorum er den mest udbredte art og har mange forskellige værtplanter (polyfag). Inden for sclerotiniaslægten findes imidlertid en hel del andre arter der er noget mere specifikke.

Værtplante Navn Synonym
El
Agern (EG)
Birk
Anemone
Gladiolus
Græsser
Hyacint
Narcis
Æble, prære, blomme, kirsebær
S.alni
S.batchiana
S.betulae
S.tuberosa
S.gladioli
S.borealis
S.bulborum
S.narcissi
S.fructigena
Ciboria alni
Ciboria batchiana
Ciboria betulae
Dumontiana tuberosa
Stromantinia gladioli
Myriosclerotinia borealis
-
-
-


Sclerotinia sclerotiorum - Værtplanteregister

Anreb af denne art anføres i litteraturen at være almindelig hos følgende afgrøder:
Køkkenurter Prydplanter Frugttræer Ukrudt
Agurk
Atiskok
Blomkål
Bønne
Dild
Hvidkål
Jordskok
Kartoffel
Kommen
Løg
Melon
Persille
Salat
Tomat
Ært
Løvemund
Camåanula
Dahlia
Ridderspore
Forsythia
Solsikke
Iris
Lupin
Tobak
Petunia
Zinnia
Krysantemum
Begonia
Julestjerner
Berbera
Hibicus
Pelargonia
Abrikos
Fersken
Brændenælde
Cikorie
Tornet salat


Symptomer

Symptomerne efter angreb af denne svamp kan være mangeartede. Frugter der angribes udvikler bløde,ofte let glinsemde, rådområder (blødråd) som oftest overtrækkes med et kridhvidt mycelium. Det er karakteristisk at sygdomsforløbet går særdeles hurtigt når forholdene (temp og fugtighed) er optimale. Gulerødder med begyndende angreb kan i en fugtig plastikpose være totalt rådne i løbet af få dage.

Angreb på planter i vækst kan også hurtig udvikle sig. Salat planter angribes ofte fra bunden og klasker i løbet af få dage sammen.

Sclerotinia sclerotiorum

Typisk angreb af storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) på salat
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Et sikkert symptom er de såkaldte hvileknolde (sklerotier) der udvikles i forbindelse med det hvide mycelium. Disse er i stand til at overleve i flere år i jord (op til 7 år er nævnt i litteraturen) og opbevaringsrum, uden at der er planter tilstede.

Sclerotinia sclerotiorum

Også på salat udvikles de typiske sorte hvileknolde (pilen) (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.



Sclerotinia sclerotiorum

Storknoldet knoldbægersvamp på jordbær ses sjældnere og kun under meget fugtige forhold. (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.



Sclerotinia sclerotiorum

Nærbillede af sklerotier. (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.



Sclerotinia sclerotiorum

Storknoldet knoldbægersvamp på bønne. (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Sclerotinia sclerotiorum

Udvikling og symptomer af storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) (Agrios, 1988).


Udviklingsforløb

Angreb af storknoldet knoldbægersvamp kan komme fra flere fronter.

De tidligere nævnte overvintrende hvileknolde som findes i jorden, kan spire med enten et mycelium eller dannelse af de såkaldte apothecie. De sidste er en slags paddehatte (i miniformat), som vi kender fra de "højere svampe".
Sådanne apothecier kan ses herunder:

Sclerotinia sclerotiorum

Apothecier af Storknoldet knoldbægersvamp på raps .Dyrket i petriskåle i laboratorium (Sclerotinia sclerotiorum)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

De er kun ca ½-1 cm store.

Myceliet kan vokse ind i rødder og blade der rører ved jorden. I apothecierne udvikles ascosporer som er svampens kønnede stadie.
Disse ascosporer kan spredes med vinden og inficerer blomster, blade og stængler.
Samtidig smitter planterne hinanden ved berøring. Dette er især tilfældet under lagring.

Svampen ynder høj luftfugtighed og temperaturer fra 15-25 gr. c.

Modforanstaltninger

  • Sædskifte. Da svampen kan ligge i jorden i flere år som hvileknolde, er det vigtigt at der ikke dyrkes samme kultur år efter år.
  • Plantearter. Undgå modtagelige planterarter tæt op af hverandre.
  • Rengøring og desinfektion. I forbindelse med opbevaring af frugt og grønt er det vigtigt at kasser og rum gøres rene efter brug
  • Planteafstand. Stor planteafstand mindsker risikoen for kontaktsmitte
  • Undgå overbrusning. I de tilfælde hvor der er tale om blomster infektion bør man undgå overbrusning i blomstringsperioden.
  • Modstandsdigtige sorter. Så modstandsdygtige arter/sorter hvis sådanne findes.


eller
    I erhvervet anvendes midlerne:
    • Amistar (azoxystrobin)
    • 1)Constans (Coniothyrium)2)
    • 1)Trianum-G (150000000000 CFU/kg Trichoderma harzianum T-22 )

    • se evt: Middeldatabasen
    1) Biologiske bekæmpelsesmidler der skal bruges forebyggende.
    2) Ikke længere godkendt
    Biologiske midler med indhold af trichoderma svampe angives at have en bekæmpende effekt på storknoldet knoldbægersvamp.

    Opdateret d. 13.2.2017
    Til forsiden