Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Generelt om meldug

Stikkelsbærdræber (Sphaerotheca mors-uvae)

Sphaerotheca mors-uvae

Hvide til brunlige belægninger, her på solbærbusk, er det tydelige bevis på angreb af stikkelsbærdræber (Sphaerotheca mors-uvae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Hen på sommeren ses ofte hvide til brunlige belægninger på stikkelsbærbuskene. Både blade og skud og frugter kan angribes.
Angreb på blade og skud medfører ofte at tilvæksten standses før tid. Angreb på frugterne ses ofte som en hinde der tilsyneladende kan skrabes af med neglen.
Stikkelsbærret fremtræder uæstetisk og de færreste vil bryde sig om at spise disse.
Også solbær kan angribes (se billedet), det er endog ret almindeligt at dette sker. Angreb på solbærbuske medfører at skuddet stopper væksten. Ribs kan ligesom andre ribes arter angribes af denne svampesygdom.

Sphaerotheca mors-uvae

Hos stikkelsbær ses meldugsvampen som et hvidt, senere chokoladebrunt overtæk på bærrene (Sphaerotheca mors-uvae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Livsforløb

Stikkelbærdræber en en meldugsvamp (se e.v.t. meldug.htm
Som alle andre meldugsvampe lever den med sit mycelium uden på planterne, hvor også konidier (vegetative stadier) og sæksporehuse (kønnede stadie) udvikles.
Fra myleiet sendes sugeorganer (haustorier) direkte ind i plantecellerne, for at optage næring fra disse.
Smittepredningen sker om sommeren let ved at konidier spredes med vinden over store afstande.
Overvintringen sker dels som mycelium i forbindelse med skudspidser, dels som knopcellehuse i forbindelse med blade og grene.
Spredningen sker let i tørt vejr hvor sporene transporteres med vinden til nye buske. Sporene spirer på nye blade (især let ved hjælp af lidt fugtighed) og en ny cyklus er igang.

Angreb af stikkelsbærdræber er uhyre almindeligt både på stikkelsbær og solbær. Der er imidlertid stor forskel på de enkelte sorters modtagelighed.

Modforanstaltninger

I årenes løb er der i forbindelse med dyrkning i privathaver udviklet nogle foranstaltninger der kan hæmme udviklingen af stikkelsbærdræber.

  • Buskene skal stå frit og ikke i skyggen af andre træer eller bygninger.
  • I og omkring buskene holdes rent for ukrudt (begrænsning af fugtigheden).
  • Der gives rigeligt med fosforgødning, men gødskning med kvælstof og kali bør begrænses.
  • Om efteråret graves der imellem og under buskene, så e.v.t syge bær forsvinder ned i jorden.
Modstandsdygtige sorter:

Til privathaver anbefales solbærsorterne "Ben Alder" og "Titania" . Disse sorter er ret modstandsdygtige overfor stikkelsbærdræber.

Fra Claus Krogh Madsen der iøvrigt afprøver og studerer en masse forskellige sorter af stikkelsbær i sin egen have, har jeg modtaget følgende:

Sorter med god resistens/tolerance som man kan få på almindelige planteskoler er:
Hinnonmäki, rød og gul,
Captivator,
Invicta,
Mucurines,
På følgende adresse kan du se egenskaber for en række forskellige sorter.
http://www.insad.pl/files/journal_pdf/journal_2010_2/full20%202010(2).pdf

Andre sorter er beskrevet i bladet Grøn viden Fra Århus universitet. Det kan hentes gratis i PDF-format på adressen:
http://pure.au.dk/portal/files/455996/gvha173.pdf 

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke effektive bekæmpelsesmidler mod denne svampesygdom som er godkendt til privathavebruget

I erhvervet anvendes til bekæmpelse af stikkelsbærdræber følgende midler:
  • Tilt ( propiconazol )
  • Candit (kresoxim-methyl)
  • Kumulus S (svovl)
  • Signum (67 g/kg pyraclostrobin, 267 g/kg boscalid)

  • se evt: Middeldatabasen


Alternativer.

Der har i årenes løb være afprøvet en del alternative midler mod meldug (stikkelsbærdræber) se:altplantesygdomme.htm


Jeg modtager gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!
Til forsiden
Opdateret d. 15.12.2015