Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Nyttedyr

Næbtæger"(Anthocoris)

De gratis hjælpere..?

Atractotomus mali
Et af de mest effektive nytte på friland er disse såkaldte næbtæger.
På billedet er det alm. næbtæge også kaldet skinnende bladlustæge (Anthocoris nemorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Generelt om tæger

Navne

Pirate Bugs (English)

Næbtæger

De fleste af os har tit set disse slange og hurtige dyr kravle rundt på vores kroppe når vi om sommeren ligger og daser. De kommer flyvende og lander på os, eller falder ned fra vegetation vi går igennem. Er man lidt uheldig/heldig kan man undertiden mærke et lille prik i huden. Især hvis de er tørstige. Næbtæger har intet at gøre med de små tæger som vi kalder flåter, men som i virkeligheden er en slags mider.
Nej næbtægerne er i særdeleshed nyttedyr der ganske gratis hjælper os med at reducere bestanden af skadelige insekter i haver og plantager.

Det er iøvrigt et af de nyttedyr som det er lykkes at opdrætte under kunstige forhold og så udsætte dem i plantager, eller i haver hvor de kan tage sig af uønskede skadedyr.

Næbtægerne tilhører Familien (Anthocoridae) - Bladlustæger, hvoraf der findes ca. 25 arter fritlevende i Danmark (måske flere). Det er også i denne familie at vi finder bladlustægen Orius som i stor stil anvendes til biologisk bekæmpelse i væksthuse.
I det føgende neskrives 2 nærtstående arter: (Anthocoris nemorumm) Alm. Næbtæge eller skinnende bladlustæge og (Anthocoris nemoralis) som ikke har noget Dansk navn, men nogle kalder den for "pærebladlopperovtægen" .

Anthocoris nemorum Anthocoris nemorum
Til venstre ses den voksne næbtæge og til højre nymfestadiet. Også her er der stor forskel på ung og gammel
.(Anthocoris nemorum). Foto: Magnus Gammelgaard.


Livscyklus

Det er både nymfer og voksne som har skadedyr på menuen. A.nemorum spiser især baldlus, mider, æg af bladlopper og sommerfugle samt unge, små larver. Det gør A.nemoralis også, men denne art har en stor præference for bl.a æg om nymfer af pærepbladlopper, der er et stor problem i Danmark. Det danske firma Bioproduction opbygget produktionsmetoder, så de kan levere disse dyr. I pæreplantager foreslår man således at udsætte mellem 1000 og 1500 voksne dyr pr Ha. For ikke at de voksne skal flyve væk umiddelbart efter udsættelsen anbefales det også at udsætte nymfer

Overvintringen foregår som voksen. Dette er et af de fortrin som gør disse insekter til gode skadedyrsbekæmpere. Det betyder nemlig at de er tilstede på et tidligt tidspunkt i sæsonen og kan være med fra starten. Æggene lægges på bagsiden af bladene. Tilstedeværelses af æg kan opdages ved at der undt om ægget er en smule rødfarvning af bladvævet. Æggene er indsat i selve bladvævet lige under overhuden. Det hvide virkelrunde "æglåg" er det eneste der umiddelbart kan ses af selve ægget. Det har vist sig at der på blade, hvor der i forvejen findes honningdug (blasluseekskrementer), lægges flere æg end på helt rene blade.
Nymferne er ligesom de voksne gode predatorer (rovdyr).
Næbtæger har flere generationer pr år. De findes på æbler,pærer og andre frugttræer og buske samt langt de fleste løvtræer og også til tider på nåletræer. De er gode til at fonde de steder hvor der er brug for deres indsats.

"Modforanstaltninger"

Som nævnt er næbtægerne nogle af vores vigtigste nyttedyr. I erhvervet forsøger man derfor at bevare dem. Sprøjtninger med insekticider kritiske, for disse tæger. Især de såkaldte pyrethroider (bestemte insekticider) er særdeles skadelige.
Er det nødvendigt af andre grunde at sprøjte, er det vigtigt at der i plantager findes opholdssteder, refugier, hvor tægerne kan rekreere og spredes fra. Læhegn med blandet løvtræ er at betragte som noget sådant.
  • Undgå sprøjtning med insektmidler: talrige eksempler i forsøg med bekæmpelse af pærebladlopper har vist at visse insekticider er særdeles skadelige for disse næbtæger. Det drejer sig derfor om at reducere sprøjtningerne til et absolut minimum, især tidligt på sæsonen, eller vælge at bruge insektmidler der er skånsomme over for tægerne.
  • Biodiversitet: Det er vigtigt at der findes miljøer hvor disse tæger kan leve og formere sig. Tægerne spiser også pollen, hvorfor blomstrende afgrøder i nærheden kan være gavnlige. Forskellige træer og buske har mange forskellige insekter som er fødegrundlag for næbtægerne. I haverne er det derfor vigtigt at kunne frembyde denne magfoldighed.


Kemisk Bekæmpelse

Man bør ikke fortage kemisk bekæmpelse af dette skadedyr.


Opdateret d. 20.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict