Hvad er det for hvide vattotter på mine hortensiaer..?
Hortensiaskjoldlus (Pulvinaria kuwacola) ligner
med deres vatagtige ægsække uldlus
Foto: Magnus Gammelgaard.
Navne
Hydrangeadopluis (Dutch)
Wollige dopluis (Dutch)
Hydrangea scale (English)
Cochenille pulvinaire de l'hortensia (French)
Hortensienwollschildlaus (German)
Hortensiaskjoldlus
Hortensiaskjoldlusen hører til familien Coccidae (skjoldlus med blødt
skjold eller såkaldte halvskjoldlus). Faktisk ligner de uldlus med
deres store vatagtige ægsække som bliver siddende på planten, længe
efter at moderskjoldet er faldet af.
Arten kan let forveksles med
Pulvinaria
floccifere (kaldet Cameliaskjoldlus) som Hans-Peter Ravn
har skrevet om her
https://videntjenesten.ku.dk
Det kræver mikroskopundersøgelse og god "entomologerfaring" at
adskille de 2 arter. P. hydrangea har i modsætning til P. floccifere
hår
på "anal pladerne" Se evt. her :
http://www.idtools.org/id/scales/factsheet.php?name=6904
Hortensiaskjoldlus et relativt nyt bekendtskab i Danske haver. I
England
er den etableret i løbet af 1980'erne og herhjemme fik jeg selv de
første henvendelser i 2005. Der var her tale om etablerede angreb i
Københavnske haver, sandsynligvis på grund af højere temperatur i byen
i forhold til landlige omgivelser. Siden er den konstateret over det
ganske land.
Udseende
Hortensiaskjoldlus ligner meget uldlus på grund af de vatagtige,
voksbeklædte, hvide ægsække. For enden af disse ægsække ses selve
skjoldlusen (hunnen) med et cirkelformet lystbrunt, senere mørkebrunt
skjold. Hunnen lægger sine æg i en beskyttende vatagtig ægsæg, der på
grund af vokslaget er vanskyende. De små æg er synlige med en lup. De
nyklækkede larver (crawlers) er få mm store, gullige til brunlige.
Hortensia skjoldlus findes både på stængler og blade.
Symptomer
Det er de hvide ægsække man først får øje på. Er der kun få individer
betyder et angreb ikke så meget, men ved kraftige angreb kan bladene
blive glinsende på grund af udskilte sukkerstoffer fra
skjoldlusene. Senere kan der vokse såkaldte branddugsvampe i dette
sukkeragtige lag. Svampene er ikke direkte skadelige for planten, men
nedsætter fotosyntesen og derved plantevæksten.
Her ses skjoldlus - ægsække
samt den brune cirkelformede moderskjoldlus (Pulvinaria kuwacola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Hortensiaskjoldlus ses her på
grene af hortensia (Pulvinaria kuwacola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Her et kaftigt angreb på
hortensia fotograferet midt i august (Pulvinaria kuwacola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
En ægsæg med nyklækkede
larver her fotograferet under mikroskop (Pulvinaria kuwacola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
De ny klækkede vandrelarver
(Crawlers) fordeler sig ud på bladet. Fotograferet under mikriskop (Pulvinaria kuwacola).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Biologi
Horstensiaskjoldlus overvintrer på grenene i 3. I løbet af maj måned
findes de voksne hunner og begynder i løbet af maj at lægge æg. Æggene
klækker i løbet af juni måned hvor de små "vandrelarver" spreder sig ud
over planterne. 2. larvestadie findes i august måned og senere dei
oktober måned det overvintrende 3. larvestadie. Arten har altså kun 'en
generation pr år.
Spredningen af denne skjoldlus sker ved indkøb og håndtering af
planter, men de små vandrelarver kan lokalt spredes med vinden.
Arten har mange værtplanter. I litteraturen nævnes: Acer campestre,
monspessulanum, negundo, palmatum, platanoides, pseudoplatanus;
Actinidia chinensis; Aesculus x carnea, hippocastanum, pavia;
Amelanchier lamarckii; Aralia elata; Carpinus betulus; Castanea sativa;
Catalpa bignonioides; Celastrus; Cornus mas, sanguinea; Corylus
colurna; Diospyros kaki; Fagus sylvatica; Fraxinus excelsior; Hydrangea
macrophylla; Lonicera; Magnolia; Malus floribunda; Morus;
Phellodendron; Photinia bodinieri; Platanus; Populus; Prunus serrulata,
x gondouinii; Pterocarya; Pyracantha coccinea; Pyrus calleryana;
Quercus robur; Rhus typhina; Rosa rugosa; Salix caprea; Sorbus aria,
aucuparia, intermedia; Styphnolobium japonicum; Taxus baccata; Tilia
americana, cordata, x euchlora, x europaea, platyphyllos, tomentosa;
Ulmus; Viburnum opulus; Zelkova serrata.
Da de 2 nævnte arter morfologisk ligner hinanden er der
usikkerhed om værtplanteregistret
Modforanstaltninger
- Undgå spredning: Undersøg planter du har mistanke om at de
har skjoldlus og afklip evt. inficerede grene.
- Biodiversitet: Denne skjoldlus er sandlynsligvis føde for
bestemte mariehønsarter, der findes i Danmark, ligesom der også findes
fritlevende snyltehvepse, der kan parasitere den.
Naturlig bekæmpelse
En have med mange forskellige planter og blomster der blomstrer i hele
sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr.
Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arter af
mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus.
Måske er den invasive art
harlekinmariehønen
en løsning
Biologisk bekæmpelse
Det Hollandsske firma
Entocare
forhandler larver af den 4 plettede mariehøne Exochomus
quadripustulatus til bekæmpelse af Hortensiaskjoldlus.
Samme firma markedsfører en snyltehveps (Coccophagus) til samme formål.
Det er ofte svært at få udsatte nyttedyr til at fungere udendørs
Bekæmpelse
Læs under
"skjoldlus"
- Børstning af grene og stammer i vinter- eller
forårsperioden, kan fjerne en masse overvintrende skjoldlus.
- Nedklipning om foråret og efterfølgende sprøtning med
insektsaebe.htm eller bladglans
er også en mulighed.
I erhvervet vil Midlet Movento, udbagt i perioden hvor der findes
vandrelarver og nyetablerede nymfer sandsynligvis have en effekt.
Se i øvrigt
Generelt om skjoldlus
Se også
Camelia-skjoldlus
Gåde råd til bekæmpelse hortensiaskjoldlus modtages gerne !
Læs også
https://pje-journal.com/resources/html/article/details?id=210439&language=en
hvor du kan downloade en fin artikel
Opdateret d. 20-09-2024