Til forsiden
Aktuelle skadedyr og svampesygdomme - November


"Vinterdepressioner ?"



November..så blev det rigtigt efterår. …………….

Prognosen for måneden siger:
  • - Gennemsnitstemperatur: 4,7 0C
  • - Nedbør : 79 mm
  • - Antal solskinstimer 59


Årstiderne varierer med temperatur og fugtighed, solskin og skydække aktivitet og pauser .Det er tid til det sidste !.
Heldigvis for det. Er det ikke netop denne ustyrlige variation og mangfoldighed, der gør at aktiviteter i naturen, det at forsøge at ændre eller spille med, er en så livgivende foreteelse , at den burde være et fast indehold i den danske sundhedspolitik.

Ikke mindst her i den mørke tid, har vi brug for at komme udenfor og opleve haven. Set indefra ser det hele lidt dødt ud, men kommer man først derud, hvilket kan kræve lidt overvindelse -indrømmet, venter der mange oplevelser.

Mange såkaldte vinterdepressioner kunne være undgået hvis dette råd blev efterlevet. Skadedyr og plantesygdomme er normalt irriterende og nedslående, men kan set i naturens sammenhæng vendes til noget interessant.

Gør noget for fuglene. !

Bær på Cotoneater
Endnu er der masse af føde for de bærspisende venner.
Foto: Magnus Gammelgaard




Opsætning af fuglekasser som sikrer en større fuglepopulation kan gøre en forskel. Især i forårsperioden kan mejsefugle fortære store mængder skadedyr, men også stære kan være gode hjælpere ved f. eks gåsebilleangreb. Der findes gode vejledninger på nettet hvis man kigger efter fuglekasser.
Fodring i den kolde tid er en selvfølgelighed for enhver haveejer.

Er skadedyrene døde nu ?

Skadedyrene udendørs er på nuværende tidspunkt i dvaletilstand hvor de, afhængig af art overvintrer som æg, larve, puppe eller voksen. Uanset vinterens strenghed skal de nok overleve.

Tidligere sagde man at en mild vinter betød gode overlevelsesforhold for skadedyrene. Man glemte imidlertid at også nyttedyrene havde gode forhold .

Kompostbunken.

kompost
Tømning af kompostbunken er altid en oplevelse.
Foto: Magnus Gammelgaard




Et sted hvor der imidlertid stadig er stor aktivitet er i kompostbunken. Har man lyst at tømme den nu bør man lade børnene hjælpe til. Det findes en mangfoldighed af liv som de små poder vil elske at udforske. På Bibliotekerne eller i boghandelen findes litteratur om emnet.
Måske får børnene lyst til at påbegynde en insektsamling (insekter sat på nåle) eller blot forsøge at finde ud af lidt mere om de små kræ. Der findes masser af vejledning om dette emne på nettet, under fællesnævneren entomologi.

Se i øvrigt hvad jeg selv fandt i kompostbunken  kompost.htm.



Efterårsgravning.

Har man nu fået udbragt komposten vil det ofte være formålstjentlig at få den gravet ned !
Det er vigtigt at gøre det når man har lyst, samt kun at tage et lille stykke ad gangen. Forcering med efterårs gravningen koster dårlige rygge !

Hvorfor grave køkkenhave ?. Her er 4 gode grunde
  • Komposten blandes ned i jorden - større ilt indhold
  • Forbedring af jordstrukturen, øger antallet afgavnlige mikroorganismer
  • Frosten vil i løbet af vinteren smuldre jorden
  • Ukrudtsbekæmpelse, mange arter større ukrudt bliver kvalt når det kommer ned i joden

Efterårsgravning
Efterårgravning....små bidder af gangen.
Foto: Magnus Gammelgaard




Undlad iøvrigt at fræse jorden om efteråret. Jorden er for fugtig til fræsning hvorved jordstrukturen bliver ødelagt.

Mus

Som tidligere beskrevet kan mus være et stort problem. Det er markmusen der nu søger tæt på vore huse. Udover at forårsage gnav på træer og er det meget almindeligt at de kaster sig over vore egne forråd. Har man æbler stående i kasser kan disse sikres mod museangreb. Læg et stort stykke plast ud over et bord så plasten hænger ned langs siden. Stil kasserne oven på plasten. Musene skal nu for at få adgang til delikatesserne forcere plasten. Det kan de ikke !

Alternativt kan udlægges musegift og sættes fælder, som også nedbringer risikoen for at få uventet besøg inde i huset.

