Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Øresnudebiller - Væksthussnudebiller (Otiorrhynchus ssp.)

Voksen øresnudebille. Billerne ses sjældent om dagen. 
Foto: Magnus Gammelgaard





Inden for Danmarks mere end 3000 billearter findes en spøjs familie med omkring 450 arter vi kalder for snudebiller. Snudens længde og udformning med munddelene placeret i snudespidsen, gør dem til specialister hver på sit planteområde. Billetklip i bladkanter og "stikmærker"på stængler er typiske symptomer og eksempler på arter med forskellig snudelængde.

Hos nogle arter mangler flyvevingerne og dækvingerne er vokset fast til bagkroppen. Når man ikke kan flyve må man gå og det gør de så.

En gruppe af snudebiller kaldes for øresnudebiller, på grund af følehornenes placering i en øreformet fordybning. Inden for denne gruppe finder vi væksthussnudebillen (Otiorrhynchus sulcatus). Når man i daglig tale nævner øresnudebiller er det ofte denne art man mener.

Udseende
Den voksne bille er 0,8-1,0 cm lang. Som nyklækket er den sort med tydelige gule pletter på dækvingerne. Efterhånden slides disse gule pletter væk ligesom billen med tiden bliver mere gråsort.

Æggene er ca. 0,5 mm i diameter og som nylagte helt hvide. I løbet af få dage ændrer de farve til det brunlige.

Larverne er hvidlige, lemmeløse med et tydeligt brunt hoved. De opnår en længde på ca 1 cm før de forpupper sig.

Symptomer



Kraftige gnav af den voksne Væksthussnudebille på Hedere/Efeu.
Foto: Anne Bøgh Andersen






Senere kommer der larver i jorden der æder rødderne.
Foto: Anne Bøgh Andersen





Jorbærplanter med dårlig vækst på grund af angreb af snudebillelarver.
Foto: Magnus Gammelgaard




Jordbærblad med kraftigt gnav af øresnudebillen.
Foto: Magnus Gammelgaard




Når man forstyrrer billerbe lader de sig falde, lægger sig om på ryggen og "spiller døde".
Foto: Magnus Gammelgaard




Denne pimula står ikke til at redde. I jorden findes larver af øresnudebillen.
Foto: Magnus Gammelgaard


Øresnudebillen har et særdeles stort værtplanteregister.
Der nævnes i Danmark over 200 forskellige planter hvor Rhododendron, Azalea, Primula , Taks, Cyclamen, Kalanhoe og jordbær er nogle af de vigtigste.



Nærbilleder af voksen øresnudebille
. Foto: Magnus Gammelgaard





Typiske "billetklip på Rhododendron.
Foto: Magnus Gammelgaard



Nærbillede af bladgnavet som er foretaget af den voksne bille.
Foto: Magnus Gammelgaard



Døde planter forårsaget af kraftige larvegnav på planternes rodhalse.
Foto: Magnus Gammelgaard



Nærbillede af gnav på rodhalsene af Rhododendron.
Foto: Magnus Gammelgaard


De tydeligste symptomer er gnav på blade, de såkaldte billetklip.
Billerne kan kun gnave fra bladkant og ind mod midten. Finder man blade med huller kan disse derfor ikke være forårsaget af øresnudebillen.
Det er imidlertid ikke den voksne bille, men larven der for os plantedyrkere er problemet. Larverne æder rødder og ved kraftige angreb visner planterne. Nå disse planter trækkes op af jorden vil man opdage at de næsten er helt rodløse.
Det er ikke bare urteagtige vækster der er problemet.
Larverne går ikke af vejen for buske og mindre træer. Her er det ofte barken ved rodhalsen det går ud over.
Jeg har personlig set nyplantede solbærbuske hvor barken i de øverste 2 -3 cm ved jordoverfladen var totalt væk…ligeledes var fremtidsudsigterne.
Der ses tit skader når der foretages nyplantninger på steder hvor der tidligere har været angreb.
Den store udbredelse af "krukkeplanter" blandt havefolket har mange steder medført store problemer med øresnudebiller. Dog kun når der er tale om flerårige vækster hvor hele eller dele af pottejorden genbruges fra det ene år til det andet.

Krukker med planter, anbragt på terrasser virker nærmest som magneter for voksne biller der er ude for at finde et godt sted at lægge æg. Billerne søger ofte efter steder med lidt højere jordtemperatur, da dette giver et hurtigere udviklingsforløb.










1-2 døgn gamle æg, samlet i en petriskål.
Foto: Magnus Gammelgaard






Små larver af med typisk lysebrunt hoved fundet ved rødderne af primula.
Foto: Magnus Gammelgaard






Larver af væksthusnudebillen har ædt de fleste rødder på jordbærplanterne.
Foto: Magnus Gammelgaard






Nærbillede af larverne i jordbær.
Foto: Magnus Gammelgaard


Levevis og spredning De første angreb af øresnudebiller kommer ofte som et resultat af at man har anskaffet sig planter med etableret angreb. Enten fra andre plantesamlere eller fra planteskoler. Det er umuligt at undersøge nye planter for voksne, æg eller larver.
Der kan dog også være tale om indvandring fra naboen. De voksne biller har ingen flyvevinger, men kun sammenvoksede dækvinger og kan derfor ikke flyve. De kan dog vandre (anslået) 50-100 m.


