Hvad er det for hvide vattotter på mine Rhododendron..?
Voksne hunner med ægsække på
Rhododendron fotograferet 31 maj 2022 (Pulvinaria
rhododendri)
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne (Kameliaskjoldlus)
Lange woldopluis (Dutch)
Camellia cottony scale (English)
Camellia pulvinaria (English)
Camellia scale (English)
Cushion scale (English)
Cochenille du camélia (French)
Cochenille flocconeuse (French)
Kermès du camélia (French)
Pulvinaire du houx (French)
Tubaki-wata-kaigaramusi (Japanese)
ツバキワタカイガラムシ(Japanese)
продолговатая подушечница (Russian)
чайная подушечница (Russian)
Cocciniglia fioccosa (Italian)
Cochinilla algodonosa de la camelia (Spanish)
Kameliaskjoldlus
Det
er ikke kun Kamelia denne skjoldlus angriber - tværtimod har denne art
en lang række værtplanter som er udbredt i de Danske haver. Det
er dog især planter med stedsegrønne blade som foretrækkes af denne
art.
P. floccifera stammer fra Asien og det er usikkert hvornår den er
kommet til Europa - formentlig i 1970 erne. Dog findes en beskrivelse
af et fund i Botanisk haves væksthuse omtalt i "Haveplanternes
Skadedyr" fra 1950.
Her i løbet af de seneste år har arten bredt sig i
Rhododendronplantninger flere steder i Europa og således også i
Danmark. De værste skader skyldes skjoldlusenes udskillelse af
sukkerstoffer ("honningdug") hvilket giver grobund for forskellige
såkaldte branddugsvampe. Disse svampe er i sig selv ikke skadelige for
planterne. Det nedsætter dog fotosyntesen og den æstetiske oplevelse af
det grønne Rhododendron-løv.
Måske er det klimaet der har ændret sig, netop så denne skjoldlus art
har fået gode livsbetingelser.
Der findes mange fantastiske Rhododenronbeplantninger i Danmark, for
ikke at tale om alle samlere af netop denne slægt. Derfor bør
forekomsten af Camelia-skjoldlusen tages alvorligt og udbredelsen
forsøgt
begrænset.
Kemisk bekæmpelse er næppe en mulighed.
Forveksling
Der er i øjeblikket usikkerhed med hensyn til artsbestemmelsen idet kun
ganske få morfologiske forskelle adskiller arten Pulvinaria floccifera
fra en anden og mere kendt art nemlig
hortensiaskjoldlusen
Pulvinaria hydrangea.
Hortensiaskjoldlusen angriber dog fortrinsvis de løvfældende buske.
Udseende og levevis
Det er især den mørkfarvede svampebelægning på
bladenes overside der afslører skjoldlusenes tilstedeværelse. Finder
man disse er det næsten sikkert der findes skjoldlus højere oppe i
busken. Selv få skjoldlus udskiller store mængder sukkerstof, der er
grobund for branddugsvampene.
I begyndelsen af juni måned træffes de voksne hunner igang med deres
æglægning og her ses de typiske hvide ægsække som små vattotter i
enden af selve moderlusen. Hanner findes, men lever kun få dage
så formeringen sker
fortrinsvis ved "jomfrufødsel" (uden befrugtning).
Når
æggene klækkes i slutningen af juni fremkommer de såkaldte vandrelarver
(crawlers). De er lyst brune og meget små, under 1 mm og det kræver en
lup
for rigtigt at kunne betragte dem. Vandrelarverne (1. nymfestadie)
finder et sted hvor de kan suge plantesaft enten på bladenes underside
eller på stænglerne. Herefter sætter de sig fast og udvikler sig til
det der kaldes 2. stadie nymfer. I modsætning til mange andre arter af
skjoldlus mister de dog ikke evnen til senere at kunne bevæge sig. I
august-september måned efter et hudskifte, fremkommer 3. nymfestadie af
2-4 mm store flade, brunlige nymfer. Det er i dette stadie
overvintringen sker. Disse nymfer kan findes på bladundersider og på
stængler. Til foråret udvikles igen de voksne æglæggende hunner.
