Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Pærebladlopper (Cacopsylla pyri )

Syn:Psylla pyri



Hvem gør pærebladene klistrede.....................?

Pærebladlopper
Nymfer af pærebladlopper i forskellige stadier suger på de nye skud. (Cacopsylla pyri)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pærebladloppen

Bladloppefamilien (Psylloidea) har en del medlemmer som fra tid til anden kan optræde som skadedyr på vore dyrkede planter. Pærebladloppen er så absolut en af de alvorligste. Tidligere var det især i den sydlige del af landet man havde problemer, men de senere år har den bredt sig nordpå.

Der findes i Danmark 3 arter Brunplettet pærebladloppe (Cacopsylla pyri), der er den almindeligste og som derfor beskrives her, stor pærebladloppe (Cacopsylla pyrisuga) og gul pærebladloppe (Cacopsylla pyricola).

Den seneste debat om global opvarmning kunne hvis prognoserne ellers holder stik, nok også indeholde pærebladloppen, der måske vil få et større udbredelsesområde i Danmark.

Cacopsylla pyri
Disse askesorte belægninger på vintergrenene, er et resultat af sidste års kraftige angreb Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pærebladloppe
På lune dage i april kan parringen iagttages (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Pærebladloppe
Den voksne pærebladloppe starter sin æglægning før løvspring (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Nylagte æg
Sådanne glinsende gule æg er lette at få øje på. Især hvis man er i besiddelse af en lup(Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Glinsende fedtede dråber, eller klistrede nye skud på pæretræerne om foråret, er ofte noget af det første der indikerer at man har besøg af pærebladlopper. Er antallet begrænset sker der ikke så meget ved det, men er forholdene ideelle kan opformeringen blive næsten eksplosionsagtig.

Den primære skade som pærebladlopperne forårsager ved deres sugning på nye skud, er reducering af skudvæksten, samt påvirkning af udbyttet det kommende år. Værre er ofte at nymferne udskiller sukkerholdige ekskrementer, kaldet honningdug. Denne klistrede substans giver grobund for de såkaldte branddugsvampe, der efterhånden danner en sort belægning på nye skud og frugter. Ved kraftige angreb hæmmes fotosyntesen stærkt og tilvæksten reduceres kraftigt.

Den sukkerholdige belægning tiltrækker myrer, men hvad værre er at også hvepse tiltrækkes. Dette sker især i frugtplukningsperioden og gør det lidet tiltrækkende at være frugtplukker.

Findes den sorte belægning på pærerne er disse ikke særligt appetitlige.

Æg af pærebladlopper
Når de nye knopper springer ud lægges æggene her (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Biologi

Pærebladloppen overvintrer som voksen i forbindelse med grenkløfter og andre sprækker samt på tørrede nedfaldne frugter. Tidligt om foråret, sidst i marts først i april måned, når temperaturen når over 10°C, kommer de voksne bladlopper frem og indleder straks parringen. Efterfølgende lægger hunner æg på grene eller knopper. Æggene er først lyst gule, 0.3 mm x 0.1 mm store. De bliver mørkere efterhånden som klækketidspumktet nærmer sig. Tiden fra æglægning til klækning er meget afhængig af temperaturen og kan således strække sig fra 5-25 dage.

De nyklækkede nymfer trænger ind i knopperne hvor de straks begynder at suge. Herefter udvikles 2. nymfestadie. I alt går udviklingen over 5 stadier hvor man hos de 2 sidste tydeligt kan se vingeanlæg. De senere stadier kan ofte findes på bagsiden af bladene.

Pærebladloppen har flere generationer pr år. Er forholdene gunstige i form af varmt vejr uden for megen nedbør, kan der forekomme 2-3 generationer. Hos den første generation er antallet af individder ikke så talrige og skaderne som regel begrænsede, men i specielle år kan populationen antage enorme størrelser.

Går man en tur i en sådan plantage kan man faktisk høre de voksne bladlopper sætte af, når de forstyrres fra træerne. Det er normalt kun pærer som angribes. På æbler findes æblebladloppen der ikke tilnærmelsesvis giver de samme problemer.

Æg af pærebladlopper
Voksne pærebladlopper lægger æg på bladstilke (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Æg af pærebladlopper
Her er æggene lagt på et blad der senere har foldet sig ud. (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Æg af pærebladlopper
Sidste nymfestadie inden den bliver voksen (Cacopsylla pyri).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforholdsregler

  • Beskæring: Pærebladlopper opformeres især på unge friske skud. Beskæringsmåden kan altså have en hvis indflydelse på populationsudviklingen, ligesom rodskud bør fjernes, så de ikke er værter for en yderligere opformering.
  • Nyttedyr: som for mange andre skadedyr og deres bekæmpelse er det også hos pærebladloppen vigtigt, at give gode forhold for nyttedyrene. Især næbtægen (Anthocoris nemoralis) se: 
    Næbtæger
    , anses for at være særdeles vigtige for bekæmpelsen af pærebladlopper. Findes der mange næbtæger er disse i stand til at holde lopperne under kontrol
  • Netdækning: Er man i stand til at pakke træet ind i fintmasket net, vil man kunne forhindre udefra kommende voksne pærebladlopper i at foretage æglægning på træet.

Bekæmpelse

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Cypermethrin Maladan insektmiddel bayergarden.dk

Kemisk bekæmpelse er særdeles skadelig for næbtæger!

I erhvervet anvendes
  • Fibro (797 g/l paraffinolie )
  • Movento (Thiacloprid)
  • Karate 2,5 WG (lambda-cyhalothrin)


Også i erhvervsfrugtavlen har man erfaret at det er vigtigt at tage hånd om nyttedyrerne. Det er er en kendt sag at brug af bekæmpelsesmidler der skader tægerne bør undlades, hvis man ikke senere skal løbe ind i problemer med pærebladlopper.

Udsprøjtning af magnesium- og kaliumsalte har været anvendt som bekæmpelsesforanstaltning, da de er istand til at fjerne den kraftige sukkerholdige honningdug og dermed udtørre pærebladlopperne.Der anvendes f.eks 6-7 kg Magnesiumsulfat (Bittersalt) pr. ha.

Biologisk bekæmpelse

Har man ikke næbtæger i plantagen er det muligt at købe og udsætte sådanne.

Opdateret d. 28.1.2017


Opdateret d. 19.2.2007