Pupper af øresnudebillen. Foto: Magnus Gammelgaard




De voksne biller er nataktive. Om dagen gemmer de sig i revner og sprækker ved jordoverfladen, under nedfaldne blade og i sjældnere tilfælde oppe i planterne. Forstyrres de om dagen lader de sig falde til jorden og "spiller døde". De bliver tit liggende ½ til 1 min på ryggen, hvorefter de hurtigt vender sig om og kravler væk.





Livscyklus. Gengivet fra DEG- Grøn Plantebeskyttelse.

På friland har billerne kun én generation.
I juli måned kommer de nye biller frem og begynder at æde .
Efter ca. 14 dage (sidst i juli) begynder æglægningen som varer en månes tid.
Æggene stikkes ned i revner og sprækker ca. ½-1 cm dybde.
Klækningen finder sted 14 dage til 3 uger senere (afhængig af temperaturen). Ved 20 0C går der 10-14 dage, ved 10 0C er klækketiden 40 - 50 dage.
De nyklækkede larver begynder straks af æde af de ganske små tynde rødder, senere vælges tykkere.
Overvintringen sker som larver i 5 til 10 cm dybde, afhængig af temperatur. De voksne biller overvinter og dør det næste forår. I litteraturen anføres det, at enkelte biller kan fortsætte æglægningen det kommende forår inden de dør.
Forpubningen foregår i maj/juni måned. Og varer 3 til 4 uger.

Det er vigtigt at kende udviklings forløbet for at kunne få held med en eventuel bekæmpelse. Ofte dyrker vi planter kombineret med drivhus og friland. På grund af den højere temperatur går udviklingsforløbet derfor hurtigere.
Under optimale forhold hele året igennem kan der i væksthuse udvikles op til 4 generationer. Disse generationer vil derfor være sammenflydende så der findes æg voksne , larver og pupper på samme tid, hvilket gør bekæmpelsen særdeles vanskelig.

Bekæmpelse

Bekæmpelse

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Heterorhabditis sp.
Metarhizium anisopliae
Thiacloprid
Cypermethrin
Nematoder
1)Met52®
Calypso
Maladan insektmiddel
Bioproduktion Nyttedyr.dk
www.emarker.dk
bayergarden.dk
bayergarden.dk

1) Met52 er et nyt biologisk bekæmpelsesmiddel nu godkendt i Danmark, men kun til erhvervsmæssig brug.

Kemisk bekæmpelse af de voksne biller er vanskelig.
Gentagne sprøjtninger med malation gerne om aftenen kan have nogen effekt.

Kemisk bekæmpelse af larverne kan foretages med Thiacloprid (Calypso) både indendørs og udendørs ved udvanding.
Til erhvervsbrug findes imidacloprid som sprøjtemiddel. Det er imidlertid ikke godkendt til udvanding hverken erhversmæssigt eller for private.

Bekæmpelse af larverne kan også foretages biologisk ved udvanding af nematoder (små mikroskopiske rundorme) der inficerer disse. Det er særdeles vigtig at der behandles når larverne er til stede ( se levevis) samt at jordtemperaturen ikke er for lav.
Dette giver os under frilandsforhold 2 tidspunkter.

  1. i maj/juni måned, bekæmpelse af overvintrede larver.
  2. i august/september måned, bekæmpelse af dette års larver.
Hvis man venter til oktober måned risikerer man at jordtemperaturen er for lav til at denne bekæmpelsesform er effektiv.
Inficerede larver vil kunne "smitte" hinanden, men man skal ikke regne med at en enkelt bekæmpelse 1 år, vil kunne løse problemet i de kommende år.
Behandling med nematoder vundet stor udbredelse under erhvervsmæssige dyrkningspraksis.
Læs brugsanvisningen grundigt !

Modforholdregler
Undgå at hjemtage planter fra leverandører man ved har problemer med øresnudebiller.
Angrebne planter kasseres (herunder hele rod/jordklumpen). Ikke i kompostbunken hvis man vil udgå udvandring fra denne til næste år.
Har man planter der skal overvintres er det måske muligt at fjerne jorden og således larverne, før overvintringen.
Insamling af biller. Jeg har hørt folk sidde på lur i deres vinterhaver med lommelygter om natten for at fange de vandrende biller.
Dyrkning at kortvarige kulturer vil forhindre at billerne kan gennemføre et helt udviklinsforløb.
Nyplantninger foretages i god afstand fra inficerede arealer, hvis det er muligt 50 - 100 m.



Vil du læse mere om andre bladbiller kan du besøge: 
liljebille.htm samt
aspargesbiller
jordlopper.htm
æblesnudebille.htm
noeddesnudebille.htm

Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne side.

Opdateret d. 13.11.2016

Til forsiden