Rododendronskjoldlus (Pulvinaria rhododendri) (Syn:Pulvinaria floccifera)

Hvad er det for hvide vattotter på mine Rhododendron..?

Navne (Kameliaskjoldlus)

Lange woldopluis (Dutch)
Camellia cottony scale (English)
Camellia pulvinaria (English)
Camellia scale (English)
Cushion scale (English)
Cochenille du camélia (French)
Cochenille flocconeuse (French)
Kermès du camélia (French)
Pulvinaire du houx (French)
Tubaki-wata-kaigaramusi (Japanese)
ツバキワタカイガラムシ(Japanese)
продолговатая подушечница (Russian)
чайная подушечница (Russian)
Cocciniglia fioccosa  (Italian)
Cochinilla algodonosa de la camelia (Spanish)

Kameliaskjoldlus

Det er ikke kun Kamelia denne skjoldlus angriber - tværtimod har denne art en lang række værtplanter som er udbredt i de  Danske haver. Det er dog især planter med stedsegrønne blade som foretrækkes af denne art.
P. floccifera stammer fra Asien og det er usikkert hvornår den er kommet til Europa - formentlig i 1970 erne. Dog findes en beskrivelse af et fund i Botanisk haves væksthuse omtalt i "Haveplanternes Skadedyr" fra 1950.
Her i løbet af de seneste år har arten bredt sig i Rhododendronplantninger flere steder i Europa og således også i Danmark. De værste skader skyldes skjoldlusenes udskillelse af sukkerstoffer ("honningdug") hvilket giver grobund for forskellige såkaldte branddugsvampe. Disse svampe er i sig selv ikke skadelige for planterne. Det nedsætter dog fotosyntesen og den æstetiske oplevelse af det grønne Rhododendron-løv.
Måske er det klimaet der har ændret sig, netop så denne skjoldlus art har fået gode livsbetingelser.
Der findes mange fantastiske Rhododenronbeplantninger i Danmark, for ikke at tale om alle samlere af netop denne slægt. Derfor bør forekomsten af Camelia-skjoldlusen tages alvorligt og udbredelsen forsøgt begrænset.
Kemisk bekæmpelse er næppe en mulighed.

Forveksling

Der er i øjeblikket usikkerhed med hensyn til artsbestemmelsen idet kun ganske få morfologiske forskelle adskiller arten Pulvinaria floccifera fra en anden og mere kendt art nemlig hortensiaskjoldlusen Pulvinaria hydrangea.
Hortensiaskjoldlusen angriber dog fortrinsvis de løvfældende buske.

Udseende og levevis

Det er især den mørkfarvede svampebelægning på bladenes overside der afslører skjoldlusenes tilstedeværelse. Finder man disse er det næsten sikkert der findes skjoldlus højere oppe i busken. Selv få skjoldlus udskiller store mængder sukkerstof, der er grobund for branddugsvampene.
I begyndelsen af juni måned træffes de voksne hunner igang med deres æglægning og her ses de typiske hvide ægsække som små vattotter i enden af selve moderlusen.  Hanner findes, men lever kun få dage så formeringen sker fortrinsvis ved "jomfrufødsel" (uden befrugtning).
 Når æggene klækkes i slutningen af juni fremkommer de såkaldte vandrelarver (crawlers). De er lyst brune og meget små, under 1 mm og det kræver en lup for rigtigt at kunne betragte dem. Vandrelarverne (1. nymfestadie) finder et sted hvor de kan suge plantesaft enten på bladenes underside eller på stænglerne. Herefter sætter de sig fast og udvikler sig til det der kaldes 2. stadie nymfer. I modsætning til mange andre arter af skjoldlus mister de dog ikke evnen til senere at kunne bevæge sig. I august-september måned efter et hudskifte, fremkommer 3. nymfestadie af 2-4 mm store flade, brunlige nymfer. Det er i dette stadie overvintringen sker. Disse nymfer kan findes på bladundersider og på stængler. Til foråret udvikles igen de voksne æglæggende hunner.
Kamelieskjoldlusen har således en generation om året
Kameliaskjoldlus er kendt for at angribe et stort antal forskellige planter, dog fortrinsvis stedsegrønne. I litteraturen nævnes Rhododendron, Camellia, Enkianthus, Taxus, Juniperus, Kalmia, Magnolia, Sarcococca, Calicarpa, Ilex, Hedera, Hydrangea, Acer, Vaccinium m. fl.. Måske er der dog i nogle tilfælde tale om en forveksling med Hortensiaskjoldlusen

Ses bort fra hannerne kan Kameliaskjoldlusen ikke flyve. Den lokale spredning kan ske med vinden, måske på jorden fra plante til plante og måske med fugle. Vi kan også selv være med til det, når vi flytter rundt på planter eller plantemateriale.
Spredningen over større afstande foregår med planter eller plantemateriale

Modforanstaltninger

• Undgå spredning: De æglæggende hunner kan ikke flyve så det er helt afgørende at undgå spredning af dette insekt. Undersøg nye planter grundigt. Især de små nymfer i 1-2 nymfestadie er dog meget svære at finde.
  

• Karantæne: Det er en god idet at holde nyindkøbte planter i karantæne i god afstand fra andre modtagelige planter i mindst 1 år.

Naturlig bekæmpelse

Der findes snyltehvepse som angriber skjoldlus, men udbredelsen er disse er ukendt og betydningen lige så. Måske er den invasive art Harlekinmariehønen. Således beretter entomolog Hans Peter Ravn fra Københavns Universitet om store forekomster af pupper af Harlekinmariehønen fundet på træer hvor der tidligere var angreb af en nærtstående skjoldluseart, Pulvinaria regalis (Kongeskjoldlusen)
Kongeskjoldlusen var tidligere ret udbredt i "bytræer", men er nu næsten forsvundet.
Helekinmariehønen har efterhånden bredt sig til det meste af landet . Se fotos
https://www.plantesygdomme.dk/Harlekinmariehoene/index.html  https://www.plantesygdomme.dk/Harlekinmariehoene%202/index.html
Eller læs om Harlekinmariehønen her: Harlekinmariehønen

Biologisk bekæmpelse

Det Hollandsske firma Entocare forhandler larver af den 4 plettede mariehøne Exochomus quadripustulatus til bekæmpelse af Hortensiaskjoldlus.
Samme firma markedsfører en snyltehveps (Coccophagus) til samme formål.
Det er ofte svært at få udsatte nyttedyr til at fungere udendørs

Bekæmpelse

Læs under "skjoldlus"

Bekæmpelse

Afklipning af inficerede grenpartier er en mulighed, men det er svært at lokalisere de ganske må nymfer. Det kan være en god idé at fjerne grene med æglæggende hunner som er til at få øje på

Kemisk Bekæmpelse

Siltac SF der består af silikone polymere forbindelser nævnes som en mulighed, men det virker uoverskueligt at behandle  større buske.
Se evt. generelt om skjoldlus skjoldlus.htm

Gåde råd til bekæmpelse af Kameliaskjoldlus modtages gerne !



Opdateret d. 27-10-2024