![]() |
|
![]() |
SvampesygdommeMeldugsvampe (Erysiphaceae)Agurkmeldug Jordbærmeldug Ahornmeldug Rosenmeldug Vinmeldug Egemeldug Stikkelsbærdræber Tomatmeldug Generelt om meldugsvampeAngreb af forskellige meldugsvampe er særdeles almindeligt på vore kulturplanter både inden- og udendørs, ja for den sags skyld også på mange af de vilde planter.De kridhvide "støvede" pletter, oftest på bladoversiden, der med tiden flyder sammmen til at dække hele bladpladen, er normalt et sikkert symptom på angreb af meldugsvampen. Meldug kan brede sig til stængler og kan i forbindelse med træer og buske også findes i overvintrenede grene eller knopper.
Typiske hvide belægninger på agurkbladene er et symptom på angreb af agurkmeldug (Erysiphe cichoracearum)
Foto: Magnus Gammelgaard ![]() Nærbillede af et sporebærer (Conidiephorer) samt (konidier) fra rosenmeldug. (Sphaerotheca pannosa) . Foto: Magnus Gammelgaard. Meldug hører til gruppen af svampe der benævnes som værende obligate parasitter. D.v.s. at de kun kan leve og formere sig i forbindelse med en værtplante, modsat andre svampe som f.eks gråskimmel, der er istand til at vokse på forskellige former for næringssubstrater. Meldugsvampene opdeles i en lang række forskellige grupper: Erisyphe, Leveillula, Microsphaera, Podosphaera, Odium, and Sphaerotheca, der alle er forskellige med hensyn til udseende og levevis. Typisk for meldugsvampe er også at de forskellige arter er meget værtspecifikke. Eksempelvis kan rosenmeldug ikke angribe æblemeldug og omvendt. Tit findes denne opdeling på slægtsniveau så æblemeldug på et æbletræ, kan angribe andre malusarter inden for slægten.
Mikroskopbillede af sporer der dannes i lange kæder. Sporerne knækker af og spredes med vinden. Her agurkmeldug (Erysiphe cichoracearum). Foto: Magnus Gammelgaard Varmt og tørt vejr begunstiger dannelse af sporer og spredning, medens sporespiringen på nye planter begunstiges af høj luftfugtighed, dog uden frit vand på bladene. Når en meldugspore spirer på bladoverfladen dannes først et vedhæftnigspunkt, hvorefter en hyfe vokser direkte ned i selve plantecellen. Herefter dannes det såkaldte haustorie der udsuger cellen for næring. Efter en tid dannes nye nye sporer som spredes med vinden til andre planter. Kraftige angreb af meldug er ofte ødelæggende når vi taler om spiselige afgrøder, hvorimod prydvækster sjældent går helt til grunde. Modforholdsregler:
Bekæmpelse Det kan normalt ikke anbefales at anvende kemiske svampemidler i privathaver, men følgende har en virkning mod meldug
"Huskeråd":Sprøjtning med skummetmælk har nogen bekæmpelseseffekt på meldug. Det kan ikke anbefales indendørs da lugten af sur mælk vil være gennemtrængende. Atamon som normalt bruges i forbindelse med syltning og konservering af madvarer indeholder natriumbenzoat. Dette stof har virkning på meldug. Der anbefales en koncentration på 40 ml Atamon i l liter vand. Der er risiko for bladskader ved sprøjtning i solskin eller på følsomme planter. Der gøres opmærksom på at det strengt taget ikke er lovligt at anvende Atamon til bekæmpelse af meldug. Stoffet er ikke godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel. Silicium: Dokumenterede undersøgelser viser at plantens indhold af grundstoffet silicium har betydning for angrebsgraden af meldug. Se :silicium.htm. Populært sagt det styrker plantens "immunforsvar". Der udføres i øjeblikket erhvevsmæssige forsøg i med tilsætning af silicium til gødningsvand af bl.a agurker. Padderokkeudtræk er rigt på silicium og det er sandsynligvis derfor at dette gamle huskeråd stadig er brugbart. Se: altrecept1.htm og altplantesygdomme.htm. Plantebeskyttelsesmidler med indhold af propiconazol anvendes i landbruget til meldugbekæmpelse og er særdeles effektive. Disse midler er dog ikke til rådighed for havebruget. Opdateret d. 7.12.2009 |