Kamelieskjoldlusen har således en generation om året
Kameliaskjoldlus
er kendt for at angribe et stort antal forskellige
planter, dog fortrinsvis stedsegrønne. I litteraturen nævnes
Rhododendron, Camellia, Enkianthus, Taxus, Juniperus, Kalmia, Magnolia,
Sarcococca, Calicarpa, Ilex, Hedera, Hydrangea, Acer, Vaccinium m. fl..
Måske er der dog i nogle tilfælde tale om en forveksling med
Hortensiaskjoldlusen
Ses
bort fra hannerne kan Kameliaskjoldlusen ikke flyve. Den lokale
spredning kan ske med vinden, måske på jorden fra plante til plante og
måske med fugle. Vi kan også selv være med til det, når vi flytter
rundt
på planter eller plantemateriale.
Spredningen over større afstande foregår med planter eller
plantemateriale
Udviklings forløbet for
Kameliaskjoldlusen (Pulvinaria
rhododendri).
Illustration:: Magnus Gammelgaard.
Her ses overvintrede nymfer i
2. til 3. nymfestadie fotograferet i midten af maj
(Pulvinaria
rhododendri).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses hunnerne lige før de
begynder æglægningen. Fotograferet sidst i maj (Pulvinaria
rhododendri).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Efter æglægningen dør den
voksne hun og man kan finde disse hvide rester af ægsækkene på bagsiden
af bladene (Pulvinaria
rhododendri).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her ses æglæhhende hunner med
de typiske hvide ægsække (Pulvinaria
rhododendri).
Foto Magnus Gammelgaard
Den klistrede, sukkeragtige
substans der udskilles fra skjoldlusene er giver grobund for såkaldte
branddugsvampe.
Foto Magnus Gammelgaard
Modforanstaltninger
- Undgå
spredning: De æglæggende hunner kan ikke flyve så det er helt afgørende
at undgå spredning af dette insekt. Undersøg nye planter grundigt. Især
de små nymfer i 1-2 nymfestadie er dog meget svære at finde.
- Karantæne: Det er en god idet at holde nyindkøbte planter i
karantæne i god afstand fra andre modtagelige planter i mindst 1 år.
Naturlig bekæmpelse
Der
findes snyltehvepse som angriber skjoldlus, men udbredelsen er disse er
ukendt og betydningen lige så. Måske er den invasive art
Harlekinmariehønen. Således beretter entomolog Hans Peter Ravn fra
Københavns Universitet om store forekomster af pupper af
Harlekinmariehønen fundet på træer hvor der tidligere var angreb af en
nærtstående skjoldluseart, Pulvinaria regalis (Kongeskjoldlusen)
Kongeskjoldlusen var tidligere ret udbredt i "bytræer", men er nu
næsten forsvundet.
Helekinmariehønen har efterhånden bredt sig til det meste af landet .
Se fotos
https://www.plantesygdomme.dk/Harlekinmariehoene/index.html
https://www.plantesygdomme.dk/Harlekinmariehoene%202/index.html
Eller læs om Harlekinmariehønen her:
Harlekinmariehønen
Biologisk bekæmpelse
Det Hollandsske firma
Entocare
forhandler larver af den 4 plettede mariehøne Exochomus
quadripustulatus til bekæmpelse af Hortensiaskjoldlus.
Samme firma markedsfører en snyltehveps (Coccophagus) til samme formål.
Det er ofte svært at få udsatte nyttedyr til at fungere udendørs
Bekæmpelse
Læs under
"skjoldlus"
Bekæmpelse
Afklipning af inficerede grenpartier er en mulighed,
men det er svært at lokalisere de ganske må nymfer. Det kan være en god
idé at fjerne grene med æglæggende hunner som er til at få øje på
Kemisk Bekæmpelse
Siltac SF der består af
silikone polymere forbindelser nævnes som en mulighed, men det
virker uoverskueligt at behandle større buske.
Se evt. generelt om skjoldlus
skjoldlus.htm
Gåde råd til bekæmpelse af Kameliaskjoldlus modtages gerne !
Opdateret d. 27-10-2024