Harer og rådyr

Nyplantede træer, især frugttræer er udsatte. Besøg af haren kan være en sjov oplevelse, dog ikke når det går ud over de nyplantede træer. Kyllingetråd eller anden fintmasket ståltråd sat rundt om stammen er en god beskyttelse. Sværere er det med rådyr en indhegning med såkaldt dyrenet i 180 cm´s højde er effektiv men også besværlig. Der findes mange råd om hvordan man undgår rådyrbid lige fra ophængte menneskehår over blafrende plastikstrimler, til ildelugtende æteriske olier. Der er dog delte meninger om effektiviteten af disse råd.

Græsplænen



Mos angreb i efterårsplænen.
Foto: Magnus Gammelgaard


Når nu de fleste blade er faldet bør man endelig lade dem ligge, i hvert fald hvis de lander i bedene. Større ansamlinger, bunker på græsplænen er ikke godt og bør fjernes bl.a. på grund af såkaldt sneskimmel. Sneskimmel er en svampesygdom som trives ved ret lave temperaturer og som især er ødelæggende hvis græsset i lang tid er dækket af sne eller blade. Læs mere om denne sygdom på hjemmesiden. De opsamlede blade kan så herefter benyttes til at dække andre planter som beskyttelse for vinterkulden.

Mos er et af de største problemer i græsplæner. Her i efteråret hvor jordtemperaturen endnu er høj stortrives mos.

Normalt bekæmper man mos i foråret, men det kan udmærket lade sig gøre også her om efteråret. Sprøjtning med jervitriol er ret effektivt og stopper mosvæksten (mosset bliver sort). Har man en kraftig mospels over store dele af plænen, vil det nok være tilrådeligt at vente til foråret ( det er lang tid at se på de sorte områder).

Læs mere på : mos.htm



Fodspor på plænen. Skader efter færdsel på frosset græs.
Foto: Magnus Gammelgaard


Pas i øvrigt på når du færdes på græsplænen her i efterår-/vinterperioden. Plænen er særdeles følsom for færdsel. I perioder hvor græsset er stivfrosset, kan en vandretur rent bogstaveligt sætte dybe spor.
Græsset skades hvor man træder, det skal nok komme igen, men først et stykke tid hen i foråret. Måske er vinteren til at planlægge nogle stier der gør færdsel hele året lidt lettere.

Ud skal vi !

Roserne

Der har i år været særdeles kraftige angreb af svampesygdommen stråleplet. Denne sygdom får bladene til at falde af. Disse blade bør rives væk så de ikke ligger som smittekilde til næste år.
I øvrigt var det måske en ide at få erstattet nogle af de gamle roser med nye sorter der ikke er så modtagelige for stråleplet.
Det er bedst at plante nye roser i ny jord hvor der ikke tidligere har været roser roserne er en af de plantearter der ofte resultere i såkaldt jordtræthed.

Æbler og pærer

Som hos roserne er det en god ide at rive bladene sammen og lægge dem i kompostbunken. Her er det æbleskurv som er problemet. Angrebne blade er smittekilde til starten på sygdommen til næste år.

Mange skadedyr eller deres æg overvintrer på grenene. Det gælder æblebladlus, spindemider og viklerlarver. Det kan hjælpe at foretage såkaldte vintersprøjtninger med vegetabilske olier, f. eks Florina specialolie.

Hindbær.

Læsere der har plantet den sene hindbærsort Autumn Bliss har i år kunne glæde sig over masser af bær og det vigtigste, bær uden orm. I modsætning til andre hindbær klippes grenene af denne sort i løbet af vinteren helt ned til jorden. Hos de øvrige sorter skal man, hvis man ikke har fået det gjort endnu, fjerne de gamle skud og bevare dem som er kommet i år.

Indendørs

Når det udendørs er sat på vågeblus får vi tid at beskæftige os lidt med de indendørs planter. I de fleste tilfælde er manglen på lys den begrænsende faktor for vækst. Så derfor, flyt planterne så langt ud til vinduerne som muligt. Der kan suppleres med kunstigt lys fra dertil indrettede vækstlamper, men dette skal kun opfattes som et ganske lille tilskud.

Har man mulighed for ikke at anbringe sine planter oven over radiatorerne er det en god ide at undgå den høje temperatur og udtørring til følge. Når der er mangel på lys skal de øvrige faktorer der fremmer væksten nedsættes, altså også temperaturen. Angreb af skadedyr i potteplanter er ret almindeligt og man bør gøre noget ved det inden det bliver for voldsomt.
De almindeligste er spindemider, bladlus, trips, mellus, uldlus og skjoldlus.
Insektsæber har en række fordele i forbindelse med indendørsplanter og virker bredt på mange Skadedyr. Desuden er det muligt at anvende biologisk bekæmpelse. Det er imidlertid vigtigt at vide hvilket skadedyr man har for at opnå den fulde effekt af behandlingen. Se hjemmesiden hvor der findes råd og vejledning.


Opdateret d. 20.1.2012
Til forsiden