Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Snegle, slugs, snails

Snegle (Gastropoda)

En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien...

Sneglearter


Generelt om snegle

Vi kender dem alle sammen. Disse i længde og udseende så foranderlige dyr, som af nogen betragtes som spændendende og interessandte, med et ligeså spændende sexliv, af andre som ulækre slimede skadedyr, der fortærer nytte-/ og prydplanter og dermed gør livet surt for enhver haveejer.

De senere år med indvandringen og spredningen af den Iberiske skovsnegl (dræbersneglen) har ikke gjort snegleinteressen mindre , men det følgende vil vise, at der findes en lang række andre arter som også kan volde problemer som skadergører.

Jeg kan dog ikke lade være at henvise til en rigtig snegleelsker der samtidig har formået at delagtiggøre os andre i diise dyrs spændende liv. Besøg Bjørli på siden: http://www.vestrehus.dk/Dyresider/Snegle.htm

Arion hortensis Deroceras agreste

Til venstre ses havesneglen (Arion hortensis) som er almindelig i haverne. På marken er det især agersneglen (Deroceras agreste) man finder.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Sneglene deles op i såkaldte forgællesnegle, baggældesnegle og lungesnegle.

En anden måde at foretage opdelingen og som vi havefolk godt kan lide, er snegle med eller uden hus. På engelsk benævner man iøvrigt snegle med og uden hus som henholdsvis snails og slugs. Det er som regel den sidste gruppe der ofte volder os problemer.

Snegle hører til den dyregruppe der kaldes bløddyr som bla. er karakteriseret ved et stort vandindhold. De forskellige arter af snegle er dækket af et lag slim som beskytter mod udtørring. Ligeledes udskilles et lag slim under forfoden så sneglen kan bevæge sig frem. Det siges at denne slim er så sej at en snegle kan kravle på æggen af et barberblad uden at skære sig.

Sneglene er udtyret med øjne på stilke. De er ikke i stand til at registrere præcise billeder af omverdenen, men de kan sagtens se forskel på lys og skygge.
Snegle er forsynet med raspetunge hvilket ses, når de store arter har raspet på en algeoverflade. Sneglene er såkaldte hermafroditter hvilket betyder at de kan betragtes som både hanner og hunner. Alle individer kan således efter parring lægge æg som klækkes til nye snegle.

Sneglenes føderegister er stort. Svampe, alger, planterester døde og levende og sågar døde dyr. Det er som regel først nås de kaster sig over vore dyrkede planter at vi protesterer. Snegle har i øvrigt en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydningen af det organiske plantemateriale

Limax maximus

Snegleæg er ofte gennemsigtige eller helt hvide, afhængig af deres udviklingstrin. Her er det æg af den plettede leopardsnegl (Limax maximus).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Snegle gnaver huller i planterne. Hullerne er som regel uregelmæssige og findes inde på selve bladpladen, i modsætning til f.eks biller, der foretager deres gnav fra bladkanten og ind mod midten. Især grøntsager er udsatte. Salat og forskellige former for kål bliver tit gennemhullede af snegle. Sneglehuller i salatbladene kan vi normalt godt acceptere, men det kniber når vi (eller værre, gæsterne) finder selve dyret i salatskålen.
Alle der har haft jordbær i haven, kender også problemet med snegle i fugtige perioder. Sneglene kommer som regel kun frem fra deres skjulesteder om natten når det er fugtigt og de ikke risikerer at dø på grund af udtøring. Derfor kan de godt være svære at erkende. Tit kan glinsende slimspor dog give os et praj.
Hvis der ikke findes sneglespor må man ud om aftene efter mørkts frembrud med en lommelygte.
Nyfremspirede afgrøder er en lækkerbidsken for snegle og ofte er de istand til om natten at gnave hele grøntsagsrækken i bund, så vi tror at det er spiringen, der er noget galt med.

Naturlige fjender

Som hos andre skadedyr har også sneglene naturlige fjender. Pindsvin, løbebiller, padder og fugle anses for de vigtigste. Nogle spiser kun æg andre større eller mindre snegle afhængig af sneglearten. Det drejer sig om at få skabt så gode forhold i haven for disse dyr, som muligt. Det vil blandt andet sig at en have med mange skjulesteder og forskellige afgrøder, fremmer eksistensen af nyttedyrerne.

Tilstedeværelsen af den Ibiriske skovsnegl har ligefrem fået folk til at lede efter og nærmest indfange pindsvin til haven, en metode der dog ikke bør anvendes.

Modforanstaltninger

  • Renhold jorden: Snegle tåler ikke udtørring. Holder man jorden ren mellem sine afgrøder, bryder sneglene sig ikke om at kravle hen over den. Findes der hække eller planter tæt ved køkkenurterne, har sneglene et sted hvor de kan gemme sig om dagen.
    Dækning af den bare jord mellem rækkerne med forskelligt plantemateriale er et anbefalet princip i forbindelse med dyrkningen af køkkenhaven. Det er dog ikke særligt foreneligt hvis man ønsker at komme af med en snegleplage.
  • Løs og let jord: Snegle holder af at være på jord med mange knolde, hvorunder de kan gemme sig om natten. En let jord der nemt bearbejdes, er derfor bedre end en stiv knoldet lerjord. I denne sammenhæng kan man overveje at udføre en eller anden form for jordforbedring.
  • Karantæne: Især når det drejer sig om de større snegle som den iberiske skovsnegl, kan det være en idé at opbevare nye planter i karantæne for at stykke tid, indtil eventuelle snegleæg er klækket og sneglene kan findes.
  • Barierer: en lang række tiltag er forsøgt, især i forbindelse med den iberiske skovsnegl. Snegle hegn med elektriske ledninger, forskellige former for plader med ombukkede kanter. De virker, men er ret bekostelige og ofte tidskrævende, at opstille.

Bekæmpelse

  • Indsamling: det kan lyde næsten uoverkommeligt at skulle foretage indsamling. Udlægger man fugtige sække eller andet materiale, kan denne metode imidlertid effektiviseres betydeligt, da sneglene gemmer sig herunder om dagen.
    Forskellige former for fælder med lokkemiddel er udbredte. Såkaldte ølfælder i mange forskellige udformninger udnytter øllet som lokkemiddel.
  • Nematoder: Nematoder er små mikroskopiske rundorme der udvandes og aktivt inficerer sneglen. Her udskiller de bakterier som senere dyret sneglen. Nematoderne opformere sig i sneglen og kan herefter angribe nye snegle. Metodens effektivitet er ikke veldokkumenteret når det drejer sing om iberiske skovsnegle, men siges at være effektiv hos mindre snegle.
Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Ferrifosfat 1)


 Nematoder
Bonus Sneglemiddel, Ferrex Garden, Ferramol N, Snegl væk, Substral Sneglemiddel

Nemaslug
Protect Garden Ecostyle
Substral Garden
nyttedyr.dk Bioproduktion.dk
Ecostyle Haveselskabet


1): Midler med indhold af ferrifosfat er granulater til udstrøning som indeholder en, for andre end snegle, ugiftig jernforbindelse



Til forsiden


Opdateret d. 05.01.2023